Hjertet og Ringer-væske

Det har nok neget at gøre med at hjertet kan slå af sig selv, og væsken bare opretholder et nognelunde ordentiligt miljø (ifht. ionkoncentrationer) hvilket gør at hjertet ikke stopper med det samme.
Hjertet er opbygget sådan at selv om det miskter al kontakt med centralnervesystemet kan det blive ved med at slå. Hjertet er opbygget med sit eget pacemaker system der sørger for at hjertet slå rigtigt (altså det går i den rigtige rækkefølge). Pacemaker systemet starter i det højre forkammer hvor nogle specielle hjerteceller (sinoatrial SA-knuden) igangsætter en impuls, denne forgrenes videre til omkringværende hjerteceller som trækker sig sammen, på denne måde trækker forkammeret sig sammen. Imens løber impulsen videre lang flere specielle elektriske cell ned til skillevæggen mellem alle fire kamre hvorden møder AV-knuden (atrioventrikulær), som fører den videre langs to store grene der får begge hjertekamre til at trække sig sammen.

Humlen i det hele er at alle hjerte celler (om det er pacemaker eller ej) kan trække sig spontant sammen, altså starte deres ejne impulser. Deres menebranpoteniale ligger og svinger op og ned omkring tærskelpotenialet. Det samme gælder for glatmuskulartur, de kan også trække sig sammen af sig selv.

Hjertet er også bygget på en sådan måde at hvis en celle udløser en impuls så trækker alle celler sig sammen. hjertet danner det der hedder et funktionelt syncytium, som betyder at alle cellerne er bundet elektrisk sammen.

Men for at alt dette er muligt skal hjertet have de rette koncentrationer af ioner omkring cellerne. Dette sørger blodet for. Hvis der er for lidt af en ion eller for meget af en anden ion vil blodet sørge for at der kommer balance i systemet. Men hvis man piller hjertet ud kommer der ikke blod forbi. Så kan man lægge hjertet i en opløsning der nogenlunde ligne de optimale forhold, altså ringer- væsken. På denne måde kan hjertet, dog i meget sparson grad, opretholde forholdene så det kan blive ved længere.