Analyse og fortolkning af H.C. Andersen

Jeg har skrevet om det før....her er det, håber det kan bruges:

”Jylland mellem tvende have”
Sangen ”Jylland mellem tvende have” af H. C. Andersen er et stykke ærkedansk kulturepos, en hyldest til Danmarks fædreland, som det så ud i midten af forrige århundred. Sangen er skrevet på en af Andersens mange rejser, her fra Randers til Viborg i 1859. "Jylland mellem tvende have" blev offentliggjort for første gang 18. marts 1860.
Starter man med at se på digtets opbygning, ser man, at digtet er delt op i 5 strofer, som rummer 6 vers hver. Digtet indeholder forskellige former for rim. Der er krydsrim i alle strofer i vers 1 og 3 og 2 og 4, som ”lagt” og ”pragt” i strofe 1. Ellers har man parrim i de sidste to vers af hver strofe, som ”vand” og ”sand” i strofe 2.
Der er ikke meget variation i digtet, og det gør, at der er meget rytme i det og på den anledning ville det egne sig til en sang.
I Andersens digt støder man på sammenlignelse. Allerede i første strofe møder man en; ”Jylland mellem tvende have som en runestav er lagt”. Jyllands lokalisering bliver sammenlignet med, når en runestav er lagt.
Metafore finder vi meget gerne i Andersens digt, hvor han prøver at få læseren til at se billeder, og ikke bare læse ord. Det møder vi netop i strofe 3; ”lyngen er et pragtfuldt tæppe”, hvor han beskriver lyngen som et tæppe. I strofe 4; ”Hvor nu Loke sine hjorde driver, skove vokse til”, hvor han rent faktuelt beskriver luften, der lyser uroligt på en varm sommerdag.
Andersen anvender gentagelse og udbrud én eneste gang i digtet; gentagelse i strofe 1 og 5, vers 1: ”Jylland mellem tvende have”, forskellen er bare, at han har brugt et forskelligt ordvalg; runesten og runestav. Udbruddet læser vi i strofe 3; ”Skynd dig, kom!”. Det giver en følelse af engagement, fordi man føler, at han skriver lige præcis til dig, han kalder på dig. Det får en til at ville læse hurtigt videre for at se, hvad det er, han vil vise os. Så det mener jeg, giver en god fornemmelse, når man sidder og læser digtet.
Rent indholdsmæssigt befinder vi os i Jylland, hvor Andersen skildrer naturen, han nævner Jylland som hovedlandet på grund af sin størrelse, en betegnelse det har dag i dag. Andersen skriver om runestene og kæmpegrave, om oldtidsminder og skovens pragt. Man kan sige, at han starter fortællingen, da Danmark blev ”født” på vikingetiden.
”På heden alvorsstor, her, hvor ørknens luftsyn bor”; Man fornemmer hedens enorme udstrækning, flimrende dis en kold augustdag, hvor solen endnu er iført sin morgenkåbe.
Skovensomhed, klit, sand, vand, lyng som et blomstertæppe, man sanser hele det fyrstelige sceneri i strofe 2 og 3, men poesien tager en drejning, da Andersen taler om kornmarken: ”Skynd dig, kom! om føje år heden som en kornmark står”. Der varsles nye tider, Andersen forholder sig afventende, at naturen må vige for kulturens nådesløse angreb, heden opdyrkes. Jeg mener, at det må være på den tid, da hedeselskabet blev fundamenteret, en forening, der havde som mål at opdyrke den jydske hede.
Ord som ”Dampdrage”,” i strofe 4, vil jeg interpretere som den fremskridende teknologi. Man skal jo huske på, at H.C. Andersen levede i en tid, hvor teknologien var kommet med i billedet.
Andersen slutter som han startede, ”Jylland som en runesten er lagt”. Fortællingen er tilendebragt, og man kan sige, at kulturen står i skarp uoverensstemmelse til digterens opfattelse af, hvad der gavner et menneske: en fri natur rig på fauna og flora, en inspiration for digteren.
Vi ved jo, at Andersen var en stor naturelsker, og hvis man lægger mærke til, i hvilken periode digtet er skrevet i, får man mere overblik og forståelse over den måde, Andersen skriver på.
Man kan fornemme romantismen i hans digt. Der er mange naturbeskrivelser i digtet i det hele taget, og man kan sanse de følelser, han føler, når han skriver om Jylland. Det er faktisk det, det hele handlede om på det tidspunkt. Man begyndte at dyrke hede følelser og fjerne idealer, i modsætning til oplysningstiden, som havde haft den kølige fornuft og den håndgribelige verden som omdrejningspunkt.

tusind tak :o)

Det kan jeg da helt sikkert bruge :o)
Tak for hjælpen ..

Any time;)

Nogen der kan fortælle mig hvad temaet er i digtet?