Tjekke min indledning.

Eller rettere sagt bare min tekst.

Dette er hvad jeg har skrevet, i må meget gerne sige om det ikke er godt nok. For det er nemlig ikke forsent at starte igen, da jeg har masser af tid. Ps: Jeg har altid problemer med at starte en stil:


Jeg har altid troet at vores personlighed stammer fra hvilken familie, vi er fra. Hvis faren er sød er sønnen som reelt også sød, er moderen ikke køn bliver barnet heller ikke køn. Jeg har altid haft den tanke om at moderens og faderens gener samler sig sammen til et, og derfra dannes der så et barn med forskellige optioner, fra forældrene. Jeg har f.eks. altid været præget af mine forældre, og mine forældre er i dag en vigtig del af mit liv. Jeg har det næsten på den måde, at man ikke kan leve uden sine forældre. Forældrene har været en stor del af vor opvækst igennem årene. Jeg har været præget af sjov og ballade, indtil den periode hvor vi sidder i en vigtig position, der skal til at føre os gennem den virkelige verden. Jeg har altid troet at de voksne havde en rigtig stærk magt i forhold til os, men når man selv sidder i samme sted som de voksne i dag. Så opstår det, at man virkelig ved at man udsender respekten til de yngre. Man har respekten som er givet som funktion, gennem en opdragelse. De voksne har en funktion som børnene har en træng til. Det samme som, da vi var lige så, vi trængte hjælp til, at få bundet vores sko, hjælp til at have frakkerne på, ja i det hele taget var vi virkeligt bundet til de voksne. Jeg er 100 % sikker på at alle børn har været igennem, det samme som jeg, men vi er bare alle sammen forskellige pga. vores opdragelse, forældre og i det hele taget det miljø vi er opvokset i.

Jeg har altid troet at vores personlighed stammer fra hvilken familie, vi er fra. Hvis faren er sød er sønnen som reelt også sød, er moderen ikke køn bliver barnet heller ikke køn.

Der er lidt justeringer, som skal laves:
* Lyt til den første sætning... du nævner "fra" to gange, lav den om, så den kommer til at lyde bedre
* jeg ville bruge faderen istedet for faren
* som reelt? .. måske mener du som regel
* adjektiver i omsagnsled til grundled skal på dansk bøjes efter substantivet, de fører tilbage til: bliver barnet heller ikke kønt!

træng --> trang

Jeg synes det er en fin indledning af en 14-årig, men alligevel ret kludret. Der er gentagelser og du blander tiderne. Der er ikke en råd tråd, men det er som om du blander en masse ting sammen. Sproget er desuden præget af dagligdags tale... prøv evt. at skære ned på den, og koncentrere dig om det lille stykke.. få det lille stykke til at lyde perfekt! - heller det end en lang indledning, der mangler sammenhæng

Hmm.. Okay. Jeg er virkelig gad for din hjælp. Jeg kikker lige på den igen.

Kunne det ikke også eksistere som en tekst, frem for indledning. Så kan jeg lave en indledning til sidst, hvor jeg får præsenteret min tekst?

Fjerde punkt, vidste jeg godt. Bare en fejl :) Men jeg har retttet lidt på den, her er den:

Jeg havde altid troet at vores personlighed stammer fra hvilken familie, vi alle er dannet af. Hvis faderen er sød er sønnen som regel også sød, er moderen ikke køn bliver barnet heller ikke kønt. Jeg havde altid haft den tanke om at moderens og faderens gener samler sig sammen, til ét, og derfra dannes der så et barn med forskellige optioner, fra forældrene. Jeg har f.eks. altid været præget af mine forældre, og mine forældre er i dag, en vigtig del af mit liv. Jeg har det næsten på den måde, at man ikke kan leve uden sine forældre. Forældrene har været en stor del af vor opvækst igennem de seneste forrige årene. Jeg har, især været præget af sjov og ballade, indtil denne periode vi er nået til, hvor vi sidder i en vigtig position, der skal til at føre os igennem den virkelige verden. Jeg har altid troet at de voksne havde en rigtig stærk magt i forhold til os, men når det er man selv sidder i samme sted som de voksne i dag. Så opstår det, at man virkelig ved, at man voksne mennesker altid har udsendt respekten til de yngre. Vi har alle respekten som en vigtig funktion, denne er især, givet til os gennem en opdragelse. F.eks. er respekten også en vigtig del af vores personlighed. De voksne har en funktion som børnene har en trang til. Det samme som, da vi var lige så, vi trængte hjælp, til at få bundet vores sko, hjælp til at have frakkerne på. – Ja, i det hele taget var vi virkeligt bundet til de voksne da vi var yngre. Man har i dag en tanke om, at alle er 100 % sikker på at børn har været igennem, det samme hver især, men vi er bare alle sammen forskellige pga. vores opdragelse, forældre og i det hele taget det miljø vi er opvokset i. Alt dette, har en betydning til den person vi er i dag. Vores personlighed er primært dannet af arven vi har levet med, og miljøet vi har været en del af. Så personen personlighed, stammer fra barndommen.

Jeg ved ikke helt - altså nu har jeg kun gidet læse de første 4 linjer.. jeg synes bare den mangler det flow, der burde være.. den er ret sej at komme igennem:
*Jeg havde altid troet ..... vores personlig hed STAMMER ? Du blander igen tiderne - ikke godt
*Vi alle af dannet af? - hmm... overflødig, giver ingen mening, fylde
*HVis faderen er sød.... - noget af en påstand, må man sige
*med forskellige optioner - det lugter lidt af Words synonomordbog!

Som #7 skriver springer du i tiderne: Først skriver du "Jeg HAVDE altid troet..." senere skriver du "Jeg HAR altid troet..." og så går du helt over til nutid.
Når du bruger før datid (jeg havde altid troet..) indikerer du at det ikke er noget, du tror mere. Er det din mening?
Jeg synes, at du skal holde dig til HAR i stedet for HAVDE.

-------

Denne sætning er helt uforståelig: "Så opstår det, at man virkelig ved, at man voksne mennesker altid har udsendt respekten til de yngre."

-------

"de seneste forrige årene" -> 'de seneste år'

-------

"De voksne har en funktion som børnene har en trang til. Det samme som, da vi var lige så, vi trængte hjælp, til at få bundet vores sko, hjælp til at have frakkerne på. – Ja, i det hele taget var vi virkeligt bundet til de voksne da vi var yngre."

* "En trang til." -Mener du behov for?
* "da vi var lige så" -Lige så hvad?
* "vi trængte hjælp, til at få bundet vores sko" -Det ville lyde bedre med: 'vi havde brug for hjælp til at få bundet vores sko'
* "bundet til de voksne" -Her ville det lyde bedre med: 'afhængige af de voksne'

------

"Så personen personlighed, stammer fra barndommen." Mener du personenS personlighed? Så skal du have et s på, men du har lige skrevet 'vores' og 'vi', derfor vil din tekst blive mere flydende/sammenhængende hvis du skriver 'vores personlighed'

Jeg har altså heller ikke rettet den igennem.. :) Men jo, jeg kan godt se mine fejl.