NB: inspiration til opgave!!

Kom med nogle konkrete spørgsmål - så får du nok mere hjælp.

Liv1988

Nedenfor har jeg kopieret min besvarelse ind.. mener godt nok kun jeg fik 7 for den, men måske den kan inspirere?..

Opgave A: Medier og Politik:

Opgave 1a:
Et uddrag er givet, fra et interview med Kristian Thuesen Dahl (Dansk Folkeparti). Uddraget omhandler dannelsen af Thuesen Dahls politiske holdninger, op gennem sin opvækst. Ud fra det udleverede uddrag, kan opsættes følgende faktorer, der har betydning for den politiske meningsdannelse hos det enkelte individ:

Hjemlige omgivelser under opvækst (primær socialisation): Kristian Thuesen Dahl er vokset op i et radikalt hjem. Både forældre og bedsteforældre var radikale, og sidstnævnte var ganske aktive i valgmenigheden heri. Alligevel valgte Kristian Thuesen Dahl at melde sig ind i Fremskridtspartiet. Det er velkendt at forholdsvis mange unge har holdninger der stikker imod forældrenes. Man kan tale om en form for ”ungdomsoprør”. Dette kan være medvirkende til partivalget i første omgang. Her til trods, gives et indtryk af at forældrenes holdninger på visse områder har hængt ved. I uddraget fortælles hvordan Kristian Thuesen Dahl i diskussionen om EU endte med at vende tilbage til det, han er vokset op med (Thuesen Dahl er stor EU-skeptiker, og det bør indskydes at de Radikale generelt er meget EU-positive, men indenfor et parti findes altid forskellige holdninger, og forældrene i dette tilfælde har tilsyneladende været yderst skeptiske i denne sag).
Mødet med en stærk retoriker: I uddraget beretter Kristian Thuesen Dahl om et vælgermøde med Mogens Glistrup, på Nørre Snede kro. Her gives et billede af Glistrup som en meget stærk retoriker, der fangede med sine idealer – i Glistrup-tilfælldet med den økonomiske frihed. Når man som ung møder en dygtig retoriker, med nogle skarpe holdninger, er det let at blive fascineret, hvilket kan have stor indflydelse på individets endelige politiske meningsdannelse.
”Danske værdier” i barndommen: Gennem Kristian Thuesen Dahls barndom er han blevet præsenteret for en række værdier som nogle vil betegne som specielt danske, gennem det meget lokaldemokratiske fokus. Bedsteforældrene var aktive, både i valgmenigheden og i skoleforeningslivet. Derved har man fået nogle værdier, og sikkert også et indtryk af ”danskheden” herved, der har været medvirkende til hans endelige meningsdannelse.
Intern debat i politisk fællesskab: I uddraget gives et billede af hvordan den interne debat i Fremskridtspartiet tvang Kristian Thuesen Dahl til at tage stilling i et vigtigt spørgsmål. Når man er meldt ind i et parti, og aktivt deltager i diskussionen, tvinges man til for alvor at tage stilling. I interviewets eksempel har det handlet om indstillingen til EU. På denne måde nuanceres den politiske bevidsthed, og holdninger kan evt. forandres. Under alle omstændigheder udbygges den politiske bevidsthed herved, hvilket har indflydelse på holdningsdannelsen.

Opgave 1b:
”Hver gang, der bliver tændt for et tv-apparat, legitimeres det politiske, økonomiske og moralske grundlag for den eksisterende samfundsorden indirekte” har E. Herman og R. McChesney sagt i en artikel i The Global Media, i 1997. Med udgangspunkt i de medier som vi til daglig præsenteres for i Danmark, må jeg erklære mig uenig heri.
For det første kræver citatet at medier ganske ukritisk støtter op om den eksisterende situation. Sådan er det ikke i dagens Danmark. Vi har derimod meget frie medier, der gerne bruger sendetid på kritisk debat om den eksisterende situation.
For det andet, kræver citatet at man som seer helt undlader at forholde sig kritisk til hvad man ser i fjernsynet. Det er dog yderst utænkeligt, at folk generelt vil forblive fuldkommen ukritiske i forhold til det formidlede.
For det tredje tager citatet ikke højde for de muligheder der i dag findes, for at se udenlandsk fjernsyn, og derved få et mere nuanceret billede af de verdenspolitiske emner (jf. eksempelvis den engelsksprogede Al Jazeera).

Opgave 1c:
I opgaven er givet et resultat fra en meningsmåling, hvor man har undersøgt befolkningens interesse for politik. Sådanne kvantitative spørgeskemaundersøgelser har den fordel at de forenkler det der undersøges til ganske få spørgsmål, hvilket muliggør at man kan spørge et stort antal mennesker, og på denne måde inkludere en forholdsvis stor del af befolkningen i undersøgelsen. Forenklingen gør det i øvrigt muligt at stille svarene op overfor hinanden, og på denne måde eks. følge en udvikling over en årrække, hvis man løbende stiller de samme spørgsmål. På denne måde er de store kvantitative spørgeskemaundersøgelser gode hvis man har brug for et unuanceret overblik. Dog er det vigtigt at huske at disse undersøgelser, netop i kraft af deres meget forenklede resultat undlader en række nuancer. Hvor går eks. grænsen mellem at være ”noget” og ”meget” interesseret i politik? Dette er en meget individuel vurdering – nogle vil nok mene at man bør være medlem af et politisk parti hvis man er meget interesseret i politik, mens andre vil mene at man ved at følge med i den politiske udvikling viser en stor interesse herfor. Netop opgørelser over medlemstal i politiske partier, er også en mulig måde at måle, om ikke interessen for politik, så i hvert fald engagementet i politik. Dette ser dog bort fra ovenstående problematik med at man ikke nødvendigvis er medlem af et parti for at interessere sig for området. En mere nuanceret undersøgelse af folks interesse for politik, kræver at man går mere kvalitativt til værks. Man kan eks. lave en fokusgruppeundersøgelse hvor man gennem samtaler med en række mennesker skaber sig et billede af hvor meget – og hvordan – folk interesserer sig for politik. På denne måde får man et yderst nuanceret billede, men denne metode har den ulempe at man umuligt vil kunne inddrage ligeså mange mennesker som i den kvantitative spørgeskemaundersøgelse, da dette vil kræve meget tid og mange ressourcer.

Opgave 2:
Da Helle Thorning Schmidt og Frank Jensen i foråret 2005 kæmpede om formandsposten i Socialdemokratiet, blev det Thorning Schmidt der sejrede. Sejren kan for alvor betragtes som en manifestation af at der er sket store samfundsændringer, der har betydet at helt nye krav nu stilles til en toppolitiker, uanset parti. Til forståelse heraf, bør det kort ridses op hvordan situationen i Danmark har ændret sig, og hvilken betydning det har haft for hvad der sker på den politiske arena. Det traditionelle industrisamfund var således præget af klare klasseskel når det gjaldt partivalg, og hovedkonflikten var mellem arbejdere og arbejdsgivere. Det var således en konflikt mellem gruppeinteresser, og middelklassen var lille og havde ikke meget at sige (der fandtes heller ikke et ”middelklasseparti”). Det var dengang let at sætte et klart skel mellem højre og venstre, og ideologierne spillede en stor rolle (arbejdere var socialister og arbejdsgivere var liberalister i klassisk forstand). Der var således tale om et meget polariseret samfund.
Siden hen er de traditionelle klasseskel blevet mindre relevante, og man taler i dag om et såkaldt post-industrielt samfund (og indenfor sociologien et post-moderne samfund). Middelklassen har oplevet en voldsom vækst, og med det Radikale Venstre (nu De Radikale) har denne samfundsgruppe fået et parti. Da middelklassen i dag er blevet den største vælgergruppe, er det logisk at langt de fleste partier kæmper om hvem der kan fange disse vælgere, der kun sjældent er medlem af et parti og generelt har en tendens til at være ustabile i forhold til valg af parti. Med udviskningen af de traditionelle klasseskel, er det politiske fokus også rykket fra at være fordelingspolitisk (nogle kalder det direkte for gammelpolitisk) til at være mere værdipolitisk (nypolitisk). Dette er gjort muligt i takt med at den generelle levestandard er hævet, og kun meget få mennesker kæmper for de basale livsnødvændigheder (jf. Maslows behovspyramide). Udviklingen har i øvrigt medført at de traditionelle ideologier er trængt i baggrunden, da disse var meget fordelingspolitisk bundet. Middelklasse-funktionærerne stemmer i dag typisk på Venstre, De Radikale og Socialdemokraterne.
Den for oven omtalte kamp om midten betyder at en politisk partileder er nødt til at være dygtig til at formidle sine budskaber gennem medierne, hvis man skal fange de brede vælgergrupper og erobre de afgørende stemmer der kan sikre regeringsmagten. Netop Helle Thorning Schmidts evne hertil, kan have haft afgørende betydning for at det var hende man fra de socialdemokratiske vælgeres side valgte at lade blive partileder. Man har tænkt at hun har været den bedste til at kæmpe med Venstre og De Radikale om midtervælgerne. I øvrigt har Frank Jensen gjort en meget stor fejltagelse når han i kampen om formandsposten talte om at ”genoplive klassekampen”, og på denne måde satse på traditionelle socialdemokratiske tanker og på den måde sikre sig de tidligere kernevælgeres stemme. Der er i dag stor konsensus om at klassekampen er ”død”, og at man i stedet bør satse på mere bløde, værdipolitiske mærkesager hvis man vil vinde et politisk valg. På den måde kan man sige at Frank Jensen direkte hjalp Helle Thorning Schmidt til sin sejr. Man kan sige at politikken på en måde er trængt i baggrunden for at det er vigtigere at lederen har medietække for at kunne vinde et valg. Fokus er utrolig meget rettet mod lederen, så det er derfor vigtigt at denne fremstår stærkt og er dygtig til at formidle sine budskaber, da der er stor konkurrence om midten og partiernes politik derfor i bund og grund minder utrolig meget om hinanden.
Endelig er Helle Thorning Schmidts sejr en klar manifestation af at kvindens rolle i samfundet er væsentligt ændret. Således blev hun den første kvindelige statsministerkandidat, hvilket havde været yderst utænkeligt for blot få år siden. At sejren gik til en kvinde, kan også skyldes at mange offentligt ansatte er socialdemokrater, og indenfor den offentlige sektor er der klar kvindelig overvægt. På betingelse af at disse kvinder er tilbøjelige til at stemme på en kvindelig kandidat, der måske bedst repræsenterer de bløde værdipolitiske standpunkter, kan denne kønsfordeling internt i partiet have spillet en rolle for resultatet.

Opgave 3:
Som det kan læses foroven har fokus på enkelte stærke politiske ledere fået en stadigt større rolle at spille på den politiske arena. Det er klart at dette øgede fokus på personspørgsmål har konsekvenser for det demokrati som findes.
Som antydet i opgave 2, har udviklingen medført at den førte politik til tider kan komme til at stå i baggrunden for behovet for en leder der formår at skinne gennem tv-skærmen. På denne måde kan der komme konsekvenser for behandlingen af de politiske spørgsmål der for alvor er vigtige. En politiker kan eksempelvis godt være en god forhandler og dygtig politiker bag borgens lukkede mure, selvom han ikke formår at gøre det godt overfor medierne. Når vælgerne skal sætte deres kryds, risikerer de dermed at stemme på en mere eller mindre inkompetent politiker i forhold til andre kandidater med mindre medietække, blot fordi at denne har været dygtig til at finde vej til tv-studiernes rampelys.
Gennem de seneste par år har der været en tendens til at politikere har skullet medvirke i underholdningsprogrammer som ”Hit Med Sangen” og lignende. Dette kan have den konsekvens at befolkningen mere forbinder politik med underholdning, og derfor lader være med at sætte sig ordentligt ind i de egentlige politiske emner. Det har den konsekvens at kun få personer deltager i den offentlige debat, og at demokratiet derved svækkes.
Endelig har det øgede personfokus konsekvenser for hvordan et parti fremstår som helhed. Når Socialdemokraterne i høj grad forbindes med Helle Thorning Schmidt, bliver det hendes udsagn man henviser til, når man skal tale om partiets politik. På denne måde mister den interne debat i partiet sin betydning, ud over det omfang at denne afspejles i lederens udtalelser. Dermed belyses de udsagn der kommer fra øvrige medlemmer af partiet kun i ringe grad, hvilket er negativt for demokratiet, da den offentlige diskussion herved mister en vigtig dimension.

kender du noget til Maslowsbehovspyramide og hvordan ville du forklare hvad det var?




EN