Mat A eller A+

I bund og grund mener jeg man gannemgår samme emner osv på de to niveauer. Forskellen er, at ved A+ har du bedre tid til at fordybe dig i mange af tingene, og arbejder lidt dybere ned til roden med nogle af tingene.
Jeg har valgt A+, men har efterfølgende tænkt over, at det jo kunne have været lidt ligemeget, da jeg ik vil læse mat videre.. Men det er jo op til én selv!

Emnet har været diskuteret i bund MANGE gange.

Faktum er at ifølge bekendtgørelsen skal man lære nogenlunde det samme, den helt store forskel er rækkefølgen de forskellige emner kommer på.

Man lærer i teroien nøjagtig det samme på A+, som man gør på almindeligt A-niveau. Men i praksis er lærerne mere tilbøjelige til lige at putte lidt ekstre på..

Grunden til at jeg valgte det var primært fordi, der kommer lodt mere konsensus i tingene. Fx behandles diferentila og integralregninglige efter hinanden, så man ikke har nået at glemme det ene før man skal have det næaste, som hænger meget sammen med det.

Man kan sige at du på papiret ikke kan se det, så hvorfor bruge de ekstra kræfter på det! Og det er måske også rigtigt nok, men i bund og grund er det vel et spørgsmål om interesse

Enig med de ovenstående. Dertil skal lægges, at de jo også er nemmere at gå til eksamen med det 1-årige forløb til A-niveau.

Helt enig med svarene #1-3.
Jeg er dog ikke enig med #4. Det er rigtigt, at man 1-årig A-niveau også kaldes MAT A, kun skal komme op i pensum for det pågældende år. For 2-årige A-niveau, dvs. MAT A+, der skal der blive opgivet stof fra alle tre år, men antallet af sider som bliver opgivet ved begge forløb er nogenlunde det samme, for mit tilfælde MAT A+ blev der opgivet 175 sider. Så kommer spørgsmålet, hvad er nemmest, 175 sidder A-niveau matematik eller 175 sider blanding af 1-3g. stof? Det er jo uden tvivl det sidste, altså hvis der bliver opgivet stof fra alle 3 år.
Nogen vil tænke, "ej det fra 1.g. kan jeg da ikke huske", men det forholder sig faktisk ikke sådan, der er en sammenhæng i alt matematik, eks.: i 1.g. lærer man om trekantsberegning/trigonometri, men det bliver der jo viderebygget på A-niveau med vektorberegning, så det meste af det man lærer i 1.g. er fundamentet for det, man kommer til at lærer senere.
For nogle hårde matematiknørder, vil de nok synes det vil være ærgeligt at komme op i et 1.g. emne, da de ofte er lettere at komme igennem og man måske ikke får mulighed for at komme op og klinge, men i en klasse er der både begavede og mindre-begavede elever, men uden tvivl, er det nemmere at komme op i alle 3 års pensum.

Hmm okay...

Vi havde slet ikke muligheden for A+, der er kun 2 Mat A hold i år.

Jeg tror også (uden dog at være sikker), at valget om A+ kun tilbydes på det matematiske gymnasium! Nu kan jeg se du går på htx.

#5

A+ pensum: 170-240 sider.

A pensum: 115-175 sider.

Dertil kommer, at lærerne (i hvert fald mat-lærerne) sjældent er tilbøjelige til at opgive mindstekravet. Der er altså for det meste en forskel i pensum på de to ordninger. Og du tror vel ikke, der opgives 50 sider om ortogonale linier og cirkler og lignende?
Desuden gennemgås det mundtlige og skriftlige pensum - hvor en mindre procentdel af det gennemgåede stof opgives på A+, end på A - over længere tid på A+, hvilket bidrager til at øge sværhedsgraden ...

Og som du selv påpeger, er der muligheden for, at man kan komme op i et 1.g emne - det kan da absolut ikke være spændende...

Som Du/I måske kan fornemme, har jeg selv mat på A-niveau - dette betyder dog ikke, at jeg ikke er ekstremt begejstret for matematik! Jeg har heller ikke valgt A-niveaut, fordi, det er nemmere end A+-niveaut, men blot fordi jeg som putte overvejede engelsk på højniveau...