Almen studieforberedelse (AT)

Dommedag - religion og fysik

21. februar 2008 af esverris (Slettet)
Nu sidder jeg som de fleste andre 3.g’ere og prøver at få gang i min AT-synopsis. Jeg synes bare det er ufattelig svært at komme i gang og mangler desperat noget inspiration!
Jeg skriver i religion og fysik, hvor jeg har tænkt mig at skrive om dommedagsprofetier. Jeg har både tænkt mig at kigge på dommedagsforestillinger i nogle forskellige religioner, mest kristendom, men måske også islam, og så vil jeg kigge på hvornår den faktiske undergang vil finde sted, altså hvornår solen er udbrændt. Så har jeg overvejet at snakke lidt om hvordan religion og naturvidenskab har påvirket hinanden, og måske også om de to retninger kan følges ad og understøtte hinanden.
Hvis der er nogen med et lignende emne, eller nogen som har nogle guldkorn eller idéer til emnet, må I meget gerne komme med dem :)

Brugbart svar (1)

Svar #1
21. februar 2008 af Occulta (Slettet)

Du skal i hvert fald huske at komme ind på forskellene mellem religiøse forudsigelser (der behandles i humaniora) og naturvidenskabelige.

Måske kunne det også være interessant at diskutere, om mennesket mon simpelthen har brug for den slags "eskatologi" (læren om de sidste tider), siden vi nu via videnskaben dyrker fysikkens forudsigelser om undergang - efter at vi pga. sekularisering mv er holdt op med at dyrke de religiøse af slagsen...

Brugbart svar (1)

Svar #2
01. marts 2008 af sevgi07 (Slettet)

Jeg skriver om præcis det samme.. har valgt fysik og islam. det er svært. men hvilken religion vælger du??

Svar #3
02. marts 2008 af esverris (Slettet)

#2
Jeg har valgt kristendom, hvor jeg tager udgangspunkt i Johannes Åbenbaring. I fysik kigger jeg på proton-proton processen i solen og regner ud hvor langt tid solen har tilbage.

Brugbart svar (0)

Svar #4
29. februar 2012 af dommedag (Slettet)

Jeg har også valgt dommedag, men mit fokus har hele tiden været at få så mange metoder i spil som muligt.. Jeg var også bange for om fysik og religion ville tage emnet i hver sin retning. 

Indtil videre har jeg lavet et udkast til min problemformulering, men kan se at mit fokusområde er et stykke fra jeres^^

problemformulering:

På hvilken måde vil jorden have sin undergang ifølge islam, Jehovas vidner, asatroen og fysikken? 

 

- Redegør/definer dommedagsbegrebet indenfor religion og fysik og dens funktion.
- Analyser de tre religioners dommedags-forskelle og -ligheder og beregn hvorledes dommedag vil kunne forekomme ifølge fysikken.
- Diskutér religionens og fysikkens dommedag ved at se på den religiøse funktionalisme i forhold til den positivistiske videnskabelige metode og tal om behov, med udgangspunkt i viden tilegnet fra redegørelsen og analysen.

Jeg har lige smidt det her sammen og er endnu ikke sikker op jeg bruger den positivistiske metode, men det finder jeg ud af... 

Ved ikke om det hjælper at se det fra denne vinkel? 

 


Brugbart svar (0)

Svar #5
08. marts 2012 af boel27 (Slettet)

#4. 

Har du fundet noget sted, hvor der står noget om definition på dommedag i fysikken?


Brugbart svar (0)

Svar #6
13. marts 2012 af dommedag (Slettet)

Jeg definerer det selv i forhold til religionens. Dvs. jeg siger at jeg arbejder med undergangen af liv på jorden, da det er det fokus jeg arbejder med i forhold til religionen. Du kan ikke bruge begrebet dommedag i andet end religion, da det betyder at der fældes en dom. 

Håber jeg svarer på dit spørgsmål :)


Skriv et svar til: Dommedag - religion og fysik

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.