Side 2 - Uddannelse - Andre fag

Svar #21
01. maj 2002 af SP anonym (Slettet)

Jeg kan godt følge Kaare i hans tankegang; gennemsnittet ligger trods alt på 8. Men gives der 13 i årskarakter på gymnasiet?

Jeg går i ottende klasse, og alle de gange vi har fået karakterer har lærerne aftalt, at der ikke gives højere end 10, idet de ikke ønsker at nogle skal føle "at de kan det hele, og kan begynde at slappe af". Dette er uden at overdrive, en af mine venner kan flydende tysk, og en anden kan flydende fransk - de fik begge 10. Selv fik jeg også kun to 10-taller, i skriftlig- dansk og matematik.

Nå, men ihvertfald, er der bare forskel på gymansie og folkeskole, eller er det bare den skole jeg går på, der er noget sindssyg ?

vh,

Carl-Johan

Svar #22
01. maj 2002 af SP anonym (Slettet)

Der er desværre mange folkeskoler som vælger at give såkaldte "pædagogiske karakterer". Det er et virkelig latterligt koncept men jeg kan i hvert fald love dig at de er afskaffet i gymnasiet for 95% af lærernes tilfælde. Det er dog næsten umuligt at få tretten i årskarakter for det kræver en helt enestående indsats. Min filosofilærer har fortalt mig at han overvejer at give mig tretten i filosofi men det er så også det eneste trettental han har uddelt i sin 20 årige karriere... det er næsten lige så sjældent i andre fag.

Svar #23
01. maj 2002 af SP anonym (Slettet)

Jeg kan kun erklære mig enig i Kaares udtalelser om pædagogiske karakterer i folkeskolen. Min gamle folkeskole var desværre en af den type skoler - det lider min lillebror nu under :)

Men jo, 13 i årskarakter er bestemt ikke noget, man bare lige får. Jeg fik et 13-tal i tysk, primært for de skriftlige afleveringer. Og så fik jeg 13 i mundtlig matematik - desværre kunne jeg ikke holde 13/13 i matematik, som jeg ellers havde fået sidste termin; men netop den skriftlige del er også så godt som umulig at score 13 i...

Svar #24
01. maj 2002 af SP anonym (Slettet)

Kom lige til at tænke på, om man på gymnasiet bliver vurderet udfra ens egen mening eller om det er udfra det man er noget frem til. I folkeskolen, er det i hvert fald vigtigt at inddrage sin egen mening - og det har på ingen måde trukket mig op, at droppe unødige "Det er min opfattelse", "Jeg tror" og "Det er mit indtryk. Håber i forstår hvad jeg mener.

vh,

Carl-Johan

Svar #25
01. maj 2002 af SP anonym (Slettet)

Tja... det man er nået frem til skal gerne afspejle ens holdning for hvad skal en holdning bygge på hvis ikke netop resultatet af en analyse af et givent emne? Hvis/når man i sine overvejelser når til et punkt hvor det er logisk eller nødvendigt at inddrage subjektive holdninger er det naturligvis en fordel at give til kende at der netop er tale om en holdning og ikke en endegyldig sandhed. Det er min tese at man om ethvert ordentligt behandlet emne bliver nødt til at inddrage klare holdningstilkendegivelser men det er udelukkende min vurdering. Det er dog en tese som jeg er nået ret langt i de humanistiske fag med :~)

Svar #26
17. maj 2002 af SP anonym (Slettet)

Hej Carl-Johan.

Jeg har læst alle besvarelserne og synes lige at jeg vil blande mig. Dem du får svar fra herinde er nok ikke dem der har siddet på bagerste række i gymnasiet og aldrig haft fingeren oppe. Hvis du vælger gymnasiet matematisk linie, synes jeg at du skal være indstillet på at niveauet er meget højere end folkeskolen, men at der stadig er mange umotiverede mennesker.

Det betyder at i visse fag som fx. dansk, religion og oldtidskundskab kan man godt få en god karakter bare på at være aktiv. Dine egne meninger er i høj grad vigtige, hos mine lærere er det ihvert fald sådan at man slet ikke kan få de høje karakterer 11/13, hvis man ikke selv bedrager med noget. Dette gælder selvfølgelig ikke fag som mat., kemi og fysik. Til gengæld får du i højere grad den karakter du fortjener i gymnasiet i forhold til folkeskolen, derfor er det muligt at få 13 i årskarakter.

Selv er jeg 3.g matematisk elev med mat. på A-niveau og jeg har altid lavet alle mine lektier. Det lyder som en stor opgave og det er det også, ikke desto mindre er den ikke umulig og jeg har altså ikke siddet muret inde i tre år.

Forresten steg mit snit i 1.g også i forhold til folkeskolen, men det er altså ikke den generelle udvikling.

Håber at du får tid til at læse dette og at det på den ene eller den anden måde kan hjælpe.

vh. Mia

Svar #27
17. maj 2002 af SP anonym (Slettet)

bedrage=bidrage :)

Svar #28
30. maj 2002 af SP anonym (Slettet)

Med henhold til de tre skriftlige opgaver man skal skrive i henholdsvis 1.g, 2.g og 3.g, er der nogle regler for hvor lange opgaverne må være?

For da jeg afleverede min projektopgave snakkede min lærer om, at jeg på gymnasiet skal lære at begrænse mig, ved at jeg f.eks. kun må aflevere 5-6 sider, når jeg skal til at skrive Danskopgaven 1.g - kan det virkelig passe, eller er det bare min pro-efterskolske lærer :~)

vh,

Carl-Johan

Svar #29
30. maj 2002 af SP anonym (Slettet)

Hvad siger du selv. Du har vel læst en del af de opgaver som du snakker om på som ligger her på studi.

Jo man skal begrænse sig. Det er en kunst at få skrevet meget på lidt plads (Jeg tænker på præcise formuleringer osv.)

Den længste opgave som du kommer til at skrive er sso som max må fylde 15 sider.

Svar #30
30. maj 2002 af SP anonym (Slettet)

Det er rigtig nok at man skal begrænse sig og det er nemlig netop en kunst at have nok at skulle have sagt så man kan fylde en hel opgave med det allermest essentielle. Jeg mener at danskopgaven er noget i stil med 5-8 sider, historieopgaven 6-10 og 3.g opgaven 8-15 men jeg kan ikke huske det helt præcist. Det er dog korrekt at den længste opgave er 3.g opgaven og den må optimalt set kun fylde 15 sider. Ganske som mit opgave om Ifølge Loven som du jo har læst.

Svar #31
30. maj 2002 af SP anonym (Slettet)

Okay, men er det ikke lidt svært at skrive en dansk opgave på 5-8 sider, hvis man f.eks. skal analysere en roman - jeg mener, da jeg skulle lave en sammenligning af "Den Grimme Ælling & Ørneflugt" fyldte opgaven 8 sider :~)

Med henhold til gymnasiet kom jeg til at tænke på alle disse niveauer. Hvis man er matematiker, hvor mange og hvilke fag har man, og hvor mange af disse skal man have på henholdsvis a-, b- og c-niveau, og hvornår er det man kan vælge fag på niveauer - i 2.g ?

vh,

Carl-Johan

Ps. Hvad kunne et eksempel på en matematiker være ?

Svar #32
30. maj 2002 af SP anonym (Slettet)

Jo det er meget svært at begrænse sig til 8 sider ved danskopgaven hvis man er bare rimelig dygtig for bare en normal stil er jo på 3-5 sider. Derfor "snød" jeg også og skrev min sammen med en fra min klasse hvilket fordobler den maksimale grænse (8-16 sider). Igen kan du se hvordan en sådan opgae kan skrues sammen i min "Frøken Smillas fornemmelse for sne" som du også kan finde her på siden. Jeg kan virkelig anbefale at lave opgaven som et team da det lader dig lave en meget mere tilfredsstillende analyse.

Som matematiker har du som standard mindst de følgende niveauer:

dansk: A
historie: A
engelsk: B
matematik: B
fysik: B
valgfrit sprog: B eller C
kemi: C
biologi: C
musik: C
geografi: C
oldtidskundskab: C
religion: C
billedkunst: C
idræt: ?
Derudover har du 4 "pladser" du kan fordele valgfag på. 1 i 2.g og tre i 3.g. Du skal have mindst 2 højniveaufag samt dansk og historie. Disse to højniveaufag kan enten vælges i 3.g som en forlængelse af 2 B-niveau fag eller den ene kan vælges i 3.g og den anden som et 2 årigt forløb i 2.g og 3.g. Afhængig af hvad du vælger har du altså enten 1 eller 2 pladser tilabge til andre valg. Derudover skal et af dine valg falde på et matematisk fag.

Min studentereksamen ser således ud:

dansk: A
historie: A
engelsk: A (3.g)
matematik: A (3-årigt forløb)
fysik: B
tysk: B
psykologi: C (2.g)
kemi: C
biologi: C
musik: C
geografi: C
oldtidskundskab: C
religion: C
filosofi: C (3.g)
billedkunst: C

3-årigt forløb i matematik vil sige at jeg valgte det på højniveau allerede i 1.g hvilket giver en ekstra teoretisk overbygning. Det kræves derudover at pensum fra alle tre år skal beherskes til eksamen i modsætning til det normale højniveau matematik som kun stiller krav til stoffet fra 3.g

Svar #33
30. maj 2002 af SP anonym (Slettet)

På den anden side er det en god træning i f.eks. at skrive artikler at kunne begrænse sig, dvs. skrive præcist og kortfattet.

Svar #34
30. maj 2002 af SP anonym (Slettet)

Så mit forløb i gymnasiet kunne godt se således ud:

Dansk: A
Engelsk: A
Historie: A
Matematik: A (3-årigt forløb)
Fysik: B
Kemi: B
Biologi: C
Erhvervsøkonomi: C
Filosofi: C
Fransk: C
Geografi: C
Latin: C
Oldtidskundskab: C
Religion: C
Samfundsfag: C

vh,

Carl-Johan

Svar #35
30. maj 2002 af SP anonym (Slettet)

Det ser ud som om, du har vel mange mellemniveaufag. Latin, filosofi, kemi, erhvervsøkonomi og samfundsfag - du vil typisk kun have mulighed for et pr år i hhv. 2g og 3g, afhængig af gymnasiet, men i hvert fald slet ikke så mange, som du skriver her.

vh,

Anders

Svar #36
30. maj 2002 af SP anonym (Slettet)

Ja, som der vist er skrevet tidligere - 4 mulige valgfag i 2g og 3g... Så må man bare vælge :)

Svar #37
30. maj 2002 af SP anonym (Slettet)

Okay, men umiddelbart synes jeg det er lidt underligt at man har Dansk og Historie på højniveau, men ikke Fysik og Kemi :~)

vh,

Carl-Johan

Ps. hvor mange mellemniveau fag skal man have ?

Svar #38
30. maj 2002 af SP anonym (Slettet)

Dansk og historie er som "standard" højniveau - de hører til blandt de alment dannende fag, som du får med en studentereksamen. Hvad angår kemi og fysik - så er der her valgfrihed, velsagtens for at imødekomme varierende interesser - og også fordi højniveau=mere arbejde. Hvis man f.eks. ikke bryder sig meget om naturvidenskab, men gerne vil have lidt kompetence i disse fag, kan man blive "blød" matematiker, d.v.s. have mange humanistiske fag.

På den måde er systemet ganske fleksibelt - men det er vigtigt at overveje, hvad man vil med sin studentereksamen, før man vælger fag! I første omgang kan du jo starte i 1g og så beslutte dig sidenhen. En god all-round matematisk studentereksamen vil typisk være engelsk og matematik på højniveau og så et mellemniveaufag (eller evt. endnu et højniveau). Med denne kombination kan du søge en stor del af de mest gængse uddannelser.

Men derudover, tag og kig på adgangskravene til de uddannelser, der kunne have interesse.

vh,

Anders

Svar #39
30. maj 2002 af SP anonym (Slettet)

Tja... dansk er et fundamentalt fag for hele gymnasieperioden. Det er her du når det klart højeste humanistisk teoretiske niveau og det er en vigtig del af den almene dannelse og nødvendig for at en række andre fag kan opretholde deres niveau. Historie er den anden grundpille i den almene dannelse idet du med en ordentlig lærer jo ikke bare tærper historie. Du skulle gerne danne et grundlag for at deltage aktivt i samfunden med den viden og erfaring som historien giver dig. Hele forløbet vil også optimalt set dreje sig om at relatere historien til verdenssituationen i dag.

Det er faktisk muligt at blive en dedikeret matematiker alligevel da man kan vælge matematik, fysik og kemi til A niveau - dette er vel at mærke samtidig med at man får sit A niveau i historie og dansk men så er der heller ikke plads til andet.

Din sammensætning er ikke mulig da du har glemt nogle af de obligatoriske fag som du kan se på mn liste. du bruger følgende pladser:

matematik: 1
engelsk: 1
kemi: 1
erhvervsøkonomi: 1
filosofi: 1
latin: 1
samfundsfag: 1

Du har som nævnt kun fire pladser og de to af dem skal være højniveau - engelsk og matematik sørger for dette. Derudover har du kun to "niveaupladser" og du kan derfor kun vælge to af dine andre valg. Dit valg f kemi på B-niveau tæller kun som et valg da du allerede har det til et C-niveau som standard.

Svar #40
30. maj 2002 af SP anonym (Slettet)

Og m.h.t. mellemniveau er der ingen krav om, hvor mange fag. Blot du på dit studentereksamensbevis har minimum 2 højniveaufag - så kan de sidste to være mellemniveau; eller du kan have tre højniveaufag og ingen mellemniveau, såfremt de to af dem er toårige.