Fysik

Skråplan

30. oktober 2007 af Morten1988 (Slettet)
Hej
Jeg har fået en opgave hvor vi skal bestemme hvilken tid, det tager en Jo-Jo af jern at rulle ned at et skråplan.
Jeg kender massen, og målene på de enkelt dele af Jo-Jo'en ud fra det kan jeg så regne inertimomentet men efter det kan jeg ikke rigtigt komme videre.
I kan se det jeg har regnet her:
http://peecee.dk/?id=75624

Håber i vil hjælpe :)

Brugbart svar (0)

Svar #1
30. oktober 2007 af sheaf (Slettet)

Brug MMS og IMS efter en forudgående kraftundersøgelse. På vej ned ad skråplanen er Jo-Jo'en påvirket af tyngden, Mg, normalkraften, N, fra underlaget ortogonalt på dette og virkende i røringspunktet samt en friktionskraft, F, virkende modsat bevægelsesretningen parallelt med skråplanen. Sidstnævnte kraft leverer det til rotationen nødvendige kraftmoment.

Under forudsætning af at Jo'Jo'en under hele bevægelsen foretager ren rulning lyder MMS og IMS efter oplagte projektioner:

MMS:
-----
Ma = Mgsin(v) - F
0 = N - Mgcos(v)

IMS:
-----
Idw/dt = RF

hvor v er vinklen mellem vandret og skråplanen, I inertimomentet af Jo-Jo'en om dens rotationsakse, w dens vinkelhastighed og R dens radius. Dertil kommer den geometriske betingelse

v = Rw => a = Rdw/dt

Bestemt a og brug sammenhængen mellem strækning og tid for en bevægelse med konstant acceleration.

Jeg har ikke kontrolleret dine inertimomentberegninger.

Skriv et svar til: Skråplan

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.