Nerveceller

Jeg regner med du har biologi på C/B-niveau så derfor er besvarelsen også derefter. Hvis jeg tager fejl er du velkommen til at skrive.

Der er reelt set ikke forskel på hvilke nervetyper du har i dit centrale nervesystem og dit perifere nervesystem. De er alle bygget op af et x-antal dendritter der modtager signal fra andre nerver, et soma der huser kernen og et enkelt axon til videreledning af signalet.
Tykkelsen af nervefibrene giver grundlag for en inddeling af alfa, beta og gamme-fibre hvor alfa er de tykkeste og hurtigstledende.
Endnu en opdeling går ud på hvor mange dendritter nerven har. Hvis den har et enkelt kaldes den bipolær og hvis den har flere kaldes den multipolær (klassifikationen indeholder også andre, men hold dig til disse to).
Den sidste definition jeg vil nævne gælder kun for det perifere nervesystem og opdeler nerverne efter om de har myelinskede eller ej. De hedder henholdsvis myeliniserede og ikke-myeliniserede. Alle alfa-fibre har myelinskede, beta er blandet og gamme er oftest umyeliniserede. Myelinskeden isolerer nerveledningen og øger derved ledningshastigheden samt undgår "overspring" af en impuls til en anden nerve der derved aktiveres (hvilket ses ved sygdomme dissimineret sclerose hvor netop myelinskederne nedbrydes).

Ud over nervecellerne findes der i det centrale nervesystem glia-celler (støtteceller) der har samme funktion som myelinskeder, samt yderligere at danne et optimalt miljø for nervecellerne via tilførsel af energi og fjernelse af skadelige stoffer/objekter samt regulere pH.

Selve signal-ledningen starter i synapsen, dvs. mødet mellem en nerves axon hvor et signal kommer ned igennem og en anden nerves dendrit der skal modtage dette signal. Imellem disse to membraner er der et mellemrum - den såkaldte synaptiske spalte - der er på ca. 20nanometer (20*10^-9 meter). Det elektriske signal i axonet vil, når det når enden af dette, trigge en udløsning af neurotransmitter - et molekyle af variabel form - der vil frigives i axonet, rejse over den synaptiske spalte og nå specielle receptorer på dendritten. Disse receptorer er koplet til porer for ioner i dendrittens membran der ved inaktiv tilstand er lukkede. Når molekylet binder sig til receptorerne forekommer der et mekanisk vrid i receptoren og dermed også poren der herved åbnes (der findes andre former for aktivering via inddirekte receptor-ruter, men for at lette forståelsen så hold dig til det nævnte). Ioner (hovedsageligt Na+) vil nu løbe ind, hæve membranpotentialet og inducere at signalet ledes videre i dendritten på den nye nerve (forudsat signalet er stærkt nok). Signalstoffet nedbrydes, diffunderer væk eller genoptages så der ikke forekommer konstant aktivering.

Men der er forskel på signalledningen i dendritten i forhold til axonet. Der er ingen forstærkende og selvreplikerende mekanisme i dendritten, så det vil sige når signalet er aktiveret oppe fra dendrittens spids vil det lige så stille tabes ned gennem denne pga. modstand i nerven. Et enkelt signal er derfor ikke nok til at videreføre signalet gennem hele nerven og videre til fx en muskel. Altså skal der mange samtidige signaler til for at signalet kan nå hele vejen ned gennem dendritten til starten af axonet. Men når signalet så endelig når derned vil det trigge spændingsafhængige Na+ kanaler i axonets start, kaldet initialsegmentet. Dette vil inducere en massiv kaskade-åbning af disse Na+kanaler og en videreledning af signalet ned gennem axonet. I modsætning til dendritten er axonet nemlig selvrepeterende med signalet, dvs. det taber ikke kraft/styrke ned gennem dette. Så hvis først initialsegmenter er blevet aktiveret er signalet sikret videre rejse gennem axonet og evt. signal til muskelsammentrækning.

Dog er ikke alle signaler fra nerver aktiverende. Ligesom der findes aktiverende signaler findes der også hæmmende signaler for nerveledningen via aktivitet af andre nerver. Dette fænomen kender du fra når du gnider dig på et ømt sår hvorved smerten dulmes. Dette er faktisk dine følesans-nerver der aktivt hæmmer dine smertefølsomme nerver så deres signal om smerte ikke ledes videre op til hjernen.
En andet specielt fænomen der beviser dette er for mange lidt svært at tro på. Hvis jeg spurgte dig om hvilke signaler der kommer ned via rygmarven fra hjernen vil du højst sandsynligt sige disse var aktiverende til at sammentrække muskler osv. Men faktisk er langt størstedelen af disse signaler hæmmende og er en vigtig egenskab for at styre vores krop optimalt. Men det må blive forklaret en anden gang. Håber du har fået et bedre blik over nervesystemet nu.

Tak for en god besvarelse og det hjalp meget.
Altså konklusionen er at nervecellerne i kroppen incl. hjernen er de samme ?

"Der er reelt set ikke forskel på hvilke nervetyper du har i dit centrale nervesystem og dit perifere nervesystem"