EKG-spørgsmål...????

Når man optager et EKG registrerer man hjertemusklens depolarisering/repolarisering. depolariseringen går forud for en kontraktion, mens repolariseringen går forud for relaksation (afslapning).
-(SP1+4) Når du så spørger hvilke egenskaber der skal ændres i et hjerte, for at man kan registrere det på et EKG, må man jo svare... Det er hjertets elektriske egenskaber. (du kan med fordel hente den opgave, som jeg uploadede i går, der er et par tegninger). Uden at gå for meget ind i størrelsen af de takker, der fremkommer ved EKG’et, så kan man sige, at når hjertet depolariserer, (lige inden det kontraherer) går der en strøm i en retning (retningen aflæses ved at sammenligne størrelsen af takker fra forskellige målinger. Dette kan du få uddybet hvis du vil, men jeg ved ikke hvor meget du skal kunne....). Denne strøm rettes modsat, når hjertet depolariserer igen (altså inden det slapper af). Som du sikkert ved, så består hjertet af to atrier og to ventrikler. Atrierne kontraheres i praktisk betydning samtidig, hvorved blodet pumpes i ventriklerne, hvorefter ventriklerne kontraherer (og lukker fligklappern (cuspidalklapperne) mellem atrierne og ventriklerne). Dette presser blodet ud i arterierne. Atriernes depolarisering er det du ser på EKG’et som P takken. Ventriklernes depolarisering danner QRS komplekset. Atriernes repolarisering sker samtidig med ventriklernes depolarisering, og denne strøm kan derfor ikke registreres (den går tabt i QRS komplekset).
-(SP 2+3). Der er Mange lidelser der kan forekomme i hjertet. EKG kan kun vise dem der kommer til udtryk i hjertets elektriske egenskaber, altså ikke eks. Klapfejl (nogle betændelsestilstade kan diagnostiseres af eksperter) (eller kærestesorger for den sags skyld :). De sygdomme der kan diagnostiseres er, som nævnt, dem der har med de elektriske egenskaber at gøre. Vigtigst af alt er nok: hjertestop (flad linje, men det opdager man jo nok alligevel), ventrikelflimmer, hvor ventriklerne ”sitrere”, de kontraherer ikke effektivt, men trækker sig meget lidt sammen meget hurtigt (op til 300 gange/sek hvis jeg ikke husker helt galt). Dette ses på et EKG som hurtige uens takker. Hjertestop og ventrikelflimmer resulterer i det samme: ingen cirkulation, altså død. Atrieflimren er tilsvarende ineffektive hurtige kontraktioner af atrierne. Dette kan man sagtens leve med, men er risiko for udvikling af embolier i hjernen (blodpropper) pga. Stilstand i blodet i nogle ”afkroge” af atrierne. Dette ses på et EKG som hurtige takker, ikke lige så store. Den vigtige forskel er, at der også ses QRS komplekser. Af de lidt sværere, men almindelige lidelser kan beskrives myokardie infarkter (AMI, altså død af noget af hjertemusklen, som følge af en blodprop i nogle af kranspulsårerne). Dette kan ses på højden af intervallet mellem QRS-komplekset og T takken. Ualmindelige lejringer af hjertet kan ses på højdeforeskelle mellem forskellige afledninger (I,II og III – hvis det siger dig noget?).
-(SP 5) Sinusknuden og AV-knuden er så små ansamlinger af muskelfibre, så de strømme de genererer kan ikke aflæses gennem huden. Disse aflæsninger kræver elektroder monteret direkte på dem, altså på det blottede hjerte.

Puha, det blev vidst en længere omgang. Hvis det var for overfladisk eller for meget må du skrive igen. Jeg aner jo ikke hvor meget du skal vide.

Mvh.
Peter

Hej Peter
1000-tak for hjælpen!!!
Jeg kigger på dit svar!
Igen mage tak hilsen Maja

Hej igen
Ok... Jeg har lige et par spm. igen,
- Hvorfor kan et EGK så ikke bruges til at diagnoticering af alle sygdomme og defekter i hjertet? (håber at du forstår spm.)
- Hvad er årsagen til at P-toppen er mindre end R-toppen, og idet hele taget hvorfor er R-toppen så høj?
Igen tak for dit svar!
Mvh
Maja

Hej Maja.
- At R takken er så stor i forhold til P takken skyldes flere ting. Dels må du tænke på, at vebtrikelmuskulaturen må være eget stærkere, end atriemuskulaturen, da de arbejder mod et højere tryk (specielt den venstre, der arbejder mod et tryk på mellem 80 og 120 mmHg). En anden ting er, at R takken fremkommer idet hjertets apex (den nederste spids) depolariserer. Her depolariseres meget væv i samme retning (faktisk i hjertets længdeakse, der næsten svarer til standardaflæsning II, hvor man måler mellem højre skulder og venstre fod). Atriernes depolarisering derimod sker i flere retninger, og nogle af strømmene udligner derfor hinanden, og nettoresultatet bliver en lavere tak. Tilgengæld kan du se, at den er forholdsvis bred (nogenlunde svarende til hele QRS komplekset). Endelig kan du sagtens se en meget lavere R tak (som også kan vende nedad) hvis du bruger nogle andre afledninger (eks. standard III, hvor man måler mellem venstre arm og venstre fod, hvilket svarer nogenlunde til at måle vinkelret på hjertets længdeakse).
- mht. dit spørgsmål om hvorfor ikke alle sygdomme kan ses på et EKG. Nogle sygdomme ændrer ikke på hjertets elektriske udladninger (mange gør, men nogle kræver en kardiolog til diagnostisering, og hvordan én blodprop i hjertet kommer til udtryk anderledes på et EKG, end en blodprop et andet sted i hjertet, det må du have en ekspert til at forklare dig). Jeg mener ikke, at man kan se klapfejl på et EKG. Hvis f.eks. aortaklappen er lidt i stykker, vil man sandsyneligvis ikke kunne se det på EKG. Tilgengæld vil du nok kunne få en mistanke om det, hvis du stetoskoperer patienten. Den endelige diagnose stilles ved ultralyd.
EKG'et giver dig jo ikke et billede af hjertet, men viser kun dets elektriske udladninger.

Mvh.
Peter

Hej igen!
Thanks a lot!!!
Mange TAK for dit hurtige svar!
Med mange venlige hilsner
fra Maja