Erasmus Montanus. Jeg har skrevet en litterær arktikel. Kig den igennem?

Jeg ved ikke rigtig, om jeg har skrevet nok om oplysningstidens tendenser i Erasmus Montanus.



Dansk stil – Erasmus Montanus
Oplysningstiden strækker sig i Danmark fra 1724 til 1894. Den mand der må siges at være starten på oplysningstiden, var Newton (1642-1727). Han opdagede tyngdeloven og opfandt fysikken. Det var pludselig en naturvidenskabelig forklaring på noget, hvorimod man tidligere havde fundet alle svarene hos kirken og i kristendommen. En anden vigtig person for oplysningstiden var Kant. Han sagde:” hav mod til at vide!” og ”oplysning er menneskets udtræden af dets selvpålagte umyndighed” Han mente, at mennesket skulle bruge sin egen forstand, og ikke blot lade sig belære af de ”oplyste”. Nøgleord for denne tid er; det fornuftige, det naturlige og det nyttige. Kærlighed, passion og andre følelsesbetonede ting blev undertrykt i denne tid. Der var ligesom ikke plads til det, da der var så mange andre ”vigtigere” ting. Mange af de personer der har haft betydning for oplysningstiden var deister. Det vil sige, at de troede på at gud skabte jorden, men at han ikke længere er tilstedeværende i menneskets liv – han blander sig ikke. At dyrke Gud sker ikke ved at være en troende kristen, men derimod dyrkes han på den rette måde, ved at føre et moralsk og fornuftigt liv. Dette gør, at de i højere grad accepterede naturvidenskabelige forklaringer. Oplysningstiden er mod dogmatisk tænkning - bekæmper den kristne forestilling om menneskets syndighed (arvesynden) - tror på frihed og lighed for alle mennesker. Det var den liberalistiske tankegang der var dominerende for oplysningstiden – man skulle gøre sig fortjent til en højere stilling - enhver var sin egen lykkes smed. Hvis enhver gjorde det de var bedst til, ville det blive en bedre verden. Det var Adam Smith der opfandt denne økonomiske liberalistiske tankegang. De mange oplysningsmænd var fremadskuende og havde nogle krav; religionsfrihed, tolerance, politisk frihed og ytringsfrihed. Holberg er en vigtig person for oplysningstiden, og stort set alle de ovennævnte faktorer kan placeres på ham. Han var deist, han gik op i nytteværdien af ting(kontrol), han var en fornuftig samfundsborger idet han brugte sine penge rigtigt, og fik råd til hele to godser og blev baron. I Holbergs komedier repræsenteres middelklassen og han tager ikke den ”oplystes” parti, men derimod det rationelt tænkende menneskes parti. Dog har han sympati for ”narren” der tror han ved det hele. Han vælger altid at have en hovedperson, som har en last eller dårskab som følger personen hele vejen igennem. Til slut vises der for publikum, hvilken komisk nar han egentlig er. Holbergs komedier er meget humoristiske, og det sjove er, at det er os selv vi sidder og griner af. Han iscenesætter en person vi kan identificere os med, og så viser han hvor naragtig personen i sidste ende egentlig er. Med latteren kommer eftertanken. Hans komedier er næsten altid opbygget efter følgende komposition - orden, kaos, orden.
Analyse og fortolkning af Erasmus Montanus, af Ludvig Holberg:
Komedien består af 5 akter hvilket er meget karakteristisk for Holbergs værker. I 1. Akt introduceres personerne, og man får repræsenteret modsætninger i blandt personerne. I 2. Akt uddybes hovedpersonen, og konflikterne der vil forløbe sig igennem komedien præsenteres. I 3.akt. Erasmus må ikke gifte sig med Lisbed, da han insisterer på at jorden er rund. I 4. Akt. De prøver at få Erasmus til at overgive sig til at sige, at jorden er rund. Men han står standhaftigt ved sin overbevisning. I 5 akt. Løjtnanten argumentere mod Erasmus som han har gjort mod de andre hele komedien igennem, og han må overgive sig til sidst. Løjtnanten laver så at sige en intrige. Som tidligere nævnt er komedien opbygget efter orden – kaos – orden. Opbygningen er ikke atypisk for Holberg, næsten alle hans komedier har denne komposition. Holberg iscenesætter ting fra oplysningstiden som han synes, der er bemærkelsesværdig. Miljøet, er et bondesamfund hvor bønderne og Erasmus’ forældre bor. Erasmus Montanus vender hjem fra en længere tur i København (KBH). Stederne har en stor betydning for komedien, da Erasmus føler sig meget overlegen og ser ned på de ”uoplyste bønder” og bønderne til gengæld synes, at folk fra byerne er snobbede – de ser dem næsten som en form for trussel. I bondesamfundet er det hvad kirken siger og hvordan man får mad på bordet der har betydning – hvilket ses på de måde Jakob handler. Det er i byen udviklingen sker først og det dem der derfor bliver oplyste først – dette ses ved Erasmus’ person.
De fire vigtigste personer i denne komedie er Erasmus Montanus, hans bror Jakob, Per degn og løjtnanten. Erasmus præsenteres som den ”kloge” søn der kan flydende latin og har studeret logik, retorik og metafysik. Han kommer hjem fra København for at gifte sig, men da han påstår jorden er rund – hvilket er i strid med hvad kirken siger, opstår problemerne. Ydermere er det kendetegnende for Erasmus, at ingen kan modargumentere ham. Hans bror ses blot som en ydmyg bonde, der bare skal makke ret efter sin kloge broder og passe sit arbejde derhjemme på gården. Men der er flere gange, hvor Holberg viser os, at Jakob er langt mere rationelt tænkende end hans bror. Han råber bare ikke højt om det, men det præsenteres for publikum indirekte og på en humoristisk måde. Eksempelvis da Erasmus og Jakob er ude i regnen og Jakob er med for at holde hans brors jakke. Erasmus har for travlt med at filosofere til at tænker over at tage sin jakke på. Derfor er det Jakob der kommer tør hjem, da han selvfølgelig er klog nok til at tage jakken på. Per degn mener selv han kan snakke latin, og det er egentlig ham de fleste i byen ser op til. Men egentlig aner han slet ikke hvad han snakker om. Løjtnanten kommer ind i sidste akt og vender op og ned på alt. Han argumenterer mod Erasmus som han har argumenteret mod alle de andre hele komedien igennem.
Sproget er meget gammeldags og der er brugt meget latin igennem komedien, hvilket kan være forvirrende til tider, hvis det er to personer der har en samtale kørende på latin. Temaet kan være svært at slå fast. Men det er noget med at forstå mennesker man omgiver sig med. Visdom ikke er noget værd, hvis man ikke magter at bruge det korrekt. Holberg forsøger at vise os, at man skal være rationel, men i flæng med de forhold man er i. Det er ikke til nogen nytte, hvis ens visdom kun gavner en selv, og man ikke kan formidle det til folket. Hvis man tager udgangspunkt i det Erasmus selv siger i 3. Akt scene 1” jeg kan ærgre mig ihjel over folk som bilder sig ind at have opsluget al visdom og dog ere idioter” er det ret humoristisk, at det lige præcis er sådan vi opfatter Erasmus Montanus til slut i historien. Komedien er gennemgående humoristisk. Et eksempel, 3.akt s.45 ”JERONIMUS: Hvad vil du siger dermed, min kone? Er jeg ikke hendes far, såvel som du er hendes mor? Hør, Lisbed, er jeg ikke din far? LISBED: Jeg tror: jo, thi min mor siger det. Jeg tror at I er min far, men jeg véd at hun er min mor”
Budskabet er ikke entydig - der kan argumenteres for og imod. Man kan sige, at den "fejl" Erasmus begår, er at han ikke indser at fornuften skal forholdes til virkeligheden: Leve i et samfund og gøre nytte, han har mistet realitetssansen fordi han går så meget op i at være hævet over andre mennesker. Hvad der kan ske naar "skidt kommer til aere", for at citere Holberg selv. Hans holdning var, at bønderne skulle nok uddannes, men ikke mere end at de kunne forstå, hvorfor de skulle blive på deres plads i samfundet. Uddannelsen hjalp jo ikke Montanus, han havde nærmest uddannet sig til dumhed. Godt nok har Erasmus Montanus ret i at jorden er rund, men han forstod ikke at bruge sin viden korrekt. Holberg bestræber sig på at vise os, hvordan mennesker ofte har travlt med at hakke på andre, mens de i virkeligheden slet ikke har noget at have det i. Erasmus er god til at argumentere, hvilket er et kendetegn for oplysningstiden at man skal kunne. Hovedsagen til at Erasmus er god til at argumentere i denne komedie, er at bondefolket ikke forstår det halve af de udtryk han bruger. Et gennemgående element i komedien er kommunikationskunst. Eksempelvis s.49 hvor Per degn og Erasmus Montanus diskuterer, hvorvidt Per er en hane. Per ender med at græde, fordi han ikke kan modargumentere Erasmus, selvom det er logisk, at han ikke er en hane. En oplyst borger bør være fornuftig, ydmyg og føjelig! Erasmus Montanus bruger sin viden til at hæve sig selv over de andre. Man kan argumentere for, at det faktisk er bønderne der er de oplyste, da man som grundprincip for oplysningstiden skal tænke selv og ikke lade sig belære af andre. For bønderne giver det ikke mening at jorden skulle være rund, når kirken siger noget andet. Er Erasmus Montanus en tragisk helt eller en komisk nar? Han må siges at være begge dele. Det er på sin vis ærgerligt at bønderne ikke blev overbevist om at jorden er rund, da dette er et faktum. Men på den anden side, er det hans egen skyld, i det han har så travlt med at vise hvor dumme alle andre er, og hvor klog og lærd han selv er.
Holberg forsøger at vise os det komiske i Erasmus Montanus. Erasmus er en oplyst person, men han forstår ikke at bruge sin viden korrekt – så egentlig kan hans viden ikke bruges til noget, da han ikke forstår at formidle det til sine omgivelser. Han fremstilles både som en komisk nar og en tragisk helt. Holberg skildrer middelklassen men viser også en vis sympati for den ”indbildske nar” som vi kan identificere os med. Gennemgående viser han os konsekvenserne af forskellige former for dårskab. Med latteren kommer eftertanken. Man skal bruge sin viden fornuftigt og ikke nedgøre andre med den, og man skal ikke sætte sig selv op på en piedestal. I dette tilfælde står hovmod for fald. Fordi Erasmus bruger sin viden forkert, ved at være bedreviden og prale. Men til sidst for han igen, han tvinges til at sige at, Jorden er flad som en pandekage, selvom han ved, det ikke er sandt – han bliver skubbet i sin egen fælde, som består i god argumentation.