Biologi

Nitratindhold i en sø

27. august 2008 af JoachimD (Slettet)

Hej

Er der nogen der ved, hvordan nitratindholdet ændrer sig gennem et år?

Er det korrekt, at nitratindholdet er størst i starten af sæsonen (foråret), og højest om sommeren?

Hvad med efterår (stor udvaskning?) og vinter?

På forhånd

Mange tak 


Brugbart svar (0)

Svar #1
29. august 2008 af Zipzap112 (Slettet)

Det skyldes en række abiotiske og biotiske faktorer. En cyklus som gentager sig år efter år er dannelsen af springlag (her både halokline og termokline). Disse springlag fungerer ligesom en mur mellem de øvre og nedre vandmasser.

Når solen tiltager i styrke hen af foråret ses ofte en stor opblomstring af plankton eftersom den store mængde nitrat og andre næringsstoffer som phosphor har samlet sig i vandet gennem vinterhalvåret. Den store planktonproduktion forbruger næringsstofferne og dødt plankton falder til bunds i løbet af sommeren. Nede på bunden nedbrydes det organiske materiale plankton består af, af konsumenter som bakterier. Det forårsager et øget forbrug af ilt på havbunden. Her er det så, at man hen af august kan begynde at tale om iltsvind. Iltsvind hender steder, hvor bundvandet gøres iltfattigt pågrund af stor bakteriel aktivitet (de nedbryder alt organisk der falder ned fra øvre vandmasser) OG hvor dette bundvand ikke bliver udskiftet af vand fra overfladen som naturligvis som indeholder mere ilt. Det er HER springlagene spiller en vigtig rolle, da de netop blokerer for denne udskiftning af iltfattigt vand. Det termokline springlag bliver i takt med opvarmningen af vandet gennem maj, juni og juli mere og mere udpræget gennem sommeren. Det kan fører til iltsvind, liglagen og til sidst bundvælding, som er den proces hvor svovlbrinte trænger op gennem havbunden og ud i vandet, hvor den virker som en kraftig cellegift for alle levende organismer. Det oxidere bundlag øverst i havbunden vil normalt forhindre at dette sker, men en stor konsumering fjerner denne beskyttende zone. 

Heldigvis for marinemiljøet vil efterår med de lavere temperaturer og de tidligere efterårsstorme ødelægge springlagene, hvilket forårsager en pludselig udskillelse af alle de uorganiske næringsstoffer, som bakteriene udvandt fra de organiske gennem hele sommeren. Med den store mængde næringsstoffer (her blandt andet nitrat) i de øvre vandlag ser man derfor altid en opblomstring af alger hen på efteråret. (tror det er kiselalger, men er ikke sikker)


Skriv et svar til: Nitratindhold i en sø

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.