Engelsk
Haster! Fortæl mig om bloody sunday og Konflikten mellem nord og syd Irland?!
21. januar 2008 af
Ruud (Slettet)
Skal hurtigst muligt have informationer om bloody sunday og konflikten mellen nord og syd irland. Please hjælp mig?
Svar #1
21. januar 2008 af Chrris (Slettet)
http://en.wikipedia.org/wiki/Bloody_Sunday_(1972)
Prøv, - det er engelsk.
Ellers kan du låne en film på biblioteket.
Hvor hele bloody sunday er blevet dramatiseret, den er ret spændende. og du få en godt indblik.
Ellers var der 2 "bander/grupper" den ene var katolsk, den anden protestantisk så vidt jeg husker.
(Jeg kan dog ikke huske hvad de hedder, desværre)
Ellers så er her hovedbegivenhederne (kopieret fra hjemmeside)
En borgerretsdemonstration var planlagt til gennemførelse den 30. januar 1972. Ca. 10.000 demonstranter samlede sig ved Creggan bebyggelsen for at gå til Derry's rådhus, Guildhall. Demonstrationen var blevet forbudt, men da den ikke blev opgivet, ønskede britiske myndigheder at forhindre demonstranterne i at komme inden for bymuren, hvor man frygtede for plyndringer og ødelæggelser. Derfor oprettedes et antal vejspærringer, som skulle holde demonstrationen inden for Bogside.
Myndighederne havde desuden en anden dagsorden. Man forventede at kunne adskille de "passive" demonstranter fra "the hooligans", så man ved indsættelse af specialstyrker ("Para 1") til en omfattende arrestation kunne lamme kernen af uromagere.
Det hører med til billedet, at byens politichef, Lagan, frarådede planen, som han anså for risikabel. Han anbefalede, at man lod demonstrationen fortsætte til Guildhall, men han blev underkendt af højere autoriteter.
Demonstranterne så forbudet mod demonstrationen som et bevis på, at en fremmed besættelsesmagt havde beskåret deres demokratiske rettigheder. Derfor var det en pointe for organisatorerne, at demonstrationen skulle være fredelig, og at alle demonstranter var ubevæbnede. Gennem underhåndskontakter vidste de, at vejen ville være spærret. Derfor havde de besluttet at dreje hen ad Rosville Street for at afslutte demonstrationen ved Free Derry Corner.
Det anslås, at mellem 3.000 og 5.000 deltog i denne del af marchen. Da lastvognen med demonstrationens ledere drejede hen ad Rosville Street, var der imidlertid en del, som fortsatte ligeud mod barrikade nr. 14. Det fysiske pres af menneskemængden var ved at få barrikaden til at bryde sammen, men moderate kræfter fik lettet presset på barrikaden. Dette udnyttede andre til at gå igang med stenkast, som blev besvaret med gummikugler. Hele dette forløb er fastholdt af TV-kameraer.
Klokken 16 var spændingen mindsket, og måske kunne gemytterne gradvist have været dæmpet fra dette punkt, hvis ikke specialstyrkerne var blevet sat ind med ordre om at arrestere så mange bøller som muligt. Det står stadig uklart, hvorledes denne beslutning blev truffet, og om den var rimelig.
Klokken 16.10 rykkede en kolonne pansrede køretøjer frem ad Rosville Street. Der befandt sig på dette tidspunkt stadig ca. 500 demonstranter ved Free Derry Corner og et par hundrede ved den primitive barrikade. Der er stærkt modstridende forklaringer på, hvorfor soldaterne begyndte at skyde. I alt affyrede "Para 1" 108 skud med 7,62 mm kaliber mellem kl. 16.10 og 16.40. 14 blev dræbt og 17 såret. Ingen af de dræbte og sårede var bevæbnede, og der blev ikke fundet patroner eller andre spor af skydevåben i området.
Prøv, - det er engelsk.
Ellers kan du låne en film på biblioteket.
Hvor hele bloody sunday er blevet dramatiseret, den er ret spændende. og du få en godt indblik.
Ellers var der 2 "bander/grupper" den ene var katolsk, den anden protestantisk så vidt jeg husker.
(Jeg kan dog ikke huske hvad de hedder, desværre)
Ellers så er her hovedbegivenhederne (kopieret fra hjemmeside)
En borgerretsdemonstration var planlagt til gennemførelse den 30. januar 1972. Ca. 10.000 demonstranter samlede sig ved Creggan bebyggelsen for at gå til Derry's rådhus, Guildhall. Demonstrationen var blevet forbudt, men da den ikke blev opgivet, ønskede britiske myndigheder at forhindre demonstranterne i at komme inden for bymuren, hvor man frygtede for plyndringer og ødelæggelser. Derfor oprettedes et antal vejspærringer, som skulle holde demonstrationen inden for Bogside.
Myndighederne havde desuden en anden dagsorden. Man forventede at kunne adskille de "passive" demonstranter fra "the hooligans", så man ved indsættelse af specialstyrker ("Para 1") til en omfattende arrestation kunne lamme kernen af uromagere.
Det hører med til billedet, at byens politichef, Lagan, frarådede planen, som han anså for risikabel. Han anbefalede, at man lod demonstrationen fortsætte til Guildhall, men han blev underkendt af højere autoriteter.
Demonstranterne så forbudet mod demonstrationen som et bevis på, at en fremmed besættelsesmagt havde beskåret deres demokratiske rettigheder. Derfor var det en pointe for organisatorerne, at demonstrationen skulle være fredelig, og at alle demonstranter var ubevæbnede. Gennem underhåndskontakter vidste de, at vejen ville være spærret. Derfor havde de besluttet at dreje hen ad Rosville Street for at afslutte demonstrationen ved Free Derry Corner.
Det anslås, at mellem 3.000 og 5.000 deltog i denne del af marchen. Da lastvognen med demonstrationens ledere drejede hen ad Rosville Street, var der imidlertid en del, som fortsatte ligeud mod barrikade nr. 14. Det fysiske pres af menneskemængden var ved at få barrikaden til at bryde sammen, men moderate kræfter fik lettet presset på barrikaden. Dette udnyttede andre til at gå igang med stenkast, som blev besvaret med gummikugler. Hele dette forløb er fastholdt af TV-kameraer.
Klokken 16 var spændingen mindsket, og måske kunne gemytterne gradvist have været dæmpet fra dette punkt, hvis ikke specialstyrkerne var blevet sat ind med ordre om at arrestere så mange bøller som muligt. Det står stadig uklart, hvorledes denne beslutning blev truffet, og om den var rimelig.
Klokken 16.10 rykkede en kolonne pansrede køretøjer frem ad Rosville Street. Der befandt sig på dette tidspunkt stadig ca. 500 demonstranter ved Free Derry Corner og et par hundrede ved den primitive barrikade. Der er stærkt modstridende forklaringer på, hvorfor soldaterne begyndte at skyde. I alt affyrede "Para 1" 108 skud med 7,62 mm kaliber mellem kl. 16.10 og 16.40. 14 blev dræbt og 17 såret. Ingen af de dræbte og sårede var bevæbnede, og der blev ikke fundet patroner eller andre spor af skydevåben i området.
Svar #2
21. januar 2008 af Chrris (Slettet)
Men altså i bund og grund handlede det om en march om fred mellem nord og syd Irland, som endte i et blodbad da britiske soldater skød på dem.
Skriv et svar til: Haster! Fortæl mig om bloody sunday og Konflikten mellem nord og syd Irland?!
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.