Dansk

Fuldstændig objektivitet?

10. juni 2008 af zgtaf (Slettet)
Hej igen ;P

Jeg ville bare høre, hvordan det er muligt fuldstændig at skrive objektivt. Er dette overhovedet muligt? For at skrive fuldstændig objektivt, er det jo kun muligt at skrive 100% korrekte facts, og ikke spekulationer, da disse tit indeholder meninger. En sådan tekst ville da være utrolig kedelig at læse. Men mit spørgsmål: Findes der sådanne tekster, som er fuldstændig fri fra egne meninger, dvs. er 100% neutral og objektiv?

-Over and out,
Joe

Brugbart svar (0)

Svar #1
10. juni 2008 af Da-ted (Slettet)

Det skal du over i filosofi med, men de fleste mener at der ikke findes objektive tekster overhovedet. Alt er farvet - selv statistik - så ikke engang faktabøger er objektive... Det er det new journalism har indset hvor de så gør så meget ud af at være subjektive at artiklen bliver mere objektiv (fordi alle ved at den er skrevet subjektivt så de skal tage højde for dette)

Brugbart svar (0)

Svar #2
10. juni 2008 af sandbanken (Slettet)


Enhver tekst, uanset genre, vil altid være underlagt et kompositorisk princip. Hvad enten man præsenterer samfundsmæssige statistikker eller forfatter en faktuel baggrundsartikel, vil det færdige produkt i sidste ende, altid have været offer for en selektionsproces. I den selektionsproces vil afsenderen altid tage stilling til, hvordan stoffet skal præsenteres. Det er den subjektive sans, der vurderer hvilke udsnit af empirien man vil lægge vægt på, og det er ligeledes også et personligt valg, hvordan man rent grafisk og præsentationsmæssigt udmønter sit materiale.

Betragter man nutidens anerkendte tilgang til forståelse af tekster, hermeneutikken, bevidner denne om, at vi erkender forfattet tekstmateriale som produkter af en subjektiv tankegang. Hermeneutikken forudsætter en vurdering på basis af en taksonomisk analyse, der gerne skulle resultere i, at man kan udtale sig om de meninger, holdninger eller tanker som afsenderen har siden med ved tilblivelsen af det undersøgte materiale.

Mit entydige svar på spørgsmålet er altså nej.

Brugbart svar (0)

Svar #3
11. juni 2008 af Sherwood (Slettet)

Intet punkt på jorden er fuldstændig objektivt. Et såkaldt Archimedisk punkt findes ikke.

Svar #4
11. juni 2008 af zgtaf (Slettet)

Tusind tak #1, 2 og 3!

Det var stort set de svar, som jeg havde regnet med, men i uddybede det i en sådan grad, at jeg føler mig meget mere sikker til eksamen =) Tak igen!

Skriv et svar til: Fuldstændig objektivitet?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.