AT - Global opvarmning, solaktivitet

Der findes en del teori om dagsordensfastsættelse, men er det den slags du leder efter, eller skal det være mere konkret?

Jamen tænker bare på.. altså.. min vejleder sagde at det kunne godt være jeg skulle finde noget generel teori, som det du nævner der.. men.. har bare lidt svært ved at se det ind i sammenhængen.. altså.. hvorfor Lomborg har fået mere opmærksomhed end Svensmark..?

Det har nok noget at gøre med at Lomborg var dygtig til at markere sig på det rette tidspunkt. Dengang han for alvor var "hip" havde man ikke på samme måde som nu i Danmark en konsensus om, "at nu skal der altså gøres noget", og Lomborg kunne således nemt bruges af Fogh, da han trådte til (som en del af opgøret med Aukens "miljøimperium" og den slags).

Henrik Svensmark har da også formået at komme i medierne med sin teori, men han har ikke rigtig fået politisk medvind, og det kunne måske skyldes, at CO2-"modstanderne" har sat sig tunkt på den politiske dagsorden i de senere år.

Altså nu er jeg ikke så meget inden i politisk stof, og det er jo selvfølgelig det jeg skal læse mig klogere på, men det lyder som nogle ret interessante ideer og ret interessant info du kommer med. Tror måske også jeg kommer ind på noget af det samme med min problemformulering, men jeg kan lige prøve at kopiere den ind herunder. Det er et udkast, så der er også en del tankestrejf imellem. Men hvis du gider at bruge tid på at læse det, så må du da gerne nævne hvis du havde mere interessante vinkler, sådan samfundsmæssigt. Eller evt. ændringer. Har måske lidt på fornemmelsen at samfundsfagsdelen er lidt for omfattende, for det er jo ikke så meget fagligt vi skal arbejde med i AT, men mere det metodiske, men her kommer udkastet (og idéark) til min problemformulering.

Global opvarmning er netop nu og vil i fremtiden være et emne der bliver diskuteret kraftigt. Både
på politisk, men også på naturvidenskabeligt plan. Holder CO2-teorien som et godt argument for at politikerne skrider så kraftigt ind på området, som de gør, eller kan solplet-teorien være lige så/mere relevant for deres beslutningstagen? (Er der bærende beviser for at teorierne er sande? Lige meget hvor meget vi gør nu for at mindske CO2 udslippet, så vil der alligevel ske ændringer i vores klima, og hvis den globale opvarmning endda er mere naturskabt end vi går og tror, så kan vi ikke gøre meget ved det, og så er det vel straks mere relevant at bruge penge og ressourcer på at forebygge og gøre os klar til klimaændringerne på længere sigt – hvad vægter politikerne højst?)
Hvilke forskelle er der på CO2-teorien og solplet-teorien, set fra både den naturfaglige vinkel og den politiske? (Rent teorimæssigt, hvad bygger disse teorier naturvidenskabeligt på? Og politisk set, lige pt. er det CO2-teorien, der danner grundlaget for miljøpolitiske beslutninger, hvilke beslutninger træffes der? – Og hvordan ville beslutningerne være anderledes, hvis det var solplet-teorien, som dannede grundlaget for dem? Og hvorfor stoler politikerne overhovedet mest på CO2-teorien?)
Det er bevidst, at FN’s klimapanel (IPCC) har forstærket deres udtalelser omkring den menneskeskabte globale opvarmning, for at politikerne skulle sætte støre fokus på emnet. Altså en politisering af en ellers neutral og betydningsfuld forskningsgruppe. Hvad er grunden til dette, og hvad er og hvad kan konsekvenserne være? (Kan det være skyld i, at politikerne ser så alvorligt på klimaproblemet, som de gør? – er det overhovedet nødvendigt? Og kan IPCC være skyld i, at fokus måske placeres på den forkerte teori inden for global opvarmning?)

VH Mig, og tusind tak for din tid indtil videre :)

Med forbehold for at jeg ikke kender meget til disse AT-synopser, synes jeg, det er nogle spændende spørgsmål, du stiller dig selv.

Man kan dog også godt mærke, at det er et udkast, og at den måske kunne struktureres bedre ;-)

Samfundsvidenskabeligt kan man se den politiske dagsorden som en slags kamp mellem forskellige grupper, der har forskellige interesser. Nogle har en interesse i, at CO2-teorien vedbliver at være den vægtigste (miljøgrupper, klimaforskere, vindmølleproducenter kunne være eksempler). Andre (industrifolk, andre klimaforskere måske) kan måske have en interesse i at overbevise politikerne om, at vi alligevel ikke kan gøre noget ved den globale opvarmning, og her kan solpletteorien være et godt redskab for dem.

I den her sammenhæng spiller Lomborg en lidt interessant rolle, for han har (så vidt jeg har forstået) accepteret, at den globale opvarmning hovedsagelig er menneskeskabt, men samtidig agiterer han for at vi skal bruge pengene på andre ting, fordi det bedre kan betale sig (du kunne måske komme lidt an på cost-benefit-analyse? (det kan vel gå ind under samfundsvidenskabelig metode ;-)). Nåja, det kommer selvfølgelig også an på, om vi snakker Lomborg 2001 eller Lomborg 2008.

Altså nu har læst en del omkring det politiske spil gennem tiden, og har gjort mig lidt tanker. Men stadig synes jeg det er svært at have om samfundsfag, og bygge det meste af faget besvarelse over emnet "politisk dagsorden". Kan godt være det bare er mig, men jeg har svært ved at se at det kan have sådan en bærende effekt. Nu skriver jeg lige nogle tanker omkring min nye problemformulering:

Altså, det med dagsorden.. det er vel noget med hvem der har indflydelse på politikernes beslutningstagen, og noget med hvem politikerne for det første vælger at støtte, og for det andet indgår samarbejde med.

Altså, Anders Fogh, som jo virkelig har taget en drejning i forhold til hans tidlige holdning til den menneskeskabte globale opvarmning, samarbejdede (samarbejder?) jo med Lomborg og skabte insituttet, hvor de skulle vurdere hvor det bedst kunne betale sig at sætte ind på mijøområdet, for at få bedst mulige resultater. (cost-benefit? eller? ved ikke rigtigt hvad de fandt ud af.) Men Anders Fogh blev vel modstander af menneskeskabt global opvarmning..? Måkse derfor gav indgik regeringen i at give Svensmark i 2003 et tilskud til forskning i sin teori - for måske at få bevidst at regeringen selv havde ret (i stedet for at bruge penge på f.eks. vedvarende energiforskning etc.) Altså, er det sådan noget med beslutningstagen man kan komme ind på? Hvilke mennesker og sådan, som partierne samarbejdr med? hvem har ellers indflydelse på deres beslutningstagen? Organisationer? - Men de kav vel ikke have meget indflydelse, for hvis VK havde lyst til at gøre noget specielt, så kunne intet vel rigtig rykke ved dem? Men måske alligevel, for så blev emnet - global opvarmning (CO2) - igen hevet frem, da man snakkede om isbjørnens overlevelse, og mange blev aktive i debatten verden over, og ville strakt nedsætte CO2 udslippet, men DK var stadig ikke med i front. Indtil Muhammedkrisen, hvor Anders Fogh, måske blev mere tilhænger af CO2 teorien, for (måske skjult) at blive mindre afhængig af mellemøstens olie, fordi med CO2 teorien følger jo en masse forskning og udvikling af vedvarende energikilder, som jo kan frigøre os fra afhængigheden af mellemøstens olie. Er det sådanne påvirkninger man kan komme ind under mht. beslutningstagen og dagsorden, eller hvad? For det er utroligt svært for mig at finde ud af hvad jeg sådan kan snakke om mht. til dagsorden omkring miljøområdet? Altså.. hvem bestemmer dagsordnen? Er der nogle der kan påvirke politiskerne, eller hvordan?

Håber du måske kan forklare lidt..
VH Mig.. :)

Der er generelt meget/mange, der kan påvirke dagsordenen: Politikerne selv, forskere, embedsmænd, interessegrupper (i bred forstand: LO, KL, DA, Greenpeace, Ældre-sagen osv. osv.), begivenheder ude i verden, medier og den slags.

Prøv evt. at søge på "agenda setting".

Woow... det er jo lige præcis det!! agenda settings! Og jeg som har søgt overalt på nettet og ikke rigtig kunne finde noget.. det er jo selve udtrykkét!! :)

Tusind tak!!
Du har været til kæmpe hjælp! (men lur mig om jeg måske kunne finde på at spørge om mere senere..)

Men i hvert fald.. indtil videre.. tusind tak for din tid og hjælp! Den er virkelig værdsat!! :)