Biologi

regulering af fødeindtage

21. februar 2008 af Mirella (Slettet)
Heej :)

hvilken effekt har insulin? forklar det som den nedstående eksempel. :).

fx. leptin dannes af fedtceller og signalerer til hjernen at fedtdepoterne er fyldt op, så man ikke behøver et forhøjet energiindtag. Leptin påvirker leptinreceptor --> dæmper appetitten.

Mirella. :)

Brugbart svar (0)

Svar #1
21. februar 2008 af stud.med (Slettet)

Insulin dannes i beta-cellerne i de langerhanske øer i bugspytkirtlen. Insulin øger glucose-optaget i lever, muskler og fedtvæv, øger glykogen-opbygningen i muskler og lever og fedtopbygningen i fedtvæv, øger fedt-dannelsen i leveren (der gives til muskler og fedtvæv ude i kroppen) og øger muskelopbygningen via proteiner i musklerne.

Yderligere har det utallige andre funktioner, men ovenstående er vigtigste mht. metabolismen.

Brugbart svar (0)

Svar #2
21. februar 2008 af Maribal (Slettet)

Okaay.. :)

Men fik du skrevet et ord som jeg aldrig har hørt før :s.. Metabolismen.
Hvad er det?

Har bio. på C derfor. ;).


Mirella.

Brugbart svar (0)

Svar #3
22. februar 2008 af stud.med (Slettet)

Metabolisme er en betegnelse for de opbyggende (anabolisme) og nedbrydende (catabolisme) kemiske reaktioner der forekommer i biologiske systemer - deriblandt menneskekroppen - der er essentielle for at opretholde liv. Du kan med et dansk ord beskrive det som stofskifte-processen.

Går ud fra du heller ikke ved de cellulære komponenter af bugspytkirtlen så...langerhanske øer er en klynge-struktur af forskellige sekretoriske celler der ligger i bugspytkirtlen, og beta-cellerne er en af de celletyper der forekommer her. Der findes også alfa-celler der secernerer glucagon, delta-celler der secernerer somatostatin og endnu en celletype der secernerer pancreatisk polypeptid...cellerne har altså navn efter hvilket stof de secernerer, så simpelt er den humane biokemi og histologi :)
Håber det hjalp på forståelsen

Svar #4
22. februar 2008 af Mirella (Slettet)

Huh.. hehe jeg forstod det første men ikke de sidste. ;)Men Tak alligevel.

Kan du fortælle mig hvordan sukkersyg hænger med højt blodtryk :s?? Jeg kan ikke finde en forklaring på det i bøgerne. der står hvis man har for højt blodtryk kan det medføre til diabetes type 1 og 2. Hvordan?


Brugbart svar (0)

Svar #5
24. februar 2008 af stud.med (Slettet)

Ja, der er der faktisk ikke rigtig nogen der ved. Der ses i multiple studier en sammenhæng mellem hypertension (forhøjet blodtryk) og diabetes type 2, men der er utrolig mange andre faktorer der også spiller ind her. Oftest er hypertensive patienter tykke personer der ikke motionerer og spiser usundt, og alle disse faktorer er i sig selv en risikofaktor for type 2 diabetes. Der opstår her en nedsat følsomhed overfor kroppens egen insulin der bl.a. resulterer i et for højt glukose-niveau i blodet.

Mht. til hypertension og type 1 diabetes ses der ikke nogen sammenhæng mellem at hypertension skulle lede til denne sygdom. Type 1 diabetes er en destruktion af de førnævnte beta-celler i bugspytkirtlen der leder til lavere insulin-niveau i kroppen og dette kan ikke forårsages af hypertension. Der ses dog en sammenhæng mellem type 1 diabetes og nyreskade der medfører at væske bliver tilbageholdt i kroppen med det resultat at blodtrykket stiger. Så en type 1 diabetes kan altså godt føre til hypertension (omend sjældent og sent i forløbet), men ikke det omvendte.

Diabetes type 2 leder dog også til hypertension. Dette forekommer pga. cholesterol/triglycerid-niveauet i blodet bliver forhøjet hvorved dette aflejres i blodkarrenes vægge og gør dem stive - også kaldet artherosclerose. For at du kan opretholde en ordentlig gennemblødning i dit blodsystem så skal blodkarrene være elastiske. Hvis blodkarrene var stive som et metalrør ville blodet kun løbe rundt når hjertet trak sig sammen - systolen - og ellers stå stille i hjertets afslapningsfase - diastolen. Men når hjertet pumper blod ud i aorta (hovedpulsåren) i systolen, oplagres elastisk energi i dette blodkar - ganske ligesom når du puster en ballon op. Når hjertet så slapper af igen i diastolen vil den elastiske energi i aorta presse på blodet - som luften der fiser ud af den oppustede ballon - og sørge for at blodet fortsætter med at løbe rundt i blodkarrene, altså at blodtrykket opretholdes selvom det daler lidt - det tryk som blodtrykket daler ned til før hjertet igen pumper og øger blodtrykket kaldes det diastolske blodtryk.
Idet aorta og andre blodkar bliver stive ved diabetes nedsættes denne elastiske evne og blodtrykket rasler nedad i diastolen hvilket er farligt for kroppen. Derfor må hjertet pumpe endnu hårdere end før, for at få det systolske blodtryk så højt op at faldet i diastolen ikke bliver farligt for kroppen, altså at blodet ikke stopper med at løbe rundt når hjertet ikke trækker sig sammen. Og dette medfører at der udvikles hypertension.

Skriv et svar til: regulering af fødeindtage

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.