Side 2 - Folkeskole- vs. gymkarakter

Jeg har en vag ide om, at denne ligedannelsesmentaliten er fulgt i kølvandet på frygten for overmennesket. Termen Ûbermensch vækker grumme associationer (jf. nazisme m.m.). Derimod bør man overveje filosoffen Friedrich Nietzsches idealmenneske (Übermensch) – et hypotetisk individ, som beredvilligt ofrer alt for homo sapiens progression, influerer historien, etablerer egne værdier samt konverterer energien fra de primitive impulser (seksualdriften) til højerestående kulturelle/socialt accepterede aktiviteter . Overmennesket er ergo idealet, vi alle bør tilstræbe...

#21 det sjove er jo faktisk nazisterne brygte Nietzsches "overmenneske" ide til egen vinding - dog skulle søster Elisabeth lige ændre lidt i hans værker.

Men jeg tror da ikke det er helt forkert det du siger. I dag er det jo mere legalt at rende rundt med en trøje med kommunistiske symboler end med et hagekors. Jeg håber (og tror) på at folk simpelthen ikke ved at det symbol de bærer repræsenterer flere dræbte og torturerede end hagekorset. Samfundet har tager en drejning mod venstre-politik som nok ikke formindsket af overmenneske-problematikken.

#22

Har du læst "kommunismens sorte bog" ?

#22: Ak ja, det forklarer nok, hvorfor min nyindkøbte t-shirt "what about all the good things Hitler did?" ikke faldt i god jord da jeg forleden var til landsmøde i SF...

TIMMY! TIIIMMYYYY! ...

Antag, at du har et glas vand
Det er halvt fyldt op / halvt tomt.

dvs. 0.5F = 0.5T. Gang igennem med 2:
F = T (fuldt = tomt)

TIMMY!!

folkeskole : ca. 8,7

hhx : ca. 9,3

c",)

Jeg havde 9,5 i folkeskolen, men faldt til 8,2. Men der er stor forskel på folke. og gym., fx skulle jeg i 1.g til at gennemanalysere og fortolke i dansk... øhh, og perspektivere. så selvom jeg fik 11 i dansk i folkeskolen, var det sq lidt svært at komme efter det. Men jeg har virkelig forbedret mig på det punkt, heldigvis. For at få de høje karakterer skal man gøre en indsats, men selvfølgelig kommer det an på faget, læreren osv. kommer man fra en dårlig folkeskole, hvor man ikke har lært særlig meget, skal man nok forberede sig lidt på, at gym. er en del sværere. Men det er til at klare med nogle gennemsnitlige karakterer, uden at man behøver at stræbe. Det ved jeg fra mig selv...

~> Scylar

steg fra 8,9 til 9,4...og lavede endda mindre i 1.g end i 9.kl. (nok mest forsi jeg gik på privatskole..)

#20: Det er jo ikke det, der er pointen. Karaktergennemsnittet er ikke det afgørende.

Grunden til at nogle dovner den i folkeskolen kan være, at de keder sig i et, for dem, fagligt ustimulerende miljø. Dette gælder både for den dygtige elev (har det nemt = keder sig), og den svagere elev (har det svært = keder sig).

Som du også skriver, er det niveauet, der er for lavt, da man søger at indstille det faglige niveau efter gennemsnittet (eller under). Derfor VIL en opdeling virke.

#20: "Vi er så enige om at niveauet er alt, alt for lavt, men grunden til det kommer efter min mening af for lidt "læren udenad". Siden 70erne har det jo været en synd at lære remser og udead i matematik, hvilket resulterer i at mange kager rundt i simple ting. Ansvar for egen læring er både godt og skidt :/"

Korrekt, men hvad er den mindre mængde af udenadslære en konsekvens af? En form for "mainstrem-undervisning" for gennemsnitseleven - derved er der ikke plads til elever, der er dygtigere eller svagere, end gennemsnittet...

Igen: En opdeling er løsningen, Peden.

Ja der kunne jo skrives bøger om det her :-)

Jeg tror som mange af jer andre problemet ligger i folkeskolens ansvar. Min "erfaring" viser at mange lærere ikke ser længere end sin egen næse og kun har målet at få sine elever ud af folkeskolen med et fornuftigt resultat.

Et eksempel her er i hvert fald engelsk. man har kun krav på mundtlig engelsk i folkeskolen, og mange lærere holder fast i dette, og udelader bevidst det skriftlige, fordi det er vigtigere for dem at deres elever kommer igennem med et godt resultat, og at det skriflige arbejde for dem, bare er spildt arbejde.

Hva sker der så når eleverne kommer videre, HHx, gym, hf mv. Der går et par uger og så ligger den første engelske stil foran en på bordet...

Man har ingen indlærte forudsætninger for at skrive den, og det er hul i hovedet at lærerene på diverse ungdomuddannelser skal bruge tid på noget der burde være lært.

Som allerede nævnt er det i folkeskolen i høj grad "laveste fællesnæver-princippet" der benyttes, og desværre ses det også mere og mere på ungdomsuddannelserne. I folkeskolen værnes om de "svage" og "problembørn". De der har svært ved det, skal ikke allerede í folkeskolen opleve at de bliver tilsidesat, men de der kun er der for at chikanere og terrorisere bør flyttes til andre skoler hvor der kan bruges kræfter på dem. Desværre ses at det ikke er ligetil at skride ind overfor disse elever i folkeskolen, og det er klassen der straffes medens sagerne bliver ordnet.

Begavede børn i folkeskolen, får få eller ingen tilbud til at få stimuleret deres gode evner, derimod findes der utallige muligheder for dem der er mindre gode.

Ligeledes forventes det af lærerene at de elever der har let ved nogle fag, tager sig tid til at hjælpe "klassen". Det er tosset at ligge den slags lærer-opgaver hen på elever der hellere burde bruge tiden på at lære mere, fremfor at hjælpe. For det første har de ikke forudsætningerne, og for det andet er det ikke sundt at nogle elever får status som lærer i stedet for kammerat.

En såkaldt opdeling af klasser, hvor elever der ligger på omtrent samme niveau sættes sammen i de forskellige fag, således at det ikke er faste klasser, men derimod klasser efter hvem der er bedst/mindre god til hvert enkelt fag, er måske ikke dårlig. Mange siger, at det ikke er socialt korrekt at gøre sådan, men er det i virkeligheden ikke det man/vi bliver udsat for resten af vores liv hvorfor så ikke starte blødt ud i folkeskolen.

Vi kender princippet fra nogle privatskoler der bevidst tager gode elever ind på deres skole, og har en elite der kan klare sig meget bedre på ungdomsuddannelserne. Og det tror jeg helt klart, er et bevis på der er synergieffekter i at sætte gode elever sammen. Desværre ser man ofte elever på disse skoler bryde fuldstændig sammen.

Omvendt ser man også specialskoler hvor deres tages hånd om elever med særlige behov. Her afslutter eleverne også med et flottere resultat, og måske mere vigtigt har de haft en meget bedre oplevelse af at gå i skole.

Når man så kommer til diskutionen, privatskole versus folkeskole, synes jeg det er forkasteligt at mange forældre er begyndt at sætte deres lille frederik eller alexsandra i privatskole, for at udleve deres egne fantasier. Mange er disse børn, bryder sammen pga. presset, eller så bliver de nogle bæster der har svært ved at omgåes andre mennesker. (generalisering der passer på nogle privatskoler)

Man kunne måske forestille sig man lave et system således at man har A og B folkeskoler, sådan at eleverne placeres efter faglige kvaliteter, fremfor forældrenes ønsker og/eller pengepung.

Et system man vel kender lidt fra Tyskland ?

Ja, det tror jeg er vejen frem - men fy fan, hvor kommer det til at skabe røre. Dog tror jeg ikke, det nogensinde bliver til noget - hvorfor "lille Ole" bliver sendt i privatskole, hvis det står til mig.

Det man måske kunne gøre angående folkeskolens værn om de mindre bogligt begavede personer, er - efter min mening - at man skal kunne vælge niveau allerede fra 8. klasse (måske 7.). For det første bliver det et frivilligt valg, ligesom man (læs: lærerne) ikke selv skelner mellem de gode og mindre gode elever. For det andet stemples eleverne derved ikke af andre, hvilket kunne have følt nedværdigende( der er stor forskel på at blive sat i en B-klasse fremfor en A-klasse og så selv at have valgt C-niveau i matematik fremfor D/E-niveau). Således har man en stamklasse, medens nogle fag udbydes som valgfag hvad angår niveauet.
Det var bare et forslag, da jeg ser en direkte opdeling (denne her er vist mere indirekte) af skolebørn som værende forkert, eftersom de bliver stemplet af samfundet i en meget tidlig alder.
God sommer til jer alle.

madsbs

#31 "Man kunne måske forestille sig man lave et system således at man har A og B folkeskoler, sådan at eleverne placeres efter faglige kvaliteter, fremfor forældrenes ønsker og/eller pengepung."
Du mener ikke elever kan forbedre deres evner igennem flere års skolegang? Og det derfor ville være tåbeligt at sætte børnene i bås i flere år pga enkelte prøver, manglende interesse påd daværende tidspunkt osv.
For mig at se burde man i 8. og 9. indføre et forbedret valgfagssystem hvor eleverne kunnv vælge fag og niveauer, selvfølgelig sådan at alle stadig havde ca de samme fag, og lige mange a og b niveauer, osv. (lidt som det kendes fra gymnasiet).

Mange af jer anklager den manglende udenadslære for at være et problem.
Jeg mener helt klart det er godt at der er så relativt lidt udenadslære både i folkeskolen og for så vidt også i gymnasiet. De faglige kompetancer som der bliver brug for fremover er hverken det at kunne finde Næstved på et kort eller kunne remse Fyns byer op fra ventre mod højre.
Det er derimod evnen til at forstå, og at kunne opsøge og fortolke oplysninger der er vigtigst.
Og det er så muligt at vi ikke scorer så godt når man sammenligner elevernes evner i EU, men det siger mere om den slags tests der bruges end om de danske elevers evner.
Det bliver hverken udenadslære eller mateatik på ûber-højniveau der skal sikre beskæftigelsen i vesten fremover. Asiatiske, afrikanske og andre lande vil let kunne opnå samme viden og tilbuyde denne ekspertise til en lavere løn end vi i vesten er intereserede i. Det er derimod samarbejde, initiativ, iderigdom, omstilling, forståelse osv der bør stå højt i undervisningen.
Selvfølgelig er det også nødvendigt at terpe tyske verber osv. for at kunne opnå en forståelse. Men selvom børnerne i DK måske kunne virke "klogere" hvis de fik terpet integralregning og evktorer i 8 klasse eller kunne huske Einsteins teorier i hovedet er det sgu ikke særligt anvendeligt i et informationssamfund, hvor viden kan skaffes på nul sekunder og forståelsen for den fundne viden er det relevante.
Det er ikke uden grund at selv de mere konservatie universiteter i DK efterhånden går over til mere samarbejdsrettet undervisningen, OG at kandidatter fra de mere "sidden i rundkreds"-prægede kandidatter fra RUC og Ålborg har lettere ved at få arbejde bagefter.

Når det så er sagt, mener jeg da også at folkeskolen ikke skal være for social, så den bliver/er laveste fællesnævner. Ganske vist skal alle kunne følge med, men det sker som mange af jer også skriver på bekostning af de mange der let kan følge med. Dette ødelægger udevisningen for de bedre elever og mange mister derfor interessen. Men løsningen er ikke terperi, men derimod nærmere at lærerne i højere grad er i stand til at undervise på flere niveauer samtidig. Så hvis halvdelen af en kasse forlængst har fattet noget i et fag, men der sidder en par elever tilbage som fatter hat, er løsningen ikke at tabe de "dumme" elever på gulvet (hvilket er langt emre skadelgit for alle i samfundet) men derimod at udfordre de bedre elever med andre opgaver/spørgsmål osv der netop kan forbedre deres forståelses- og samarbejdsevner. På den måde kan vi have a og b nivauer i de lavere klasser uden at tvinge nogen til at vælge og de vil lære meget eller lidt som 8-årige. Det kræver selvfølgelig meget af lærerne at kunne holde flere grupper beskæftiget samtidig, og det er da muligvis ikke realitstisk, men det er under ingen omstændigheder en god løsning blot at lade e gode elever kede sig mens de mindre gode skal ha tingene gentaget (Dette er nu også et problem i gymnasiet, også selvom man kan vælge nivauer, så en niveau-inddeling i folkeskolen ville næppe give bedre resultater).
Et andet problem er, at mange folkeskole-lærer er alt for dårlige. De er måske pædagogiske (som jo har været noget af et plusord længe), men den faglige forståelse af stoffet skal man nogen gange lede længe efter. Dette er selvf. et stort problem, en lærer der ikke interesserer sig for eller forstår sit fag ordentligt kan dræbe enhver interesse hos de bedre elever.

Faldt fra 11,6 til 8,3