Uddannelsen som Socialrådgiver???

Jeg har en veninder, der er socialrådgiver, og jeg har snakket meget med hende om hendes studie, dengang da hun stadig læste. Først og fremmest synes jeg ikke, at 100 sider om ugen lyder af ret meget, men det kan da godt være, at det ikke er mere end det.

Det, som jeg lige vil gøre dig opmærksom på, er, at der er ufattelig meget jura og lovgivning involveret i studiet, og som i så mange andre fag - inklusiv mit eget - så er det virkelig noget, der trækker tænder ud. Det er virkelig hårdt arbejde at sidde og stemme alt af med love, paragraffer og retningslinier.

Ud over juraen så havde jeg ikke på fornemmelsen, at alt det andet læsning var særlig hårdt - det var vel nærmere ret spændende, bl.a. psykologi, børnepsykologi, lidelser, personprofiler osv. osv.

Så det jeg vil sige er, at ud over juraen, så var min veninde fantastisk glad for at læse til socialrådgiver og i dag elsker hun sit arbejde.

Måske synes du, at du er træt af at læse, men tænk på, at det er et meget lille område du skal læse inden for, når du begynder at specialisere dig - du skal kun læse det, der er relevant for uddannelsen og dit fag. Og i modsætningen til gym, så skal du til at beskæftige dig udelukkende med faglitteratur... alt det (ligegyldige hihi) skønlitteratur bliver fuldstændig overflødigt.

Ligegyldig hvad du vælger, så husk, at du ikke kommer udenom at læse, hvis du vil læse videre, og jeg synes det ville være synd, hvis du udelukkende valgte en uddannelse ud fra læsebyrden. Vælg da hellere med hjertet. Du skal højst sandsynlig arbejde med det, du har lært på din videregående uddannelse, resten af dit liv - vil du ikke hellere arbejde med det, du brænder for at har lyst til, end at gå og ærge dig over, at du var lidt "doven" efter gymnasiet?