Debat

Etiske dilemmaer - det perfekte barn

11. februar 2008 af kukus (Slettet)

Hej Folkens
Så rykker AT for alvor i gang og mangler en smule hjælp

Hvilke etiske dilemmaer ser i ved, at mennesket får frit valg til at bestemme sit barn. Et barn med f.eks. kunstneriske egenskaber, høj IQ, blå øjne, mørkt hår osv...

Bare skyd løs, men gerne med en smule argumenter :)

Anne K.

Brugbart svar (0)

Svar #1
11. februar 2008 af tal-pædagog (Slettet)

Man kunne forestille sig, at der kunne opstå et nyt fænomen, der passende kunne betegnes som "børnemode". Hvis f.eks. et hitlerjugend-look en overgang blev meget populært, for siden at blive upopulært igen, så ville en hel hær af velfriserede, lyshårede, blåøjede og uintelligente mennesker rende rundt og opleve psykisk belastning ved at være sidste års mode...

Svar #2
11. februar 2008 af kukus (Slettet)

#1:
Jo, men hvor ser du de etiske dilemmaer sammenholdt med de etiske teorier ?

Brugbart svar (0)

Svar #3
11. februar 2008 af janko (Slettet)

etisk set kan man sige, at mennesket mister sin værdi ved at "lade sig" blive skabt "unaturligt"

Brugbart svar (0)

Svar #4
11. februar 2008 af Dunnar (Slettet)

Masser af aborter af "forkerte" fostre

Brugbart svar (0)

Svar #5
11. februar 2008 af KristofferFage (Slettet)

#3 Hvorfor ?

Brugbart svar (0)

Svar #6
11. februar 2008 af stræber-pigen (Slettet)

Kan man få abort i hele USA egentlig?

Brugbart svar (0)

Svar #7
11. februar 2008 af Dunnar (Slettet)

#6 ja det er jeg 99% sikker på...

Brugbart svar (0)

Svar #8
11. februar 2008 af Ayo_Thomsen (Slettet)

Ja, men der er regler der skal overholdes og de er meget forskellige fra stat til stat.

Brugbart svar (0)

Svar #9
11. februar 2008 af Sherwood (Slettet)

Jeg har virkelig svært ved at forestille mig en verden fyldt med specialdesignede mennesker. Husker engang i en biologitime, hvor vi så en film om et barn, der var blevet genmodificeret, og derfor havde en langt højere IQ end den gængse. Hans adfærdmønstre var også helt anerledes, da hans jævaldrende ikke interesserede ham. De stimulerede ham simpelthen ikke. Det resulterede i, at han tilbragte alt sin tid sammen med voksne, hvilket kun gjorde ham endnu mere "voksenklog".
Det var da et skræmmende billede.
Personligt synes jeg, at det er langt mere spændende nu, hvor alle har deres små spidsfindigheder. Ethvert individ er forskelligt, hvilket gør, at vi alle har nogle forskellige kompetencer og dermed indgår godt i et socialt fællesskab. Vi er måske ikke de rene genier, men vi har til gengæld en forståelse for livet og en empati for andre mennesker, hvilket jeg finder mere vigtigt end en høj IQ.

Brugbart svar (0)

Svar #10
11. februar 2008 af janko (Slettet)

#5
Nu tænkte jeg mere specifikt på pligtetiken, hvor det enkelte menneskeliv har værdi i sig selv og der er netop respekten for livet der kommer i centrum...

Brugbart svar (0)

Svar #11
16. februar 2008 af Epimetheus (Slettet)

Hvis du tænker på Kant når du skriver pligtetik er sagen en anelse speget; hovedtanken hos Kant er som bekendt det kategoriske imperativ, der stiller kravet om universaliserbarhed. Men Kant rekurerer udelukkende til det enkelte individ (og forudsæter som påvist af Hegel) en i forvejen eksisterende moral.
Problemet bliver når en fanatikker skal vurdere sin handling udfra det kategoriske imperativ: kan han ønske at alle andre skal dræbe jøder? Ja det kan han selvom han er den eneste i verden, der har den opfattelser. Men han kan bruge Kant som legitimering af sit projekt.

Den type etik du nævner ligger mere i forlængelse af den kristne moraltænkning - og kan genfindes i Peter Kemps "Det uerstattelige"; iøvrigt også den type som ofte præger Etisk Råds beslutninger

Håber det hjalp lidt

Brugbart svar (0)

Svar #12
20. februar 2008 af Cécile (Slettet)

Når man taler etik, snakkes der også ofte religion, og hvis vi skal se det fra en fx kristen synsvinkel, er det fuldstændig i modstrid med deres morale: "Gud har skabt os alle, lige som vi er". Hvordan skal man kunne sige, at guds vilje råder, når man, så at sige, selv kan designe sit barn? Er det ikke at lege gud, ligesom vel som når man genmanipulerer dyr?

Desuden er der noget ydert foruroligende ved tanken om en verden, hvor der kun findes 'smukke' og 'kloge' mennesker! Verden burde være spraglet og fyldt af forskellige mennesker. Ligesåvel grimme og smukke, gode som onde... (jing og jang) Hvordan skal man kunne vide at man er smuk, hvis alle er smukke? Hvordan ved man, at man er god, hvis ingen er onde?

Brugbart svar (0)

Svar #13
20. februar 2008 af Cécile (Slettet)

Jeg er også tilbøjelig til at tro, at det vil blive problematisk for det enkelte "designede" barn. Tænk sig at vide, at man lige fra starten af sit liv, er bevidst om, at man forventes, at blive den nye Picasso? Og hvordan skal man kunne tro på en gud, hvis man ved, at ens forældre har bestemt ens udseende og form for intelligens? - jeg ved ikke, om religion er så vigtigt, som jeg for det til at lyde, men lige meget hvad, synes jeg, at det er vigtigt at have ydmyghed for det komplekse. At respektere naturen, dyr og mennesker...

Skriv et svar til: Etiske dilemmaer - det perfekte barn

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.