Hvem er "først"?

Jeg synes, de syge og svage skal priorteres først. Hvorfor vil tiden da gå i står, hvis man gav dem en økonomisk støtte så de kan helbredes o.s.v?

De svage, er nogen gange selv uden om det, men det vil være et forfærdeligt samfund med klasseskel, hvis man ikke rækker dem en hjælpende hånd.

Fremtiden kan du kaste i så mange penge du vil, aldrig er der brugt så mange penge på, at udvikle teknologien og forbygge uddannelserne.
Men nutiden og fremtiden ligger vel i, at vi kan kommunikere sammen uafhængig om vi er rige-fattige, syge-raske og svage-stærke. For det vigtigste i mine øjne er, at vi kan leve sammen, og hjælpe andre som ikke kan klare sig selv.

Tænk hvis man selv var syg.........?

Homoseksuale kan selv betale for at få børn, til kassen for råd :o)

Jeg synes, det er en utrolig naiv diskussion. Man kan ikke nøjes med at vælge en samfundsgruppe ud og så sige, at de skal være førsteprioritet. Samfundet består af forskellige grupper, og alle skal behandles på en ordentlig og human måde.
Nu har man snakket så meget om de offentlige arbejderes lønninger, og jeg synes da også snart, at det er ved at gå over gevind med alle de besparelser, men på samme måde er kravene til lønstigningerne også gået langt over gevind. Der forventes langt mere, end der er muligt. Er det SF, som har spredt om sig med milionløfter i valgkampen? Det er ikke muligt. Alligevel mener jeg dog, at den offentlige sektor efterhånden har lidt for store tab. Folkeskolerne ligner gamle ruiner og bøgerne er fra min mors tid. Det kan ikke være rigtigt, at der ikke skal satses mere på vores fremtid. Herudover er det fuldstændig uacceptabelt og dybt katastrofalt, at man kan blive folkeskolelærer med et studenter-gennemsnit på lige over bestået. Min mening er da helt klart, at der skal satses langt mere på fremtiden.
Ældre, syge og svage skal selvfølgelig også have det godt. Jeg vil dog mene, at en omfinansiering kunne klare en del. De næste par år vil der gå adskillige på pension (68-generationen), der har kæmpe store pensionsopsparinger, og det er tvivlsomt, hvor mange af disse der har brug for den offentlige hjælp. Man kunne eventuelt målrette pengene mod dem, som virkelig manglede.
Til sidst ville jeg da også gerne se, at politiet fik flere midler at flytte med. Det er jo efterhånden farligt at gå uden for sin dør.

Så alt i alt mener jeg, at hele den offentlige sektor godt kunne trænge til et løft. Jeg har været tilhænger til de nuværende regeringspartier hele mit liv, men de omfattende besparelser har snart taget overhånd. Dermed siger jeg ikke, at den offentlige sektor skal være førsteprioritet. Langt fra. Jeg vil til enhver tid mene, at den private sektor er mindst lige så vigtigt. Uden denne ville velfærdssamfundet slet ikke kunne lade sig gøre.

Så som du (#0) nok kan se, er det meget svært at få til at hænge sammen. Der er ingen førsteprioriteter men nærmere en balancegang.

#2 Sherwood, det kan godt være, men når du kommer ud for sådan et spørgsmål, hvad angår din holdning, så bliver man jo nød til at komme med sit bud/holdning, derfor kan jeg ikke se det naive i det, når vores lærer spørger .....

#3

Mon ikke din lære netop ville have dig til at indse hvad Sherwood siger? Der er ingen første priotet.

#4 Ja, godt kommet igen ;D.. Men hun spørger om min mening ? Og i samfundsfag kan jeg jo ikke køre rundt i emnet, som i dansk? Så jeg ved ikke, om jeg skal tage en, eller antage det som Sherwood, for har ligeledes tænkt på meget af det, han siger..

Man kan da køre ligeså meget rundt i samfundsfag. Fælles for alle disse fag er, at man bare skal underbygge, hvad man påstår.

Af en eller anden grund minder spørgsmålet mig om Lomborgs Copenhagen Consensus krydset med Soylent Green (filmen) :)