Andre fag

Musik/Lyde ved læsning

14. august 2007 af Anjavh2 (Slettet)
Halløj

Jeg mangler af finde det helt rigtige musik (alternativt bare lyd) at høre når jeg læser. Det meste af det musik jeg hører til hverdag (sådan alm. pop/rock/punk/alt) er for voldsomt når jeg læser, - og får mig til at blive mere ukoncentreret.

Derfor er jeg interesseret i at vide hvilken form for musik/lyd du hører når du læser? og evt. hvorfor?

Mange sommerhilsner
Anja

Brugbart svar (1)

Svar #1
14. august 2007 af jgthb (Slettet)

Nu hører jeg aldrig selv musik, når jeg læser, da det afleder min opmærksomhed. Men jeg kan da foreslå klassisk musik eller newage, når det nu er noget mere afdæmpet, du søger. Noget musik skulle endda være fremmende for ens præstationsevne, hvis man hører det kort før man går i gang med en opgave. Sig til, hvis du vil have nogle mere præcise forslag.

Svar #2
14. august 2007 af Anjavh2 (Slettet)

Til :-)

Det ville være fedt med noget mere konkret, - jeg har lige downloadet et program der hedder "Chatterblocker", hvor der er mange forskellige lyde. Programmet er ment som en slags "få stemmerne til at gå væk" i kontormiljøer (har svært ved at se hvordan det lige helt konkret skal foregå, m.m. der er tale om at sætte hørebøffer i ørene). Jeg overvejer også at sætte min Auritus cd på fra DKK, så kan hundene også blive trænede lidt i samme ombæring.


Brugbart svar (1)

Svar #3
14. august 2007 af jgthb (Slettet)

#2
Hvad er autitus?

Angående klassisk vil jeg foreslå nogle af Mozarts sonater for to klaverer eller hans klaverkoncerter. Der er generelt ikke overdrevet store udsving i lydstyrken, og det er behageligt at lytte til. Du kan også prøve noget af Telemann (eksempelvis en fløjtekoncert) eller Händel. Måske kunne noget af Tjaikovskijs musik også bruges (eksempelvis musik til Svanesøen).

Newage er en meget blandet genre, som dog altid går ud på at berolige lytteren. Jeg råder dig til at låne nogle cd'er på dit lokale bibliotek (for eksempel No Stress-serien) for at finde ud af, hvad du kan lide. Men jeg kan godt lige nævne nogle forskellige kunstnere. Der er Enya, som synger til sine numre. Hendes musik er lidt poppet i forhold til andet newage musik, så hun er nok meget god at starte med, hvis man skal vænne sig til genren. Så er der den instrumentale Karunesh med bl.a. albummet Colours of light. Hvis du kan lide guitarmusik, kan du også prøve Bindu.

Svar #4
14. august 2007 af Anjavh2 (Slettet)

Super, tusind tak!! :)

Auritus er en cd med lyde man bruger til træning af hunde der er bange for forskellige lyde. Den indeholder bl.a. hverdagslyde, lyde med legende børn, dyrelyde, regnvejr, sommervejr, tordenvejr, fyrværkeri, billyde osv.

Har selv brugt tordenvejr og fyrværkeri-lydene til træning af min nu afdøde vovse, der var helt i spåner nytårsaften og under tordenvejr. Det virkede på hende, da vi observerede en forbedring :-)


Brugbart svar (1)

Svar #5
21. august 2007 af Frede.. (Slettet)

Er enig med #3 Mozart er god, og også svanesøen (dog ikke ouverturen) ;) Hvis du vil have en meget konkret en, så vil jeg klart foreslå Edvarg Grieg - Morning Mood fra Peer Gynt. Hvis du godt kan koncentrere dig samtidig med at der er tekster i det du hører, kan jeg også anbefale Norah Jones.

Skriv et svar til: Musik/Lyde ved læsning

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.