Dansk

Tror i på naturvidenskaben?

05. september 2004 af *A* (Slettet)
Jeg skal skrive en stil om freud og at nye forskningsresultater har vist sig at Freuds teorier ser ud til at passe på nogles hjerner. Altså mht til fx underbevidsthed.

Mit problem er imidlertid at jeg skal inddrage i hvor stor vægt folk tilægger naturvidenskaben. Personligt opfatter jeg forskningsresultater som den reelle sandhed men det er så det vores lærer vil have at vi ikke skal gøre. Men hvad gør i?

Hun gav desuden et eksempel på "mærkelig naturvidenskab" fx noget med at nogle partikler kunne være to steder samtidig osv

Brugbart svar (0)

Svar #1
05. september 2004 af KemiKasper (Slettet)

jeg mener ikke naturvidenskablige forskeningsresultater kan diskuteres. Der er selvfølgelig meget der stadig er teorier, fx superstrengteori - men internationalt anerkendte resultater kan ikke betvivles (mener jeg..).

Brugbart svar (0)

Svar #2
05. september 2004 af frodo (Slettet)

Jeg mener heller ikk af princip at anerkendte resultater kan betvivles, men hvis nogen har lavet ét forsøg, der viser boget helt tovligt, kan man jo diskutere trobærdigheden af resultatet.

Men tror generelt at folk har en stor respekt for naturvidenskaben, og ikk som sådan betvivler resultater udledt heraf.

Ang mere absrtakte ting som fx det du nævner, er det jo nok fordi man skal passe lidt på med at konkludere sådan nogen ting. Så er det jo nok fordi, der er en eller anden sammenhæng, man ikke kender til, eller har taget højde for.

Brugbart svar (0)

Svar #3
05. september 2004 af 404error (Slettet)

Naturvidenskabelige teorier kan og bør betvivles - men på konstruktiv og velovervejet vis; det man kalder sund og naturlig skepsis. Ellers går udviklingen i stå. Og en evt. kritik må naturligvis være på naturvidenskabens præmisser (det er der mange, der glemmer i disse tider).

Derfor mener jeg også, at naturvidenskaben som sådan ikke kan betvivles. Det kan dens teorier til gengæld - naturvidenskab er i sagens natur fejlbarlig.

Du vil nok kunne få glæde af at læse lidt om Popper's videnskabsteori. Den udfordrer den gængse opfattelse, der kommer til udtryk i denne tråd.

Brugbart svar (0)

Svar #4
05. september 2004 af Samuel (Slettet)

Ohm er GUD!

Brugbart svar (0)

Svar #5
05. september 2004 af Samuel (Slettet)

... VAR gud?

Svar #6
05. september 2004 af *A* (Slettet)

Jeg fandt dette på en hjemmeside:
"Dette ændrede sig efter oprøret i 1960erne. Sammenfattende kan man sige, at der nu var sat kraftigt spørgsmålstegn ved alle punkter af de traditionelle billede af naturvidenskaben:
 naturvidenskabelige teorier kan ikke blot kan udledes ud fra observationer
 naturvidenskabelige teorier kan ikke verificeres eller falsificeres konklusivt; i stedet er teorivalget en social proces, der ikke blot afgøres af videnskabelige data, men også påvirkes af forskellige værdier af f.eks. æstetisk art
 naturvidenskaben afspejler ikke verden som den virkeligt er, men er selv med til at skabe verden, og man kan derfor heller ikke tale om, at den kommer tættere og tættere på sandheden
 naturvidenskaben er ikke objektiv og værdifri; observationer er altid teori–ladede. "

Og jeg vil sige at jeg tror #3 har ret når han skirver at det er teorien man akn betivle sandheden af, men hvad vil i så sige mht til Freud og hjerneforskning. Hvis nu man ser at der er aktivitet på et hvis tidspunkt i et hvis center på en måde så et passer med Freuds teroier så kan man vel ikke benægte det, men man må ikke konkluderer at det Freud havde ret men bare spørge sig selv om det ikke kan skyldes noget helt andet. Har jeg forstået det ret?

Brugbart svar (0)

Svar #7
05. september 2004 af 404error (Slettet)

Psykologi klassificerer ikke som videnskab (i traditionel forstand) ifølge de fleste videnskabsteoretikere. Et velkendt demarkationsprincip er, at noget er videnskab, såfremt det kan falsificeres. Åbner disse nye forskningsresultater op for potentiel falsifikation?

Du er med dine overvejelser er så småt ved at komme ind på induktionsmetoden, som er central i naturvidenskaben. Hvis man foretager observationer af et fænomen, som er konsekvenser af en teori, bestyrker det tiltroen til teorien - men det bekræfter den ingensinde. Observationerne er med andre ord evidens for teorien - og for at underbygge teorien godt, kræves forskellige slags evidens. Det nytter ikke, at man observerer et enkelt fænomen gentagne gange - det er dårlig evidens. Tag derfor stilling til, hvor "solidt" de nye resultater underbygger Freuds teori.

Svar #8
05. september 2004 af *A* (Slettet)

Tak, med hjælp fra jer og lidt resarch på nettet føler jeg at jeg har rimelig godt tjek på emnet efterhånden, men det kan være jeg vender tilbage senere...

Svar #9
05. september 2004 af *A* (Slettet)

404error--> Det virker som om du har nogenlunde fat på alt det her.
Jeg har skrevet et lille udkast (bemærk udkast!) til en del af diskussionen i min stil (godt klar over jeg ikke diskuterer så meget i det her, men bare rolig det skulle gerne komme i den anden halvdel som jeg endnu ikke har skrevet)

Ville bare høre om du (eller andre) havde lyst til at fortælle mig omg jeg havde opfattet alt det der med Popper og videnskab rigtigt eller om jeg stadig er gal på den

Jeg er uenig med den måde AK fremstiller resultaterne af hjerneforskningen på. Hun skriver:

”En del neurobiologer har i de senere år fundet, at patienter med bestemte* former for hjerneskade rutinemæssigt fortrænger behagelige sandheder...”
*Understregningen af foretaget af mig for at fremhæve min grund til at bruge netop dette citat

Altså nævner hun at det ikke var alle ”hjernetyper” (altså typer af hjerneskader eller helt uden) hvor på forskningsresultaterne passede med Freuds teorier. Alligevel vælger hun groft sagt at generalisere og sige at Freuds teorier nu er bevist. Det der er problemet når det kun er bevist ved visse former af ”hjernetyper” er at det måske er noget helt andet der gør at disse ”hjernetyper” fortrænger ubehagelige sandheder. Ganske vist bekræfter resultaterne Freuds teorier, men de beviser dem jo heller ikke. Dette skyldes at det er ganske nemt at vise noget med den baggrundsviden man har, man ved jo simpelthen hvad man skal lede efter. Omvendt er det langt sværere at afkræfte noget. Derfor mente videnskabsfilosoffen Popper at en teori først var en videnskab (sjovt formuleret?) i det der var mulighed for at afkræfte den (hvor vil jeg hen med det?) Det han kalder falsificerbarheds-princippet. Han mente ikke at man kunne afkræfte Freuds teorier og netop derfor kunne de ikke betragtes som en videnskab. Et eksempel på det kunne være at en person benægtede at han havde en sexneurose, men netop det at han benægtede det bekræftede blot en anden af Freuds teorier, nemlig at han havde en sexneurose men fortrængte den. På den måde var teorien ikke falsificerbar.

På forhånd tak!

Svar #10
05. september 2004 af *A* (Slettet)

Ja det skal lige nævnes at stilen starter ved "Jeg er uenig med den måde....

Og stilen er skrevet udfra en artikel af Anne Knudsen (AK)

Brugbart svar (0)

Svar #11
06. september 2004 af 404error (Slettet)

Det ser fint ud. Jeg kan godt lide din fremhævning af, at man "ved hvad man skal lede efter" - men prøv at uddybe lidt. Man vidste jo også, hvad man "skulle lede efter", da man fandt evidens for relativitetsteorien. Hvad er forskellen?

Husk desuden at det netop ikke er svært at afkræfte en videnskabelig teori - det kræver blot en enkelt observation i modstrid med teorien!

Et relevant spørgsmål er i øvrigt, om Poppers opfattelse af videnskab nødvendigvis er den rigtige opfattelse? Ved at godtage Poppers synspunkt, udelukker du fag som psykologi, samfundsfag osv. fra at være videnskab. Det er der nok mange, der (i dag) vil protestere over - men hvad er de så? Hvad dækker begrebet "videnskab" over i dag - sammenlignet med for f.eks. 60 år siden?

I tråd med ovenstående er det virkelige spørgsmål måske snarere, på hvilke præmisser de nye resultater og "beviser" for Freuds teorier må opfattes. Der er i dag en tendens til at videnskabeliggøre ting, som ikke nødvendigvis er særligt videnskabelige som et rent retorisk middel. Det skal man selvfølgelig vogte sig for - men hvis forfatteren af artiklen er uddannet indenfor psykologi, neurobiologi eller lignende, er det en alvorlig ting at anfægte hendes videnskabelighed. Det skal i hvert fald underbygges meget godt.

Skriv et svar til: Tror i på naturvidenskaben?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.