Aktionspotentialet i myeliniserede axoner

Din ven (:
www.google.dk

Aktionspotentialet (AP) er en ladningsændring over cellemembranen forårsaget af positive Na+ ioners vandring ind fra extracellulærmatrix (rummet omkring cellerne) til nervens indre via specielle natriumkanaler. Cellens indre er normalt negativt - ca. -70mV i de fleste nerveceller - og den positive indstrømning af Na+ ioner ændrer cellens potentiale fra de ca -70mV til omkring +40mV.
Natriumkanalerne er så smart indrettet at de er lukket når potentialet er på -70mV, men åbnes når potentialet stiger til en ca. -35mV. Det vil sige at når et generatorpotentiale* der er stort nok til at hæve ladningen til -35mV ankommer til axonet åbnes kanalerne her og de førnævnte positive Na+ ioner strømmer ind og hæver potentialet til de +40mV.

Dette medfører at axonets indre bliver positivt lige omkring det første lille stykke helt oppe ved cellehovedet, men ikke i resten af axonet. Potentialeændring spredes nu et lille stykke ned af axonet og åbner de Na+ kanaler der ligger her. Na+ strømmer ind, potentialet ændres igen et lille hop længere nede af axonet og der er nu sat gang i en kædereaktion der fører helt ned til den præsynaptiske terminal på axonet og udløsning af respons forekommer, fx en muskelsammentrækning. Denne form for ledning kaldes saltatorisk ledning og foregår udelukkende i axonet.

Processen i den umyeliniserede nerve er meget langsom, ca. 1 meter pr sekund hvilket i neurologisk sammenhæng er alt for langsomt til at få en organisme til at reagere. Hurtigere nerveledning er altså nødvendigt for at få kroppen til at fungere.
Derfor er visse nerver udstyret med en fedtskede - myelinskeden - der isolerer selve nerven som kobbertrådene i en ledning isoleres af gummibeklædning udenpå. Imellem myelinskederne ligger små åbne områder - de ranvierske indsnøringer - hvor axonet er udstyret med talrige Na+kanaler samt er i direkte kontakt med extracellulærmatrix og dermed Na+ ionerne. Potentialeændringen med de små hop er stadig som beskrevet ovenfor, men pga. isoleringen fra myelinskeden hopper ladningen nu meget meget længere end før, helt ned til den første ranvierske indsnøring og åbner Na+kanalerne her. Potentialet ændres nu her pga. de åbne Na+kanaler samt Na+'s indstrømning og denne potentialeændring hopper så ned til den næste ranvierske indsnøring osv.
Idet potentiale-hoppene er blevet gjort meget længere pga. myelinskedens isolerende virkning forekommer nu meget hurtigere nerveledning, helt op til 340meter pr. sekund.

Et eksempel på denne forskel kender du fra din egen krop når du støder storetåen ind i en dørkarm. Sekundet efter er du godt klar over du har stødt din storetå, men der går alligevel ca. 1-1½sek. før du rent faktisk mærker smerterne. Dette er fordi nerverne der registrerer smerte er umyeliniserede i modsætning til nerverne for følesans.

Btw brug altid en sigende overskrift til dit forumindlæg - fx "myelinskedens indvirkning på axonpotentialet" - samt skriv hvilke fag du har og på hvilket niveau. Det gør det meget nemmere for os gamle der skal svare på dit indlæg :)