Bindingsenergi

Den forklaring som man ikke rigtig får at vide, er at det er en af de fire naturkræfter.. Måske har du hørt om den stærke kernekraft, det er bindingsenergien. Altså den kraft, omskrevet til energi, der sørger for, at nukleonerne ikke frastøder hinanden.. Der er jo en del positive protoner derinde, derfor kaldes det den STÆRKE kernekraft, fordi den er stærke end den elektromagnetiske kraft, som er frastødning mellem ens ladninger, f.eks. protoner..
Det var ganske kort lidt om bindingsenergi :)

#1
Det er korrekt, at det er ét eksempel på bindingsenergi. Derimod snakker man også om bindingsenergi for en elektron i et atom. Dette skyldes den elektromagnetiske kraft.

#0
For at forstå bindingsenergi kræves det at du kender til kinetisk energi og potentiel energi. Jeg vil starte med et lidt anderledes eksempel:

Du er ude at cykle i bjergene og ser en dal foran dig. Du stopper op lige før vejen går ned i dalen. Du har nu 0 kinetisk energi og en masse potentiel energi som kan udløses ved at du bevæger dig ned i dalen. Lad os antage, at du ikke kan træde rundt på pedalerne og at der ingen gnidning er mellem cyklen og vejen. Du skubber dig nu ganske forsigtigt ned i dalen. Den potentielle energi begynder nu at omdannes til kinetisk i takt med at du får fart på lige indtil du når bunden af dalen. Her har du 0 potentiel energi og en masse kinetisk energi.
Cyklen fortsætter op ad skråningen på den anden side af dalen og nu omdannes den kinetiske energi til potentiel energi indtil du når præcis op på toppen af den dalen på den anden side. Det her eksempel er klassisk hvis du kender til potentiel og kinetisk energi.
OK, vi går nu tilbage til bunden af dalen. Her havde du en masse kinetisk energi, som lige præcis var nok til at få dig op af dalen igen. Hvis nu en tilfældig mand på vejen stopper din cykel helt op på bunden af dalen, så ville du have 0 potentiel energi og 0 kinetisk energi. Du er nu bundet til bunden af dalen, da det kræver en masse ny kinetisk energi at "skubbe" dig op af dalen igen.
Den mængde energi, som skal til for at skubbe dig op af dalen kaldes bindingsenergien. Det vil sige, den energi som skal til at skubbe dig væk fra din bundne situation eller tilstand.

Tilsvarende med elektroner som er bundet til en atomkerne. De sidder fast i en "dal" som de ikke kan komme op af uden et ekstra skub. Den elektromagnetiske kraft mellem kerne og elektron er for stærk til at elektronen kan løsrive sig uden hjælp fra omverdenen; derfor er den "bundet". Giver man den lidt ekstra energi for eksempel ved at lyse på den (sende en foton mod den) så - hvis man giver den nok energi - kan den løsrive sig fra atomet. Hvis man kun giver den noget af energien, så hopper den bare længere væk fra atomkernen, men ikke helt væk, da den stadig mangler en smule ekstra energi til at komme helt væk.

Håber denne lidt lange forklaring gav et bedre billede af det hele...