Sandhed eller løgnen

Historien om Sandheden og Løgnen

"Det var en strålende varm dag, og Sandheden og Løgnen havde besluttet sig for at gå sammen ned til søen for at bade. Da de kom til bredden, smed de begge deres klæder og sprang ud i det dejlige kølende vand. De legede og pjaskede og morede sig rigtig fornøjeligt med hinanden, men pludselig da Sandheden dukkede op til overfladen efter en lang dykketur, var Løgnen væk.
Sandheden kaldte på Løgnen igen og igen, men den var ingen steder at se, så Sandheden svømmede ind til bredden. Da Sandheden kom op af vandet, måtte den erfare, at dens tøj var væk. Den ledte og ledte, men til sidst måtte den erkende, at Løgnen var stukket af og havde taget Sandhedens tøj med sig.
I den næste tid følte Sandheden sig så forfærdelig ensom. Der var ingen, der ville have noget med den at gøre, og slet ikke nu, hvor den var alene og helt nøgen. Alle den mødte, veg bort fra den, og til sidst besluttede den sig for at drage ud i verdenen for at finde sin gamle ven Løgnen. Den mødte mange undervejs på sin rejse, men ingen ville rigtig kendes ved den stakkels nøgne Sandhed.
En dag mødte Sandheden et fantastisk smukt væsen klædt i de skønneste og mest farvestrålende klæder. Sandheden blev straks tiltrukket af væsnet og gik hen til det og spurgte, "hvad er du for en, du som er så smuk og tiltrækkende?". "Jeg er Historien", svarede væsnet og smilede forførende. "Åh, hvor ville jeg gerne være som dig...", sagde Sandheden, "man bliver i godt humør bare ved at være i nærheden af dig". "Det kan du aldrig blive", sagde Historien, "for du er Sandheden, og du har en helt anden karakter end jeg". Sandheden blev straks trist til mode, men så sagde Historien: "selvom du ikke kan blive som jeg, kan du godt gøre lidt ud af dig selv. Du er ret afskrækkende, når du er nøgen". "Hvordan skal jeg dog gøre det, når Løgnen har stjålet mit tøj?", spurgte Sandheden. "Jeg tror jeg kan hjælpe dig", svarede Historien og trak et stort fortryllende farverigt klæde frem fra sin kappe, "prøv at tage dette på".
Sandheden svøbte sig i det store klæde og så straks helt anderledes spændende og indtagende ud. "Tusind tak", sagde Sandheden glad og fortsatte videre på sin rejse. Hurtigt fandt den ud af, at den ikke længere behøvede at lede efter Løgnen, som havde bedraget den så slemt, for nu var alle den mødte undervejs helt anderledes stemt. Alle dem, Sandheden mødte, kom hen til den og ønskede at høre, hvad den havde at sige. Og sådan gik det til, at Sandheden igen kunne gøre sig interessant for sin omverden uden at være afhængig af Løgnen." Moralen i historien er klar. Den nøgne sandhed er ofte enten uinteressant eller alt for anmassende, men løgnen er heller ikke god, for den er utilregnelig og svigefuld. Derimod er sandheden, svøbt i gode historier, vejen til de flestes hjerter."
Kilde: Fremtidsorientering, september 2002.