Nerver - indlæring

...Børns sansemotoriske udvikling har stor betydning for indlæring, sociale kompetencer og trivsel. Hvis der i de tidligere barneår har været en mangelfuld stimulering af sanserne, kan det påvirke deres indlæring i skolen og bliver et stort problem for dem. Børnene kan blive til de urolige eller stille børn, som skiller sig ud ved at skabe negativ kontakt til voksne og andre børn.
Børns motorik har ikke kun betydning for deres fysiske udvikling, men også for deres psykiske og sociale udvikling. Med motorikken som basis griber og begriber børn deres omverden.
Ved pædagogiske handlefærdigheder og engagement kan vi hjælpe barnets naturlige nysgerrighed på vej gennem leg og bevægelse.

Men ellers kan du læse mere her,
http://ifi.ku.dk/forskning/projekter/humanfysiologi/phd/centralnervose/

Kan ikke helt svare på dit spørgsmål, men synes at du skal have med at der er to typer indlæring:
- To typer indlæring:
Kundskabsindlæring: her gøre det muligt at huske tal, navne,formler osv.
Hukommelse/færdighedsindlæring: Læring af udførelse af komplicerede bevægelse (ski, svømning osv.)

Mht. dit nævnte eksempel er der ikke tale om en decideret indlæringsproces, men snarere en tilpasning af refleksmønste involveret i allerede indprogrammerede sensorisk/motorisk responser. Med andre ord, jeres hjerne (jeres bevidsthed) er blot blevet klar over hvor klemmet lokaliseres, hvordan det føles (hvilke neurale sanseorganer aktiveres) og med hvilken intensitet det forekommer.
Et allerede indprogrammeret respons ligger til stede fra den motoriske cortex (i er klar over i skal klemme den næste persons hånd når i selv modtager et klem), men de første par gange er i ikke klar over klemmets førnævnte egenskaber og der vil derfor gå et stykke tid før de sensoriske neuroner vil gøre jeres bevidsthed opmærksom på stimuliet (og hvor i kan forvente det næste gang), og dermed hvornår der skal gives et motorisk respons videre (du giver et klem). Hvis i laver øvelsen efter et par dage igen vil i se samme mønster som den første dag.

Generel indlæring styres af et samspil mellem samtlige hjernelapper. Blot er der nogle hjernestrukturer der er vigtige for i det hele taget at modtage indlæringsstimulierne. Hvilke strukturer der er tale om afhænger af hvilken type indlæring der forekommer - optisk, fonetisk, motorisk, psykisk (alm. læring), lugt, smag, følelser osv.
Fælles for dem alle er dog at hippocampus og præfrontal cortex er hoved/mellemstationer og uden disse strukturer ville en indlæringsproces være umulig.

Optisk indlæring omfatter især occipitallappens (bag på hovedet) sulcus calcarineus hvorfra synsindtryk registreres. Fibre løber da ned til temporallapperne (siden af hovedet) og det er her psykisk viden bekræfter form/farve/bevægelse osv så man fx kan genkende et ansigt.

Mototisk indlæring styres især af lillehjernen og diverse dybereliggende hjernestrukturer. Lillehjernen sammenligner signalerne der sendes ned til kroppen med de signaler der sendes tilbage igen fra sensoriske neuroner og bekræfter om de motoriske stimuli er i overensstemmelse med den egentlige udførelse af bevægelsen. Hvis ikke bliver de motoriske signaler fin-tunet via et komplekst sammenspil med motoriske cortex (prefrontal, accesorisk og primær), basalganglierne, nuclei olivares i retikulærsubstansen i den forlængede marv osv. og sådan er der mange eksempler på decideret indlæringsprocesser.

Selve "farven" af indlæring, fx at vi bliver bange (aka sympaticus aktiveres) hvis vi ser en løve stå foran os, skyldes en struktur i det limbiske system kaldet amygdala. Uden denne vil vi ikke kunne være i stand til at "føle" at løven er farlig. Specielle fænomener med denne struktur er pre-programmerede responser, fx ved abe-unger fra fødslen at løver er farlige...hvordan dette helt hænger sammen vides ikke.

Men...den egentlige metode til hukommelse kendes faktisk ikke. På cellulært niveau mener man at en såkaldt sensibilisering kan have indvirkning. Sensibilisering betyder at neuronet får meget nemmere ved at dannet et aktionspotentiale, eller med andre ord, der skal meget mindre stimulus til for at neuroner aktivers. Men hvad der sker herefter er stadig et mysterie, og omfatter stort set alle strukturer af den menneskelige hjerne.

Stimulerende neurotransmittere og stofskiftehormoner har også indflydelse på hukommelsesstatus. Fx vil patienter der lider af Hashimotos syndrom (hypothyroidisme = lav mængde trijod-thyronin/thyroxin = stofskiftehormoner fra skjoldbruskkirtlen) have hukommelsesbesvær og problemer med indlæring.