Meiose-kromosomer

Den meiotiske deling sker i alle organismer som udfører kønnet formering. I disse specielt designede celler, kaldet kønsceller halveres kromosomantallet. I mennesket går vores kromosomantal fra det diploide (to homologe kromosomer) til det haploide (et enkelt af de 23 (24, hvis man tæller den egentlige forskel mellem X og Y-kromosomerne med) forskellige kromosomer)
Meiosen består af de to meiotiske delinger, hvor den første meiotiske deling er den mest interessante eftersom, at den 2. meiotiske deling ligner mitosen til forveksling. Ved 1. meiotiske deling samles de homologe kromosomer i mennesker (de 23 par) på ækvetorialpunktet i cellen. Derefter trækker tentråden fra centriolerne lokaliseret i hver sin pol af cellen, ET! af de to homologe kromosomer til hver sin pol.
På den måde bliver kromosomantallet ved 1. meiotiske deling halveret, og da DNA-mængden i syntesefasen allerede er blevet fordoblet en gang, skal det halveres endnu én gang, hvilket sker i den 2. meiotiske deling, som er en almindelig mitosisk deling.
På den måde skabes der fire datterceller ud fra en meiotisk deling af modercelle til det der nu kaldes for kønscellerne = cellerne der indeholder det halve, tilfældigt udvalgte, kromosombesætning på 23 kromosomer.
Ved befrugtning tilfører faderen 23 kromosomer i kraft af sin sædcelle, og ægget i moderen (der er den kvindelig kønscelle) tilfører de sidste 23 kromosomer. Her ses det desuden, at man populært kan sige, at det er hannen, der bestemmer barnets køn eftersom at sædcellen enten indeholder et Y -eller X-kromosom som kønskromosom.