Biologi

osmose, diffusion og filtration

23. maj 2004 af Petrine (Slettet)
Er der nogen der kan fortælle mig hvad forskellen er på osmose, diffusion og filtration for som jeg ser det er de alle tre bare transport af stoffer fra højere til lavere konc.

Håber I kan hjælpe:-)

Mvh Petrine

Brugbart svar (1)

Svar #1
23. maj 2004 af krelle (Slettet)

Osmose er faktisk en diffusion, den er bare af vand. Den afhænger af hvilket osmotisk tryk der er på hver side af en for vand permeabel membran. Hvis du f.eks. ligger en human celle ned i en opløsning af distilleret vand, vil vand vha. osmose bevæge sig ind i cellen, og den vil svulme op(evt. sprænges). Alt dette fordi der er en forskel på koncentrationen af vand inde i, og den for cellen.

Diffusion er en passiv transport af alle mulige substanser. Hvis du f.eks opløser salt i vand, vil der efter noget tid være den samme koncentration over alt i opløsningen. det sker vha. diffusion. Den går altså fra højere til lavere koncentration.

Filtration er når stoffer bliver tvunget fra steder med højt hydrostatisk tryk, til områder med lavere hydrostatisk tryk. Ved den transport kan nogle af de store molekyler ikke komme med. Det sker f.eks. i kapillærene, hvor åbningerne ikke er store nok til at de store makromolekyler kan komme med.

Men i den venøse del af kapillærene er der så ikke så højt hydrostatisk tryk, og så begynder vandet at blive absorberet igen. Dette sker så på grund af osmose, fordi koncentrationen af vand er mindre inde i kapillærene(husk på at de store makromolekyler ikke kom igennem kapillærvæggen).

Skriv et svar til: osmose, diffusion og filtration

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.