Transplantation og MHC-molekyler

Well, det er en længere forklaring, men skal prøve at komprimere det.

Som du selv siger har det noget at gøre med MHC-systemet, nærmere bestemt MHC klasse 1 - hos mennesket betegnes det HLA-1 i stedet, men det er det samme så holder mig til MHC. MHC er som du nok er klar over et vævstype-antigen der er specifikt for den enkelte person. MHC-1 består af en alfa 1, 2 og 3 subunit samt en beta2-microglobulin og det er alfa 1 og 2 sub-units'ene der binder antigener så de kan præsenteres for Tc-celler Forestil dig det som en skål dannet af alfa 1 og 2 hvori antigenet ligger. Det kan binde peptidfragmenter af 9-11 aminosyre-længder og præsenterer hvilke proteiner der er inde i selve cellen. Hvis nu cellen er inficeret med et virus findes der virus-proteiner i cytosolen og disse vil blive præsenteret på MHC-1 så et Tc-respons kan initieres og cellen kan dræbes.
MHC binder antigenet via et docking-site, dvs en kløft i den "skål" alfa 1 og 2 danner. Yderligere stikker der små protein-spikes op der passer til T-celle receptoren (TCR) på Tc-celler så de kan finde sig til rette overfor hinanden (det er ikke disse der inducerer adhærance imellem cellerne, men en komformationel egenskab der har betydning for bl.a. hvorfor fx din krop vil se et andet menneskes MHC som fremmede).

Men nu til lidt genetik. Af MHC klasse 1 findes der flere hundrede tusinder, men vi har alle kun 6 forskellige af disse i kroppen (2*MHC1a, 2*MHC1b og 2*MHC1c) hvoraf de tre er fra faderen og de sidste tre fra moderen. Altså vil et barn kun have 50% ens vævstypeantigen med både sin far og mor. Allerede her kan du se problematikken i at finde en matchende donor til en patient idet ikke engang forældrene i teorien har ens vævstypeantigener som barnet. Men hvorfor er det så et problem?

For at finde svaret på det skal du huske på at hver MHC-molekyle type, altså hver af de mange hundrede tusinde slags har forskellig 3D-struktur, samt at vores immunsystem kun er "uddannet" til at genkende (uden at lave et immunrespons) de 3D-strukturer der forekommer i vores egen krop. Altså vil samtlige Tc-celler i kroppen genkende 6 forskellige alfa1 og alfa2 subunits (6 forskellige skåle-former) uden at angribe cellerne med disse.
For at gøre overblikket nemmere skal du forestille dig at alle andre konformationer end netop disse 6 anses som værende fremmede. Normalt vil Tc-cellerne angribe hvis de finder en "normal skål" med et fremmed antigen, fx ved en virus-infektion. Og det er netop her problemet ligger i donor-problematikken. For som før forklaret, så Tc-cellerne alle andre MHC-konformationer som værende fremmede. Det gør de fordi det ligner et selv-MHC, altså et MHC-molekyle fra personens egen krop, men med et fremmed antigen i.
Altså vil en persons immunforsvar fejlfortolke de fremmede MHC-1 molekyler i donor-vævet som værende noget farligt og selektivt destruere dette, hvorved du får en afstødningsreaktion.

Det var guld værd det der, tusind tak!