Diabetes

Vores blodsukkerkoncentration reguleres primært af de to hormoner insulin og glukagon. Begge hormoner udskilles fra pancreas (bugspytkirtlen), men fra henholdsvis beta- og alfa-cellerne, som frigiver hormonerne til blodet (endokrint).
Insulin sætter sig på sin receptor, som sætter en kaskade, jeg ikke vil komme nærmere ind på her i gang inde i cellen, som i sidste ende leder til at glukosetransportørerne i cellen (som her primært er muskel- og fedtceller) indsætter de nødvendige glukosetransportproteiner i cellens lipidmembran. Det gør, at den store mængde af fri glukose i blodet nu lettere kan transporteres ind i cellen og forbruges eller opmagasineres som glykogen. Således falder blodsukkerkoncentrationen i blodet, hvilket ved negativ feedback får betacellerne stoppe udskillelsen af insulin.
Glukagon fungerer overordnet modsat ved, at det får kroppens celler til at omdanne den opmagasinerede glykogen til glukose og udskille den til blodet. Herved øges blodsukkerkoncentrationen.

Snakker man om sukkersyge, snakker man hovedsageligt om de to mest almindelige former: diabetes-1 og diabetes-2
Diabetes-1 er en stofskiftesygdom, hvor kroppen næsten eller helt er hold op med producere insulin i pancreas, fordi at betacellerne er blevet ødelagt ved autoimmune reaktioner (kroppens immunsystem nedbryder eget væv ved en fejltagelse). Hvad der præcist er skyld i denne ødelæggelse ved forskere ikke med sikkerhed endnu, men man har forskellige teorier bl.a. en mulig inficering af betacellerne med virus, hvis antigener ligner til forveksling betacellernes, og derved tricker en autoimmun reaktion.
I hvert fald skal alle med diabetes-1 på et eller andet tidspunkt have tilført insulin udefra, da de ellers ikke kan optage den megen glukose i deres blod i deres celler (hvilket specielt er essiensielt for neuroner, da de kun kan forbrænder glukose). Uden insulintilførelse vil diabetes-1 patienter gå i koma og i sidste ende af dø.

Diabetes-2 kaldes også for gammelmandssukkersyge, og var en sygdom man før i tiden primært observerede blandt ældre, derfor navnet. Nu til dags har livstilsændringer gjort, at sygdommen nu også ses blandt meget yngre mennesker. De har dog alle typisk nogle ting til fælles: de motionere ikke eller er fede. Diabetes-2 skyldes primært at kroppens celler af en eller anden grund bliver minde overfølsom over for insulin, og derfor dårlige til optage glukose i cellerne. Man har observerede markante forbedringer hos personer, som dyrkede motion ved milde former for diabetes-2, og man mener at det muligvis skyldes, at det træner kroppen i at få overført glukosetransportørerne fra cytoplasmaet til cellemembranen.
Ved kostændringer og motion kan diabetes-2 patienter ofte holde deres sygdom på et så lavt niveau, at medicinering med insulin ikke er nødvendig.

Det var en hurtig og mangelfuld gennemgang af de primære faktorer omhandlende diabetes, håber du kan bruge det.

Mange tak. Det er helt sikkert brugbart.