Matematik

Matematik i hverdagen

14. maj 2004 af Lunaluna (Slettet)

Hejsa :-)

Jeg læste lige noget om at sinus og cosinus kan bruges i hverdagen til at regne hældning og vægt ud på et tog og blev interesseret i om der er nogen herinde der kender andre eksempler på "hverdagsmatematik" - der stod i min bog at hver del af matematik kunne bruges i hverdagen - men har svært ved at se hvad man kan bruge andet end sandsynlighedsregning til...

Mvh Luna :-)

Brugbart svar (0)

Svar #1
14. maj 2004 af starF (Slettet)

Købmanden regner ud hvad de skal give tilbage når de har solgt en varen og køberen betaler lidt over værdien.

Brugbart svar (0)

Svar #2
14. maj 2004 af starF (Slettet)

Økonomer sidder og laver grafer over en virksomheds økonomiudvikling, de sidder og optimere forskelige ting.

Brugbart svar (0)

Svar #3
14. maj 2004 af starF (Slettet)

Bygningsingeniør laver konstruktionsberegning af bro, de skal beregne dimensioner og styrke så broen ikke falder sammen.

Brugbart svar (0)

Svar #4
14. maj 2004 af starF (Slettet)

Når du spiller computerspil så er det er rent matematik. Når en 3D figur skal laves, så bruger man matematik til at konstruere dem, tænk på rumgeometri.

Brugbart svar (0)

Svar #5
14. maj 2004 af starF (Slettet)

Man bruger faktisk matematik over alt - især indenfor naturvidenskaben.

Brugbart svar (0)

Svar #6
14. maj 2004 af -1^(1/2) (Slettet)

Det vi snakker om er fænomenerne "applied mathematics" og "pure mathematics".
Eksempelvis opfandt (opdagede?) Newton infenitisimalregningen (jf. Principia) da denne var en nødvendighed for at beskrive nogle af de fænomener han så i naturen.
Bernhard Riemann (måske har du hørt om Riemann-hypotesen?) udviklede i det 19. århundrede en ny geometri, hvori en trekant ikke nødvendigvis har vinkelsummen 180 (tegn en trekant på en globus og se selv!). I tidsrummet 1905-1916 blev denne matematiske opdagelse imidlertid anvendt af A. Einstein (som led i den generelle relativitetsteori) ... derfor kan vi deducere at matematik (ofte) udvikles for matematikkens skyld, men senere finder anvendelse i felter såsom fysik.
Du spørger måske dig selv: "hvilke applikationer har primtal da?" - svaret skal måske findes i kvantemekanikken, hvor ... osv. osv.

Brugbart svar (0)

Svar #7
14. maj 2004 af Dominik Hasek (Slettet)

Til #6: "hvilke applikationer har primtal da?" Inden for finansverdenen er primtal meget vigtigt, idet mange kodesystemer bygger på faktoriseringen af enormt store tal.

Brugbart svar (0)

Svar #8
14. maj 2004 af -1^(1/2) (Slettet)

Ja, den gæve kryptering er
100010100100100101010001011111010101010100001010101010100100010011001010010101010010100110011110101001011010101011010101010101001010110000110

Brugbart svar (0)

Svar #9
15. maj 2004 af 404error (Slettet)

#6: En lille historisk rettelse; det var Gauss, der opdagede det. Senere udviklede Lobachevski og Bolyai en model for ikke-Euklidisk geometri, som nok er det, du tænker på - dvs. en geometri, der er magen til den velkendte (Euklidiske) geometri, men uden parallelpostulatet (at givet en linie og et punkt ikke på linien findes netop en linie gennem punktet, der ikke krydser den første linie).

For at vende tilbage til det oprindelige spørgsmål - i min matematikopfattelse er al matematik "ren" matematik, så en skelnen mellem "ren" og "anvendt" er sådan set overflødig. Hvadenten man hævder at lave såvel ren som anvendt matematik, arbejder man stadig efter de samme spilleregler. Så forskellen kan højest være psykologisk! Og som det allerede er blevet påpeget, så kan næsten al matematik bruges i praksis. Man skal lave meget avanceret matematik før det bliver svært at pege på praktiske anvendelser - og jo mere realistiske anvendelser man søger, i jo højere grad smelter det påstået rene sammen med det påstået anvendte. Så spørgsmålet er vel, om det du søger er anvendelser af det matematik, du indtil videre har lært - eller bare matematik i det hele taget?

Brugbart svar (0)

Svar #10
15. maj 2004 af emul0c

Jeg kan ikke se hvad man kan bruge Integral regning til i hverdagen. Den har jeg aldrig fattet.
Vi fik en opgave hvor en trækvogn fulgte en bestem kurve, men har sku aldrig set hvad man rigtig kan bruge det til.

Brugbart svar (0)

Svar #11
15. maj 2004 af 404error (Slettet)

#10: Integralregning er også et ret "unyttigt" emne, ligesom en meget stor del af det nuværende gymnasiepensum er "unyttigt". Men det er der på den anden side heller intet forgjort i - jeg tror bestemt ikke på, at det er noget særligt sundt kvalitetskriterium at kræve, at undervisningsmatematik kan anvendes umiddelbart i hverdagen.

Brugbart svar (0)

Svar #12
15. maj 2004 af starF (Slettet)

#10 nok fordi du ikke følger med?
Men for at forsimple det, så er der en der en hastighedsfunktionen er stedfunktionen differentieret eller stedfunktionen af hastighed funktionen integreret. Altså:

s'(t)=v(t)
<=>
s(t)=integral(v(t))

Integralregning er sumregning af uendelige mange kontinuerligt foranderlige værdier, geometrisk tolket kan et integral svare til det areal under et kurveudsnit.

Har du en (t,v)-graf der fortæller om en trækvogns hastigheden som funktion af tiden, så kan kan du bestemme trækvognens tilbagelagte strækning over et givet tidsrum ved at bestemme arealet som afgrænses af (t,v)-grafen og første aksen og de linjer lodrette linjer som skærer tidsrummet start og slut.

Skriv et svar til: Matematik i hverdagen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.