Miljøbeskrivelse til "de gale"

Har du kigget på hjemmesiden? - Der plejer at være gode oplysninger ;)

#1 Ja her på hjemmesiden. Men jeg synes ikke rigtigt at jeg kunne finde noget :s / (:

Ærgerligt – jeg vil egentlig gerne have hjulpet dig. Men jeg har desværre ikke læst ”novellen”, har du mulighed for at finde den på nettet?

3#

Tak, sødt af dig (:
Jeg finder på noget. Det skal nemlig afleveres i morgen. Jeg er desværre typen, som laver tingene lige dagen før de skal afleveres - meget dårlig vane :b

Jeg har fundet to analyser:

http://aha.cvujelling.dk/Dansk/B%C3%B8rnelitteratur/24.3/degale1.htm

http://aha.cvujelling.dk/Dansk/B%C3%B8rnelitteratur/24.3/degale2.htm

Gå lidt ned - du kan downloade en analyse

http://www.danskbasen.dk/index.php?option=com_docman&task=cat_view&Itemid=&gid=123&orderby=dmdatecounter&ascdesc=DESC

Jeg prøver igen - :s

Studieopgave hold 24.3. Lærerfaglig analyse af børne-ungdomsromaner

Efterår 2005.




LÆRERFAGLIG ANALYSE

”DE GALE” AF KIM FUPZ AAKESON

1 - Teksten og læseren:

Den litterære tekst…

Tekstens intention kunne iblandt mange andre ting være at udvide læserens horisont i forhold til hvad man opfatter som værende normalt og omvendt – galt.

Bogens hovedpersoner er Steff, Topper og Popsy, 3 unge mennesker.

Steff, som er jeg-fortælleren, skal ikke begive sig ud på rejsen alene. Han har en følgesvend, Topper, og i mange tilfælde supplerer de hinanden.

Den person, som til tider tager rejsen alene, Topsy, følger vi ikke på hendes egen færd, kun i selskab med de to hovedpersoner.

Tekstens forventninger…

Vi mener at tekstens forventninger til tider lægger op til historiske begivenheder, som f.eks. 2.verdenskrig (kommenteres uddybende under pkt.7/ Sprog).

Tekstens samtid er dog fremtiden, Danmark anno 2010. Elevernes forforståelse, tilegnet igennem medierne m.m., vil være nok til at tegne et billede af bogens scenarie.

Sprogbeherskelsen passer til tekstens forventninger, idet vi befinder os i et helt almindeligt dansk ungdomsmiljø. Den ualmindelige situation smitter af på sproget idet der f.eks. bruges mange ”beroligende” udtryk i form af slang og almindeligt sprog blandt unge. Man kan godt sige at bogen henvender sig til et specielt kulturelt miljø idet den primært vil appellere til unge mennesker/ overbygningen, og at det smitter af på sprogbrugen. F.eks.:

-valget af hovedpersonernes navne: Steff, Topper, Popsy.

-brugen af engelsk (s.51, midtpå) ”-Well. Han sad lidt og kiggede for sig selv.” + (s.67 midtpå) ”All right, så venter krøblingen her… ”” + (s.72) ”Yes my boys. Han slog op og pegede.” + (s.74) ”Well. Well.” + (s.86) ”Det er allright”

-der bruges et ungdomssprog f.eks.: (s.51) ”…var jeg begyndt at tude” + (s.51) ”Jorden var ved at rable fra hinanden” + (s.52) ”..og vupti når vi kommer ud…” + (s.53) ”En fed kone havde taget en potteplante op i en klapvogn…”

Læserens forventninger…

Bogen kan læses på tværs af historiske skel, men vil helt sikkert blive læst forskelligt pga. læsernes forskellige interesser

– hvilke symboler i teksten er man modtagelig overfor i den tid man læser bogen..? Hvilken forforståelse er eleven i besiddelse af, og hvor bringer det denne hen fortolkningsmæssigt..?

Helt generelt er det kendetegnende for katastrofesituationer, som et land i undtagelsestilstand må siges at være, hvilket er tilfældet i bogen, at samfundet omstruktureres, mennesker reagerer primitivt, nye overlevelsesmekanismer bliver gældende osv.… Hvad enten det er en krigstilstand, et terrorangreb eller puberteten som ryster os i vores grundvold.. så vil det med meget stor sandsynlighed være noget eleverne i overbygningen kan relatere til, dels p.g.a medierne, nyhederne og dels p.g.a historietimerne i skolen. Og selvfølgelig p.g.a den omvæltning som puberteten kan være. Det er historiske forudsætninger som man må gå







ud fra at en elev i overbygningen er i besiddelse af, og derfor vil det ikke kræve yderligere viden for at kunne forholde sig til bogen.

Denne bog har dog noget til både unge mennesker, men lige så meget for voksne læsere. Bogen handler om en rejse, og forfatteren prikker til vores tryghedsfornemmelse uanset om rejsen opfattes som geografisk eller følelsesmæssig/ en udviklingsperiode, f.eks. puberteten. En elev i puberteten kan ubevidst eller bevidst have valgt denne bog på grund af identifikation (utryg, finde sig selv osv.) hvilket er dennes private formål. Bogen kan også læses med et fælles formål, hvis man i skolen vil beskæftige sig med et af bogens temaer, f.eks. krig eller terror i Danmark.

Man kastes undervejs ofte ud i utrygge situationer, men bliver med tiden erfaringsmæssigt rigere, og får lettere ved at håndtere udfordringerne. Den voksne læser ville have en bredere fortolkningsevne fordi mange situationer i bogen associerer til 2.verdenskrig, amerikanske krigsfilm osv. Alt efter hvilken fortolkningsevne og forforståelse man har, så vil bogen kunne ses i mange forskellige dimensioner. F.eks. rejsen fra at være barn til at blive voksen; det surrealistiske scenarium for lille Danmark kunne også fremprovokere en taknemlighed over hvor trygge vi i virkeligheden lever; men at livet desuden er uforudsigeligt, vi ved ikke hvad der venter og det er vigtigt at leve her og nu; at man kan mere end man tror på trods af at civilisationen nærmest holder op med at fungere på vanlig vis, og at vi har nogle iboende evner til at overleve; m.m.

Relevans:

Iagttagelserne i denne bog, som vil have relevans for fortolkningen er de forskellige temaer, f.eks:

- at befinde sig i et land i undtagelsestilstand, hvad årsagen så end måtte være (terror, livstruende virus som rammer alle over 25, naturkatastrofe eller krig m.m.)

- rejsen fra den ene ende af Danmark til den anden, geografisk, og i et helt uvant perspektiv

- hvordan mennesker reagerer i ekstreme situationer

- den indre rejse som man symbolsk kan tolke bogen

- forelskelse

- venskab

- videnskabens muligheder/ risici

- pubertet/ identitet

- livstruende sygdom/ død

- mening/ meningsløshed





fænomenologi/ fænomenologisk læsning… læseroplevelsen kan være forskellig, en fortolkning af en tekst må altid tage udgangspunkt i den konkrete læseroplevelse) = denne læsemåde gør det muligt at forene forskellige tilgange til litteraturen… (værkorienteret – læserorienteret – forfatterorienteret ex hvor vil fupz hen med sine tekster har han en overordnet dagsorden/ budskab??)





2 - Genre:

Historien om de er en episk tekst, da handlingen foregår over et tidsforløb. Som episk undergenre tilhører teksten romanen, en ungdomsroman. Den følger meget fast de traditionelle retningslinier for genre; hvor novellen er mere simpel er romanen modsat kompleks, og det må man sige er gældende for ”De gale”. Historien har mange spændende personer, som alle spiller en mere eller mindre central rolle, fordi den hele bogen igennem er fyldt med små historier, der er vævet ind i den store. F.eks. er der en historie i sig selv da Steff og Topper bliver indlemmet i militæret og har problemer med at komme derfra igen. Deres vej mod Steffs barndomshjem bliver til tider i historien skubbet til side for en af disse mindre historier og når Steff, Topper og





Popsy har klaret sig gennem endnu en prøvelse, skal man som læser lige fange tråden igen for at huske hvor de egentlig var på vej hen. ”De gale” kunne godt kaldes en dannelses- og udviklingsroman, da et af hovedtemaerne i historien netop er Steffs personlige udvikling og de 3s fælles udvikling, men den rummer også så meget andet end en skildring af hovedpersonen Steff.





3 - Motiv og tema:

Den fiktive handling i ”De gale” af Kim Fupz Aakeson er flertydig, og dermed åben for fortolkning.

Bogen kan læses både motivisk, og tematisk; den er meget åben for fortolkning. Motivisk, fordi der er mange forskellige konkrete temaer i bogen, jf. pkt.1 ”Relevans”. Tematisk, fordi bogen også i overført betydning kan forstås som en (dannelses)rejse, f.eks. fra barn til voksen, jf.”Procesorienteret litteraturpædagogik”, s.124.

Miljø…

Steff, Topper og Popsy bevæger sig på deres rejse fra Esbjerg til Helsingør igennem mange forskellige miljøer ved hjælp af de mennesker som de undervejs kommer kort i kontakt med. En længere kontakt har de med den militære base hvor Steff og Topper holdes fanget for at kunne blive soldater for Danmark. Her afspejles et militært miljø, men ikke et som vi forestiller os som typisk dansk, man får sommetider fornemmelsen af tysk og amerikansk militærmiljø, hvilket vil gøre det lettere for en ung læser i 1992 (hvor bogen er udkommet) at relatere til handlingen. De har jo deres forforståelse fra netop amerikanske krigsfilm, og viden om 2.verdenskrig, og ikke fra en konkret lignende situation i Danmark.



Bogen Starter på sydinsituttet, hvor både steff og topper går i skole, og det er endnu et miljø vi kommer tættere på.

Skolemiljøet, som beskrives i bogen: Info-Kelly, ”Jeg sejlede bare rundt mellem de forskellige auditorier i forskellige farver og prøvede at finde ud af hvad jeg gad…”( s.9)



Desuden har hovedpersonerne sporadisk kontakt med nogle miljøer undervejs.

Selvom Danmark også var besat under 2.verdenskrig, men hvorfor lægger fupz ikke vægt på det i stedet så man ikke hele tiden blander tysk og amerikansk ind i det? En forklaring kunne være at hans mening er at tegne et skræksscenarie op for at skabe en stor kontrast imellem det velkendte, trygge danmark.





4 - Fortælleren:

”De gale” har en eksplicit fortæller, hvilket betyder at fortælleren er synlig i teksten og her er det jeget Steff som er fortæller og det igennem ham vi ser historien, det er først og fremmest HANS historie. Der er ikke noget i teksten der er modstridende eller som virker suspekt, derfor er Steff en troværdig fortæller. Der er heller ikke nogen implicit fortæller til at udlevere ham, så vi har kun Steff at stole på. Gennem Steff får vi både den indre monolog og den ydre dialog. Det er hans oplevelser og følelser vi følger, og det er dermed også gennem Steff vi får at vide hvad der sker med Topper og Popsy. Derfor har vi en indre synsvinkel, men fortælleren er ikke alvidende, så vi ved ikke hvad de to andre tænker og føler. Følgende er et eksempel på at vi både har den ydre dialog og Steffs tanker:

(side 101 nederst) ”Hvilken side skal vi holde med? –det ved jeg ikke. – det gør jeg heller ikke, men sov så godt som muligt, hviskede han, og jeg rakte hånden ud og klappede ham gennem tæppet. Der var en der slukkede lampen og listede i seng. Jeg lå så længe i mørket. Jeg så Popsys ben der svingede bagover og hver gang jeg prøvede at tænke på noget andet tænkte jeg på Maiken og min mor og far eller på Kongen af Søholm Sø eller på lydene fra zinkbaljen. I ring, hele tiden de samme billeder i ring”

Da teksten er episk føler man som læser at der er tale om medsyn. Vi får historien om Steffs og Toppers rejse helt fra begyndelsen og oplever begivenhederne i kronologisk orden, altså bruges den sceniske





fremstillingsform. Alligevel er der flere ting der peger på at der er tale om bagsyn. Først og fremmest er teksten skrevet i datid. Men også starten indikerer at fortælleren ved mere om det følgende end læseren gør. (side 5 øverst) ”Jeg vil aldrig glemme dengang jeg mødte Topper”

Dét er en underlig start på et forløb som fortælleren først skal til at opleve.



5 - Komposition og forløb:

Der føres dybere samtaler, og tales om flere emner i begyndelsen af bogen ”Jeg nåede lige akkurat at rage to boller og en kop kaffe til mig før kantinen lukkede” ( s.7), ”Gode, gamle Info-Kelly stod allerede på podiet og nikkede og smilede da vi kom ind i aulaen.. Info-Kelly smilede altid, og vi kunne godt lide at høre på ham..Der var som regel fuldt hus til mandagssamlingerne” ( s.7), ”Han tastede mig ud af skærmen og gloede så surt over sin brillekant som han overhovedet kunne” ( s.9 ). Da de er stukket af, markeres spændingen ved at de kun fører kortere samtaler, mest om overlevelse.

Fortalt tid…

Rejsen foregår over 8 dage, vi følger dem fra 4.maj til 13.maj, 2010. Der tales hele tiden i nutid, og sommetider gøres et spring i tiden, for at skabe en sammenhængende forståelse, f.eks. af forholdet imellem Steff og Topper. Altså, hvordan de har lært hinanden at kende, og hvilken relation de har til hinanden i dag.

Der bygges et meget tæt forhold op imellem de to ved at gå tilbage i tiden og forklare deres forhold. Det er også en af grundende til, at slutningen føles så barsk, hvor Topper bliver skudt, i deres eget hjem.

Handlingsreferat…

Vi følger Steff, Topper, som er jævnaldrende, og senere pigen Popsy på en rejse fra Sydinstituttet, Esbjerg til hjemmet i Helsingør.

En virus er sluppet ud af et laboratorium i Danmark, og konsekvensen er at alle over 25 rammes af et kollektivt hukommelsestab, efterlader landet handlingslammet, og i kaos. Steff bliver bekymret for sine forældre, og sin lillesøster, og beslutter at stikke af fra skolen, som egentlig er blevet lukket helt af i forbindelse med virussen. Topper følger med ham, Steff´s familie er på en måde også hans familie, da han mistede sin egen da han var 14 år gammel, ved en trafikulykke, og familien tog ham til sig, og gav ham et nyt hjem. Det er dog ikke længere muligt at rejse i tog, med bil eller i det hele taget på andre måder end ved at gå, cykle, forhandle sig frem med varer (cigaretter, vand osv.) f.eks. da de må over lillebælt. Det kan ikke lade sig gøre at købe mad, drikke eller opføre sig som ellers er vant til, så de må stjæle for at overleve. Undervejs møder de pigen Popsy, og alle 3 følges ad. Der opstår efterhånden en konflikt imellem Topper og Steff fordi de begge lader til at have udviklet følelser for Popsy. Popsy viser sig at være en overlever, som i mange situationer bevarer overblikket. Før de endeligt når til Helsingør har de stjålet for at overleve, været taget til fange af både rockere og militær, og oplevet mennesker fra mange forskellige vinkler i en presset situation. Det er en lettelse da de endelig når til hjemmet, men der er tomt, vi får en åben slutning da Topper skydes af en tilsyneladende fremmed mand, som befinder sig i hjemmet. Forældrene eller lillesøsteren finder vi ikke ud af, hvad der er sket med. Men der lægges op til at Popsy og Steff finder sammen mod slutningen.

Flashback…

Der forekommer flashbacks, når der fortælles om Steff og Toppers forhold til hinanden. F.eks.: ”Jeg vil aldrig glemme dengang jeg mødte Topper….-Mine forældre har lige kørt sig ihjel i Californien…. Sådan mødte vi hinanden” (s.5)

Fortællingens faser…

Der er tale om de 3 faser i denne bog, hvor fortællingen indledes med at vi introduceres for de 2 hovedpersoner, hvorefter konflikten, Danmark i undtagelsestilstand, overtager, og til sidst opstår det mislykkede løsningsforsøg, idet historien ender tragisk.

Det dramatiske…







Det dramatiske højdepunkt i bogen, udvikler sig da Steff, Topper og Popsy havner i kløerne på militæret, hvor Popsy aner uråd og stikker af. Steff og Topper efterlades nu alene til uvisheden, og det går langsomt op for dem hvad de er havnet i. Hvor situationen på en side er meget utryg, giver den dem dog også muligheden for at genvinde kræfter, og faste sove- og spisetider, i det hele taget muligheden for at spise uden at skulle stjæle først. De er begge skadet, da de ankommer hertil, så det bliver der også taget vare på. De udnytter situationen lidt, ved at spille syge i længere tid end de i virkeligheden er, hvilket opdages af den udnævnte ”øverstbefalende” på deres stue, herefter stikker de af. De finder sammen med Popsy igen, og rejsen fortsætter.

Der kommer dog et dramatisk højdepunkt mere, nemlig i slutningen af bogen, hvor man som læser forventer at løsningen, og slutningen er lige for. Man forventer et positivt gensyn i familien, men overraskes af at Topper uventet bliver skudt.



6 - Personer:

Hovedpersonen er drengen Steff, dette ved vi selvfølgelig fordi han er jeg-personen og det er ham der fortæller historien. Derudover er rejsens mål Steffs barndomshjem og hans lillesøster Maiken (altså hverken Toppers eller Popsys familie). Hvis Topper og Popsy havde været ligeså vigtige som Steff ville historien have haft en alvidende fortæller, så vi som læser kunne følge de to andres tanker indefra. Dermed kan man godt få tanken at Topper og Popsy er med i historien for at beskrive Steff yderligere, sådan at hans forhold til dem, hans følelser og handlinger angående dem, skal vise læseren Steffs udvikling igennem historien.

Steff og Topper har kendt hinanden siden de var 14 år gamle (nu er de 18-19 år). Toppers forældre døde i en bilulykke, derfor blev ham et ekstra medlem i Steffs familie i Helsingør. Steff er stærk, men er ikke ”hjernen i firmaet”, det er Topper derimod, men han mangler fysikken. Så sammen er de et ret godt par, som yin og yang er de bedre sammen end hver for sig. Steff er udholdende og personlig stærk, Topper er svag…

(side 85 midt) ” Jeg tænkte at hvis de ville lade mig gå, så kunne de gøre med jer lige hvad de ville, sagde Topper og hans øjne løb over. –Det tænkte jeg på, det var det jeg tænkte da han sagde at de havde legetøj ude i bilen… – Glem det Topper, sagde jeg. – Glem det nu... Han græd og jeg holdt stramt om hans ryg og sagde ikke mere,”

… men han er også klovnen.

Først da pigen Popsy dukker op, begynder venskabet mellem de to at krakelere. Popsy er en pige på 22 år med ben i næsen. Hun flyttede til København som 16 årig p.g.a problemer i hjemmet i Esbjerg. Da faderen døde, tog hun igen kontakt moderen og Popsy var netop taget over for at besøge hende, da alle over 25 blev gale, inklusiv moderen. Hun er en stærk pige der er vant til at klare sig selv og da Steff og Topper møder hende er hun ved at undslippe en voldtægt. Men selvom at de 3 har et stærkt venskab, så ulmer det i krogene

da begge drenge falder for Popsy. Hele historien igennem er man som læser spændt på hvem, af de to hun vælger (hvis hun da vælger en) men det valg får hun slet ikke, da Topper dør til sidst i bogen. Netop fordi Popsy ikke viser at hun skulle føle mere for den ene end for den anden, er det fordi hun holder af sider ved dem begge, holder af balancen i helheden.

Udover de tre runde personer har historien også flere flade personer, som netop repræsenterer en type af mennesker. Typerne som går igen i historien er kun koncentreret omkring henholdsvis magt (Kongen af Søholm Sø, tilsynsførende Benjamin, Kommandant Hertz) og materielle goder (julemanden, banderne i skoven). Disse personer er med i historien for at sætte spørgsmålstegn ved hvem der er de virkelig gale.



7 - Sprog:

… sprogbrugen, f.eks. fordi det markerer at han henvender sig til de unge, men også til voksne. På trods af nedenstående er der en vekselvirkning, det sker med er ikke generelt og udpræget bogen igennem, der skiftes mellem voksenopførsel/ sprog og ungdomssprog.

- der bruges ofte engelske slang udtryk

- ordene er ikke altid skrevet grammatisk korrekt, men sommetider som de udtales f.eks. også/ osse (s.66).

- ”kulisserne” som handlingen foregår i, gøres der meget ud af at beskrive, man danner sig mange billeder under læsningen og oftest er de beskrevne steder ”typisk danske”; ”Fra granerne kom vi ud på et par tomme boldbaner med udsigt til en lang, lav række parcelhuse…” (s.67), ”Vi cyklede et godt stykke og havde hele tiden udkanten af Middelfart i syne, indtil omgivelserne pludselig slog over og blev meget landlige..Lunge, Hærupgyde, Kaslunde..” (s.73).

- Når stederne ikke er ”typisk danske”, er der utryghed og fare forbundet med det; ”Pudset op som et arabisk ørkenfort med runde hjørner…” da de tages til fange på hotellet (s.77), ”Eurovejen” er stedet hvor alle de gale holder til, et sted man skal passere selvom det er svært (s.88)

De militære kulisser hvor alt dansk pludseligt forsvinder og erstattes af billerne fra 2.verdenskrig, eller en amerikansk krigsfilm; ”åben panservogn”, ”ældgammel cementbro med 4 baner” (s.87) ”automatgevær”..”mange soldater”..”vi blev delt i to tilfældige grupper og stillet foran et par skriveborde, der var sat midt på kajen”..”så på de to gråmalede både, de havde store hvide kendingsmærker på siden” så vidt vi ved er alle krigsbåde grå, men de tyske havde under 2 verdenskrig det kendingsmærke at der var skrevet med hvidt på siden.

Mange tak (:
men hvordan åbner jeg dem?

tak for hjælpen (:

jeg elsker dig