Fysik
Fysikkens vigtigste love?
Hvis I skulle vælge en (1!) lov i fysikken som den vigtigste, hvad ville I så vælge?
Det er i orden at vælge flere love, der hører sammen, fx Newtons love eller varmelærens love...
Svar #2
22. august 2007 af Civilingeniøren (Slettet)
Både denne og Termodynamikkens 2. lov, som Erik Morsing nævner, danner basis for forståelsen (og ikke mindst udledelsen) af store dele af den klasiske fysik.
Svar #3
22. august 2007 af Riemann
S = k log w
hvor S er entropien, k er boltzmann-konstanten og w er antallet af tilgængelige mikrotilstande. Ud fra denne kan man udlede hele både 1. og 2. hovedsætning i termodynamikken.
Den står i øvrigt på Boltzmanns grav:
http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/6/63/Zentralfriedhof_Vienna_-_Boltzmann.JPG
(sådan en gravsten vil jeg også have!)
Maxwell-ligningerne er også en god kandidat.
For det første er de smukke, og for det andet er hele vores samfund også bygget op omkring dem!
Se i øvrigt denne side for de smukkeste formler (kåret ved afstemning):
http://physicsworld.com/cws/article/print/20407/1/pwpov2_10-04
Svar #4
22. august 2007 af Marie+Louise (Slettet)
Både Newtons og termodynamikkens love kender jeg lidt til, eller har jeg i det mindste hørt om, så det er godt :)
Måske er spørgsmålet også lidt urimeligt...
#1, #2
Hvad gør Newtons/termodynamikkens 2. lov vigtigere end den 1./3. lov?
Svar #5
22. august 2007 af Marie+Louise (Slettet)
Tak for linket - det er sjovt at se. Jeg kender/har hørt om ca. halvdelen af dem. Den sjoveste er helt klart "1+1 = 2" :)
Til gengæld synes jeg det er mærkeligt, at formlen for omkredsen af en cirkel er nævnt, når arealet af cirklen ikke er nævnt - synes ikke der er den store forskel :)
Jeg kender ikke helt den formel du nævner som omhandler entropi, og jeg undrede mig lidt over hvorfor ingen af termodynamikkens love var nævnt - i hvert fald sådan som jeg kender dem, nemlig E = Q+W og dS=dQ/T - men hvis de kan udledes af den nævnte formel er det vel godt det samme. Listen indeholder vel de allermest fundamentale formler, som ikke kan udledes fra andre formler...
PS Jeg er sikker på, at du kan få s formel på din gravsten, problemet er bare at udlede/opdage/opfinde den :)
Svar #6
22. august 2007 af M_Malling (Slettet)
Svar #7
22. august 2007 af Erik Morsing (Slettet)
Jeg har lavet min egen formel, den står i min bog.
Svar #8
23. august 2007 af Sonja R (Slettet)
Og med denne indledning kommer jeg til at jeg synes de smukkeste og vigtigste formler i fysikken pt er Schrödinger ligningen og / eller Feynmanns path-integrale.
Svar #9
23. august 2007 af Sonja R (Slettet)
Svar #10
23. august 2007 af Erik Morsing (Slettet)
Er du nu efter mig igen?
Jo, min formel står såmænd inde på min profil. Teorien bag har at gøre med den tætte sammenknytning, der hersker mellem relativ bevægelse i et 4-dimentionalt geodætisk koordinatsystem og begrebet eksistens. Og så er jeg i øvrigt fløjtende ligeglad med, at folk ryster på hovederne af mig. Men måske skal der bare rystes noget på plads eller ogå bliver man svimmel ved konsekvensen af min formel.
Svar #11
23. august 2007 af Sonja R (Slettet)
Svar #12
23. august 2007 af Sonja R (Slettet)
Svar #13
23. august 2007 af Erik Morsing (Slettet)
Jo, den er i høj grad filosofisk...
Nej du har ret, det er ikke det rigtige forum herinde at diskutere den slags nye tanker.
Fik at vide af forlaget, at min bog er meget "smal", at der måske kun ville kunnne sælges en halv snes stykker inklusive dem til vennerne.
Men så kan de vel nummereres, indvendte jeg.
Svar #14
23. august 2007 af Sonja R (Slettet)
Svar #15
23. august 2007 af Sonja R (Slettet)
Svar #16
23. august 2007 af Erik Morsing (Slettet)
Ja, det kan du uden tvivl, vi startede med atomet på Demnokrits tid, så fik vi skilt det ad i protoner, neutroner og elektroner, men der kal vi helt op til Thomson's fluidum, før Niels Bohr i tredverne, satte tingene på plad med sin første enkle model af brintatomet, vi kørte ufortrødent videre, for nu måtte vi se, hvad der gemte sig i juleindpakningen, og vi fandt superstrenge og gravitoner, men tror du ikke vi ender med noget vi ikke kan sætte en enhed på? Det er præcis der jeg er kommet til, min korsvej, og jeg tør ganske enkelt ikke lukke (energi)pakken op.
Jeg tror vi skal nok stoppe nu, det er som kinesiske æsker, den sidste er der ikke noget i, og så bliver vi virkeligt skuffede.
Gud vil ikke kigges over skulderen.
Svar #17
23. august 2007 af Sonja R (Slettet)
Har i øvrigt endnu et forslag til en bog du bør læse: Bertrand Russells "Hvorfor jeg ikke er kristen" - den er lige udkommet i en ny oversættelse...
Svar #18
23. august 2007 af Erik Morsing (Slettet)
Et rum med flere end 3 rumlige dimentioner, ja altså en tensor, måske endda Landaus pseudomomentumtensor? som vi var inde på et tidspunkt, problemet er bare at den matematiske beskrivelse et sæt af koordinatsystemer, som er definerede af os.
Jeg holder fast ved mit "billede".
Tro jeg vil begynde med Bertrand Russel (lyder godt), selvom jeg er midt et en opfindelse og har nok at gøre både her og hisset: det isfrie fuglebad, som en herinde vil konstruere. Jeg glæder mig til at se det færdigt.
Svar #19
23. august 2007 af Sonja R (Slettet)
Du er nødt til at læse lidt rumtids-teori... Hvor er f.eks. den 4. rumlige akse, der står vinkelret på vores tre? Forestil dig som udgangspunkt en flok forskere der bor i et 2-dimensionelt univers. Jeg står i mit 3D univers hvoraf jeg deler to akser med disse forskerne, lad os sige x og y. Nu tager jeg en genstand og bevæger den jævnt langs min z-akse ned igennem forskernes plane univers. Hvordan vil forskerne beskrive genstanden? Som tidsafhængig! Har de indsigt nok til at udlede at der må være en tredje dimension hvori genstanden er konstant i tid? Har vi indsigt nok til at forstå ekstra rumlige dimensioner? Eller tid og tidsafhængighed for den sags skyld? Ofte vælger vi at tro på en guddommelig skabning der styrer alting og tager sig af os og vores univers - selvom vi selv ikke bekymrer os synderligt om forholdene i en myretue og da slet ikke den enkelte myres gøren og laden...
Svar #20
23. august 2007 af Sonja R (Slettet)