Biologi
Bio eksamen HIV-vaccine
Jeg skal i min bio eksamen diskutere chancen for at finde en effektiv vaccine og jeg er opmærksom på, at der sker mutationer som gør reverstranskriptase immun overfor medicin og derfor kan virussen stadig formere sig. + der er problemet med at virussen sidder i arvematerialet og derfor kan bekæmpelsen af hiv-inficerede celler dræbe både viruset og cellen.
Er der nogle der har en ide til en vaccinationsform?
Kan gensplejsning lade sig gøre, så Hiv fjernes på den måde? (påtrods af, at det ikke er en vaccination)
venlige hilsner Kristini
Svar #1
08. juni 2008 af quindelist (Slettet)
Anyway jeg vil forsøge at svare på dit spørgsmål.
De antivirale midler mod HIV der findes i dag går primært på at hæmme revers transkriptase og protease.
En vaccine der hæmmer protease kunne være et godt sted at starte, -så bliver cellen godt nok inficeret til at starte med, men de nydannede virus partiklerne modner ikke og kan dermed ikke inficere andre celler. Protease er jo netop det enzym der modner HIV virus. Derudover findes det ikke naturligt i mennesker men dannes ud fra det arvemateriale HIV i første omgang havde med, så det er ikke sådan at man hæmmer et naturligt enzym som vi har brug for.
Man kan måske også sætte ind overfor integrase, -det er jo også et enzym HIV selv medbringer.
En anden mulighed er en vaccine der blokerer kemokin receptorer. -HIV skal både bruge en CD4 receptor og en coreceptor i form af en kemokinreceptor. ca. 1% af befolkningen mangler denne receptor og kan derfor ikke smittes med HIV, -eftersom de tilsyneladende er sunde og raske ser det ud til at man kan undvære denne receptor.
Gensplejsning er en mulighed, -med en masse forbehold! Men "virus som vektorer" dvs hvor man indsplejser den ønskede egenskab i arvematerialet på en virus og udnytter at virus går efter "bestemte" celler med bestemte receptorer.
Det blev lidt langt, men jeg håber du kan bruge det
Held og lykke med eksamen
Svar #2
08. juni 2008 af Kirstini (Slettet)
I min bog om HIV står der ikke noget om, at protease er det som modner HIV-virussen. På trods af, at det er a-niveau står der ”Efter en hvilepause ændres cellen til en virusfabrik” – Dét kan man ikke lige frem kalde uddybende! :) så da jeg ikke har hørt om det før, vil jeg gerne have skåret det ud i pap.
Jeg ved at en protease spalter de peptidbindinger der er i proteinet. Vil det sige, at protease ved at bryde disse bindinger i virussens nydannede protein skaber kortere proteiner som er nødvendige for at kunne lave en infektionsvirus?
Integrase:
Klipper enderne på det nydannede HIV-DNA-virus og indsplejser det i arvematerialet i cellen – er det korrekt forstået? Og ved at lave en vaccine som modvirker dette vil der ikke dannes ny virus?
Kemokin, CD4 og coreceptor er heller ikke noget der står meget om.. Men du lyder til, at have godt tjek på det! Hvad hedder den bog du har?
Svar #3
08. juni 2008 af quindelist (Slettet)
biokemibogen fra nucleus
mikrobiologi og infektionssygdomme (jeg kan ikke huske forlaget)
Kompendium i virologi FADL's forlag
Den første er skrevet til A og B niveau (se evt biokemibogen.dk), mikrobiologi..... bruges vist til sygeplejestuderende, den fandt jeg på biblioteket.
Mikrobiologi.... giver en vældig god beskrivelse af HIV virus infektions cyklus.
Protease:
Jeg er ikke knivskarp i kemien omkring protease (men bare spørg mig om hydrogenbindingerne i DNA *G*), så jeg skal ikke gøre mig klog på om det er peptid bindinger. Men du har helt rigtigt fat i at det "klipper" proteinet til. Sådan som jeg har forstået det sker det efter at virus har samlet sig tæt ved cellemembranen og lige i det øjeblik det "knopskyder" ud gennem cellemembranen. Det er den "klippe" proces der kaldes modning, hvis ikke den finder sted vil den nydannede virus partikel forblive inaktiv og dermed ikke infektiøs.
Integrase:
Lige præcis. HIV's infektionscyklus er jo RNA -DNA -mRNA -osv
Hvis det ikke bliver indsplejset i cellens DNA kan der ikke efterfølgende dannes mRNA og dermed ikke laves nye viruspartikler.
Receptorer:
Basic immunforsvar... -jeg tror nok du kan finde det i biokemibogen.
For at virus kan forbinde sig til cellen skal receptorerne på virus passe sammen med receptorerne på cellen og i HIV's tilfælde drejer det sig om CD4 og en kemokinreceptor.
Hvis du ikke har haft om immunforsvaret i undervisningen så er det en god ide lige at læse kort om det.
HIV inficerer T-hjælpe celler, -som er en væsentlig del af immunforsvaret.
Hvornår skal du op?
Svar #4
09. juni 2008 af Kirstini (Slettet)
Jeg trækker nu her på onsdag og så har jeg 24timer til at forberede mit spørgsmål med ukendte bilag.
Det med protease er noget der står i mit "biolex": "proteinspaltende enzym. Spaltes ved hydrolyse" så derfor tænkte jeg om det var noget med de peptidbindinger.
okay - jo jeg har haft om immunforsvaret. Men de to specifikke receptorer som er nødvendig for HIV: CD4 og kemokinreceptor - dem har jeg ikke læst om. Men det er nok heller ikke nødvendigt at gå i dybden med dem, hvis bare jeg kan sige hvad de hedder.
Svar #5
09. juni 2008 af quindelist (Slettet)
Nu tjekkede jeg lige bøgerne
infektionssygdomme og mikrobiologi fra akademis forlag 61.612
biokemibogen lånte jeg af min lærer men den er som sagt fra nucleus
kender du bioweb.dk? der kan man finde en MEGET pædagogisk fremstilling af HIV's infektionscyklus. Den er sikkert langt under niveau, det var den ihvertfald for mit vedkommende, men jeg havde alligevel god brug af lige at se den igennem.
Mht. protease så har jeg lige tjekket i "håndbog i kemiske fagtermer" og den er god nok, det spalter peptidbindinger ved hydrolyse.
Mht. receptorerne så kom jeg med en kort forklaring om hvad en receptor er og så nævnte jeg at HIV skal bruge 2, og kom med navnene på dem.
Min baggrund er B niv biologi (og kemi) og vi har ikke fået undervisning specifikt i receptorer, udover at det er membran proteiner, og at de skal passe sammen før virus kan sætte sig på cellen. Så umiddelbart tror jeg de klapper i hænderne over at du kan fyre navnene af, men det er selvfølgelig forskelligt hvad de enkelte lærere lægger vægt på.
Men skriv endelig hvis du får brug for hjælp på onsdag.
Svar #6
09. juni 2008 af Kirstini (Slettet)
Ja det med tror jeg også du har ret i, hvis lærer og censor får forklaringen med membranproteinerne skal passe sammen for at virus kan bindes og optages så er den nok iorden.
okay. Tak skal du have! Du har allerede været en rigtig stor hjælp! tak :)
Svar #7
11. juni 2008 af Kirstini (Slettet)
"1)hvordan fungerer immunforsvaret under et influenza angreb. (humorale og cellulærer forsvar)
2) hvorfor har immunforsvaret svært ved at bekæmpe HIV?
3) Hvordan opformere RNA-virus?
4) forklar princippet i en vaccination - chance for HIV-vaccine"
Så det er jeg i fuld gang med at besvare. Tænkte om jeg må kigge din opgave om HIV igennem?
venlige hilsner Kirstini
Svar #9
14. juni 2010 af Måågens (Slettet)
Jeg har også trukket noget af det samme, men har svært ved nr. 3 Altså hvorledes et RNA-virus kan opformeres i en celle?
Skriv et svar til: Bio eksamen HIV-vaccine
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
