Studievejledning

Anden bachelorgrad

11. august 2008 af hanstausen (Slettet)

Hvis man allerede har en bachelor+kandidatgrad fra udlandet men vil gerne læse noget helt tredje i Danmark, kan man så godt blive optaget?

Hvordan kan dit uddannelsessted finde ud af, at du har en sådan eksamen. Jeg har tænkt mig ikke at opgive sådan en detalje, da jeg virkelig har brug for optagelse. (Jeg har forresten en studentereksamen der opfylder alle fornødne krav, samt et meget højt gennemsnit). 


Brugbart svar (0)

Svar #1
11. august 2008 af Bruger slettet (Slettet)

Undskyld, men hvad går det her spørgsmål ud på?

Når det af din profil og dit spørgsmål fremgår, at:

- du er 18 år
- har en tårnhøj studentereksamen
- allerede er optaget på en videregående uddannelse
- har en udenlandsk bachelorgrad og kandidatgrad

hvem er det så, du skjuler noget for? Os eller studieadministrationen ved de højere læreanstalter?

Det er ikke ualmindeligt at have mere end én højere uddannelse. Fx er kombinationen af civilingeniør og HD eller cand.merc. meget almindelig. Medicin og kmi eller biokemi er ogå en god cocktail med henblik på forskning.

Hvis vi skal hjælpe dig, er vi nødt til at vide, hvad dit problem reelt består i?

Du kan under ingen omstændigheder forvente hjælp til at 'snyde' dig ind på en uddannelse.

Mvh

Ms Nielsen


Svar #2
11. august 2008 af hanstausen (Slettet)

Min baggrund ønsker jeg helst ikke at redegøre for herinde. Jeg siger bare, at jeg på et tidspunkt kommer ud med en kandidatgrad fra et universitet i et andet EU-land.

Når dette sker, kan jeg så godt søge om optagelse på f.eks. Kunstakademiets arkitektskole?

Jeg ønsker ikke at snyde mig ind, men jeg vil ikke tillade en mulig diskrimination på baggrund af min færdiggjorte uddannelse.


Brugbart svar (0)

Svar #3
11. august 2008 af Dr. MolBio (Slettet)

Ja, du kan få alle de selvfinancierede uddannelser du har lyst til. I Danmark, kan du få én kandidat uddannelse hvor du er berettiget til 72 mdr.s SU. Hvis du vil have flere i DK skal du selv financiere den (dvs. uddannelsen). Hvis du ikke har taget en videregående uddannelse i DK, har du ret til en, ligemeget hvad du har fra andre lande.

Hvad er det du har tænkt dig at kombinere?


Svar #4
11. august 2008 af hanstausen (Slettet)

Ok, 

Jeg modtager ikke SU på min nuværende uddannelse, og derfor vil jeg gerne malke koen på et fremtidigt tidspunkt. Jeg er interesseret i det jeg læser pt, men jeg tror at mit hjerte ligger i et andet område. Derfor ville jeg bare vide om jeg kunne tage hjem til Danmark og læse efter færdiggjort (selvfinansieret) kandidatgrad i udlandet. 


Svar #5
11. august 2008 af hanstausen (Slettet)

 Ok, tak dr. Molbio. Det var lige det svar jeg skulle bruge.

Jeg sendte spørgsmålet til Kunstakademiet, og fik følgende svar:

Citat fra vejledning til den koordinerede tilmelding: "hvis du har en kandidateksamen, kan du kun optages på en ny videregående uddannelse, hvis der er ledige pladser" Jeg kan oplyse, at vi aldrig har ledige pladser. Jeg er ikke klar over, hvad din eksamen kan sammenlignes med. Hvis din eksamen er en bachelor i arkitektur, kan du søge ind på vores kandidatuddannelse.
Hvad mener damen præcist? Kandidateksamen fra Danmark eller fra udlandet?


Brugbart svar (0)

Svar #6
11. august 2008 af Bruger slettet (Slettet)

Desværre for #0 konflikter #3 og Kunstakademiets svar i #5 ikke.

Hvis vi antager, at du er dansk statsborger, har du sandsynligvis ret til en uddannelse i Danmark, også selv om du har taget en uddannelse i udlandet. Men det ville være rart at vide, hvor det står?
Har #3 en kildehenvisning?

Men der er ingen, der siger, du har RET til en uddannelse på Kunstakademiets Arkitektskole.

Hvis jeg var dig, ville jeg rette forespørgslen til Studieadministrationen på en uddannelsesinstitution, der er så stor, at den har en MEGET professionel studieadministration, fx Københavns Universitet. De har nok alligevel glemt din forespørgsel, når du kommer hjem i 2015 :) Og reglerne kan se anderledes ud til den tid.

Det her er HELT sikkert noget, der kræver tolkninger og meget præcise kildehenvisninger til de bestemmelser, der er afgørende for dine muligheder.

Du skal nok også gøre rede for, om du er

- dansk statsborger
- EU-borger
- eller kommer fra 3. land

Ikke her, for jeg tror ikke, vi er kompetente til at besvare dit spørgsmål, men der hvor du retter forespørgslen hen, fx. studieadministration eller studievejledning på KU.

Mvh

Ms Nielsen


Brugbart svar (0)

Svar #7
11. august 2008 af Roman Garcia

Normalt kan man ikke påbegynde en uddannelse i Danmark, hvis man allerede har en kandidat. Dette skyldes, at man allerede har en kompetencegivende uddannelse, og staten vil ikke betale for en kompetencegivende uddannelse, hvis man allerede har sådan en. Dette kaldes også kandidatreglen

Det at du kommer fra udlandet spiller ikke den store rolle, da der er fri bevægelighed for studerende i EU. Det vil sige, at det som udgangspunkt overhovedet ikke vil spille ind, at du er fra udlandet.

Det er korrekt, som kunstakademiet skrev, at man normalt kun kan optages på uddannelser, hvor der er ledige pladser, hvis man allerede har en kandidat-grad. Dog kan der være særlige forhold, hvilket giver mulighed for at søge dispensation. Hvis du allerede har en kandidat-grad og vil søge om optagelse på en uddannelse, hvor der ikke er ledige pladser, skal din ansøgning om dispensation + bilag fremsendes til uddannelsesinstitutionen senest den 15. marts. I denne ansøgning skal du selvfølgelig redegøre for de forhold, som kan betyde, at du får dispensation og derfor kan optages på en adgangsbegrænset uddannelse, selvom du er kandidat.

Det er ikke korrekt, som Ms. Nielsen skriver, at disse regler er noget der kræver tolkning. Kandidatreglen er forholdsvis fastlagt, men som jeg har nævnt ovenfor, så kan der være forhold, som betyder, at du kan få dispensation. Det skal dog siges, at det er yderst sjældent, at uddannelsesinstitutionerne dispenserer fra denne regel. Man kan eksempelvis få dispensation, hvis man har haft en sygdom, der betyder, at man ikke kan arbejde inden for det felt, hvor man har sin kandidat-grad. Det er altså ikke nok, at man ikke kan finde arbejde med sin kandidat-grad eller vil prøve noget nyt. Der skal være helt særlige forhold. 


Brugbart svar (0)

Svar #8
11. august 2008 af Bruger slettet (Slettet)

#7 ALLE regler kræver tolkning. Og - ikke mindst - kildehenvisninger!

Anonyme folk, der bare fortæller ud af det glade liv, har ikke megen informationsværdi - heller ikke selv om de har ret :(


Brugbart svar (0)

Svar #9
12. august 2008 af Bruger slettet (Slettet)

Eksempel:

Dr MolBio siger én ting

Mr Roman Garcia siger det modsatte.

Ingen af dem har kildeangivelser - hvem af dem skal vi tro på?

Den, vi bedst kan li'?

Den, der siger det, vi helst vil høre?

Den, hanstausen - som spørger, fordi han/hun IKKE kender svaret - SYNES lyder mest troværdig?

Skal vi stemme om det?

Hugge om det?

Come on - slut med von-hören-sagen - frem med kilderne :)


Brugbart svar (0)

Svar #10
12. august 2008 af Roman Garcia

Nu er kandidatreglen alment kendt.

Hvis man har beskæftiget sig lidt med optagelse, så er man formentlig stødt på kandidatreglen. Hvis du vil læse mere om kandidatreglen, så kan du søge på google.com, kigge på ug.dk eller kigge på langt hovedparten af hjemmesiderne for de enkelte uddannelsesinstitutioner (heriblandt ku.dk, au.dk, sdu.dk osv.) Alle disse steder kan man læse lidt om kandidatreglen. Den er faktisk lidt svær at undgå. Derfor lavede jeg ikke en direkte kildehenvisning eller satte et link på. 


Svar #11
12. august 2008 af hanstausen (Slettet)

 Det er jo fuldstændig latterligt. Først vælger den danske stat at nægte mig nogensomhelst hjælp med studiet  udlandet (af en yderst bureaukratisk grund som jeg ikke vil gå ind på, men min studievejleder herover har givet mig ret i at det var ubegrundet at nægte mig SU) og dernæst skal jeg også bøde for at ville læse noget andet. Hvordan fanden bliver man arkitekt med en fysikuddannelse? Skide møgluder af stat som Danmark er blevet. 


Svar #12
12. august 2008 af hanstausen (Slettet)

 Gælder kandidatreglen også for folk med en bachelorgrad?


Brugbart svar (0)

Svar #13
12. august 2008 af Roman Garcia

Men hvis det udgør et så stort problem, skal jeg da nok komme med henvisninger til kandidatreglen:

http://www.ug.dk/min%20baggrund.aspx?article_id=artik-dispensation

http://www.au.dk/da/kapitel3/afsnit2/opt-stud.htm

http://studier.ku.dk/optagelse/dispensation/

http://www.sdu.dk/Uddannelse/Optagelse/Bacheloruddannelser/Ansoegning_om_optagelse/disp.aspx

Som man tydeligt kan se, så er det forholdsvis svært at undgå kandidatreglen. Men nu skulle alle være med.

Det er endvidere påfaldende, at Ms. Nielsen skriver "Dr MolBio siger én ting. "Mr Roman Garcia siger det modsatte". Den eneste der ikke har forsøgt at sige noget brugbart er tydeligvis Ms. Nielsen selv.


Svar #14
12. august 2008 af hanstausen (Slettet)

 Hvordan kan et dansk universitet finde ud af at man er i besiddelse af en vis uddannelse? 

Jeg synes dette er fuldstændig urimeligt. Jeg betaler 100% for min uddannelse igennem udenlanske studielån og egen indtægt. Argh!


Svar #15
12. august 2008 af hanstausen (Slettet)

 Jeg kan ikke droppe ud nu da jeg allerede har akkumuleret en bestandig studiegæld. 


Brugbart svar (0)

Svar #16
12. august 2008 af Roman Garcia

#12

Du skrev tidligere, at du havde en kandidat-grad.

Kandidatreglen gælder kun, hvis du har fuldført en kandidat. Det er muligt i Danmark at skifte uddannelse, selvom du har en BA., og derfor vil det også være muligt at påbegynde en uddannelse, hvis du har fuldført en BA., men ikke påbegyndt en kandidat. Du skal dog være opmærksom på, at uddannelsesstederne kan tjekke, om du kun har en BA. eller om du tillige har en kandidat-grad. Når uddannelsesstederne får ansøgninger fra folk med uddannelser fra udlandet, er det ikke ualmindeligt, at man lige ringer til det udenlandske uddannelsessted og får bekræftet, at den ansøgeren rent faktisk har en uddannelse fra det pågældende uddannelsested i udlandet. Det gør man for at forhindre snyd. Hvis et dansk uddannelsessted ringer til det udenlandske uddannelsessted og beder om en skrivelse, der påviser at du har en BA. fra det pågældende sted, så kan de muligvis også få informationer om, at du har en kandidat-grad, hvis det skulle være tilfældet. Hvis du altså både har en BA. og kandidat, så vil jeg ikke opfordre dig til kun at sende dit BA-bevis med, da uddannelsesstedet muligvis kan finde ud af, at du også har en kandidat.  


Svar #17
12. august 2008 af hanstausen (Slettet)

Kan jeg ikke bare lade være med at oplyse tidligere vidergående uddannelse? 

Kandidateksamen følger automatisk med på studiet. Kun under særlige omstændigheder kan man få lov at forlade universitetet med en BA (hvis man er så dårlig at det vurderes at man ikke er egnet).


Brugbart svar (0)

Svar #18
12. august 2008 af Roman Garcia

Grunden til, at man gør det svært for kandidater at tage en ny uddannelse er, at staten ikke vil betale for at give personer en ny kompetencegivende uddannelse, når de allerede har en uddannelse, som kan bruges. Det ville være spild, da disse så ville tilbringe mere tid på skolebænken i forhold til arbejdsmarkedet. Det er altså primært et økonomisk spørgsmål. Derfor er det også yderst sjældent, at der gives dispensation fra kandidatreglen.


Brugbart svar (0)

Svar #19
12. august 2008 af Roman Garcia

Jo, du kan lade være med at oplyse om din kandidat, men det er jo snyd, som kan have sanktioner.

Som jeg nævnte tidligere, så er det ikke helt ualmindeligt, at uddannelsesstederne i Danmark ringer til udannelsesstederne i udlandet, når der kommer en ansøger med en uddannelse fra udlandet. Hvis de gør det, så vil de formentlig få oplyst, at du ikke blot har en BA., men også en kandidat, og så er der overhovedet ingen mulighed for at komme ind.


Svar #20
12. august 2008 af hanstausen (Slettet)

 Ok, jeg skal undersøge hvad jeg gør. 

Jeg forstår stadig ikke hvordan det kan have økonomiske årsager. Hvis jeg virkelig ikke vil det jeg læser, hvordan bliver man så f.eks. arkitekt med en naturvidenskabelig uddannelse? Jeg forstår virkelig ikke grunden. De får mindre ud af et individ der er ulykkelig med den han/hun har læst.

Ok, tak for informationen.

Roger and out. 


Forrige 1 2 Næste

Der er 25 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.