Biologi
Enzymer
22. juni 2008 af
beauté#1+2 (Slettet)
1. Gør rede for hvorledes enzymer dannes i den levende organisme.
2. Gør rede for hvad der kan indvirke på enzymers struktur og virkemåde.
3. Forklar kort hvordan man ved gensplejsning kan få bakterier til at danne teknologisk og medicinsk vigtige enzymer og diskuter hvilke muligheder det åbner op for.
2. Gør rede for hvad der kan indvirke på enzymers struktur og virkemåde.
3. Forklar kort hvordan man ved gensplejsning kan få bakterier til at danne teknologisk og medicinsk vigtige enzymer og diskuter hvilke muligheder det åbner op for.
Svar #1
24. juni 2008 af Zipzap112 (Slettet)
1. Enzymer dannes som alle proteiner ud fra proteinsyntesen i kroppens celler, læs om den og du forstår. Efter proteinsyntesen sendes enzymerne til det endoplasmatiske retikulum, som former enzymerne, disse kan derefter sendes til Golgi apparatet, hvor de kan pakkes i vesikler, som ved exocytose (eller knopskydning) kan sendes ud af cellen, hvis der er behov for det.
2. Enzymer er hyperspecificerede værktøj, som er med MANGE doble hastigheden af forskellige processer i kroppen uden selv at blive brugt. Til dette kræver enzymerne en helt specielt struktur, som er unik for hvert enkelt enzym. Ændres denne struktur en lille smule (fx ved punktmutationer i det DNA, der koder for proteinet), kan enzymets katalyserende evne kraftigt nedsættest eller helt stoppe. Dette er hovedårsagen til mange genetiske nedarvede stofskiftesygdomme.
Man snakker hovedsageligt om fire forskellige strukturer:
Den primære er den hvor de enkelte aminosyrer i proteinet blot sidder i en lang kæde, den sekundære er med til at give enzymet strukturen kendt som alfahelix og betasheets. Disse skabes af hydrogenbindinger mellem aminosyrene i proteinstrukturen. Den tertiære struktur er meget væsentlig for de fleste enzymer og dannes primært ud fra bindinger mellem svovlholdige radikaler (metheonin og cystein) i de forskellige aminosyrer i proteinet. Disse bindinger er stærkere end hydrogenbindinger og med til at holde enzymet i en fast struktur.
Endelig er der også den kvartnære struktur, som ses hos blandt andet blodlegemerne indeholdende de fire hæm grupper, der binder ilten. Her danner to parvis ens aminosyrerkæder en kompliceret struktur. De tre første strukturer er dog de væsentligste.
Enzymer kan have vidt forskellige funktioner, men slå op under oxido-reduktaser, ligaser, lyaser, hydrolaser, transferaser og isomeraser så har du et godt overblik.
3. Man kan ved gensplejning få en bestemt, oftest meget simpel organismer, til at masseproducere et protein, hvis man blot kan få DNAén, som koder for proteinet ind i organismen (oftest bakterier eller svampe).
Meget kort forklaret klippes et ønsket gen med restriktionsenzymer og indsættes med ligaser i et plasmid, så bruger man forskellige opformerings- og analysemetoder til at lokaliserer de bakterier, som har optaget DNA-stykket. Man kan derefter opdyrke bakterien, som masseproducerer det protein, man ønsker fremstillet.
2. Enzymer er hyperspecificerede værktøj, som er med MANGE doble hastigheden af forskellige processer i kroppen uden selv at blive brugt. Til dette kræver enzymerne en helt specielt struktur, som er unik for hvert enkelt enzym. Ændres denne struktur en lille smule (fx ved punktmutationer i det DNA, der koder for proteinet), kan enzymets katalyserende evne kraftigt nedsættest eller helt stoppe. Dette er hovedårsagen til mange genetiske nedarvede stofskiftesygdomme.
Man snakker hovedsageligt om fire forskellige strukturer:
Den primære er den hvor de enkelte aminosyrer i proteinet blot sidder i en lang kæde, den sekundære er med til at give enzymet strukturen kendt som alfahelix og betasheets. Disse skabes af hydrogenbindinger mellem aminosyrene i proteinstrukturen. Den tertiære struktur er meget væsentlig for de fleste enzymer og dannes primært ud fra bindinger mellem svovlholdige radikaler (metheonin og cystein) i de forskellige aminosyrer i proteinet. Disse bindinger er stærkere end hydrogenbindinger og med til at holde enzymet i en fast struktur.
Endelig er der også den kvartnære struktur, som ses hos blandt andet blodlegemerne indeholdende de fire hæm grupper, der binder ilten. Her danner to parvis ens aminosyrerkæder en kompliceret struktur. De tre første strukturer er dog de væsentligste.
Enzymer kan have vidt forskellige funktioner, men slå op under oxido-reduktaser, ligaser, lyaser, hydrolaser, transferaser og isomeraser så har du et godt overblik.
3. Man kan ved gensplejning få en bestemt, oftest meget simpel organismer, til at masseproducere et protein, hvis man blot kan få DNAén, som koder for proteinet ind i organismen (oftest bakterier eller svampe).
Meget kort forklaret klippes et ønsket gen med restriktionsenzymer og indsættes med ligaser i et plasmid, så bruger man forskellige opformerings- og analysemetoder til at lokaliserer de bakterier, som har optaget DNA-stykket. Man kan derefter opdyrke bakterien, som masseproducerer det protein, man ønsker fremstillet.
Skriv et svar til: Enzymer
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.