Slægtskabsanalyse

1. Den kan du selv lave, her skal du bare tælle forskellene i basesekvensen for de enkelte dyr.

2. Ud fra opgave 1 finder du sikkert ud af, at blåhvalens basesekvens minder mest om flodhestens og tættere på bl.a. zebraen end kænguruen. Det er nemlig sådan, at introns med en jævn hastighed muterer, så jo tidligere to dyrepopulationer er splittet op desto færre basepar har de tilfælles. Har de to populationer været adskilt længe nok og ikke kan yngle sammen ved sammenførelse, betegner man dem for to arter. (Bemærk dog at der ifølge nye regler blot skal gælde, at de to arter ikke yngler "naturligt" med hinanden, altså at hunnerne og hannerne de to arter i mellem finder hinanden utiltrækkende)

3. Vi ser at både blåhvalen og ringsælen har tilpasset sig livet i vandet. Dog er ringsælens udviklingsgren ældre end blåhvalens (blåhvalen er bl.a. tættere på dyr, som alle er landpatterdyr såsom flodhest, næsehorn og zebra), altså må tilpasningen til vandet have sket over flere omgange.

4. Grunden til at man bruger det hurtigt muterende introns i sammenligninger mellem populationer, mener jeg, er fordi to populationer ikke nødvendigvis behøves at være så genetisk forskellige, at de har udviklet sig til to arter. Da "introns-uret" løber hurtigere end "exons-uret" vil det kunne give et bedre billede af hvornår de to populationer, der adskilte sig fornyligt, faktisk adskilte sig. Grunden til at man bruger exons over større tidsmæssige afstande, altså så længe at der dannes arter, ved jeg faktisk ikke. Muligvis fordi det er lettere og mere tilgængeligt.

5. Det sidste spørgsmål er ganske centralt inde for evolutionslære eftersom, at man her kommer ind på de to begreber homologe (nedarve) træk og analoge (pådragede) træk. Homologe træk er de træk vi bærer i vores gener. Her kan fx nævnes vores haleben, som forlænge siden har mistet sin funktion, men stadig i kraft af generne findes hos alle mennsker. Analoge træk, som opgaven beskriver som morforlogiske træk, skyldes at det evolutionært har været fordelagtigt at danne dette karakteristika. Oplagt er her at sammenligne hajen med hvalen. Baserede man sine slægtsskabsanalyser på morforlogiske træk ville disse to familier oplagt være tæt forbundet med hinanden. Men deres lighed ligger som sagt kun i deres ydre træk, som har været de bedste til at overleve med under de gældende forhold i havet (finner, strømlinet osv). Men nu ved vi, at hvalen rent homologisk og genetisk tættere beslægtet med alle pattedyr, som den absolut ikke ligner, end hajen.

Altså har DNA-sekvensanalyser været et skælvsættende brud med daværende slægtskabslære. Man er simpelthen gået helt væk fra ideen om morfologiske træk, og kigger nu på deres genetiske profiler for at finde deres nærmeste slægtningen.

Værs'go!

wow... ser mega nice ud =D

1000 tak ^^