Aflatoxiner

Aflatoxiner

7 a) Du kan se, at aflatoxinet går ind og ændrer på DNA-sekvensen der koder for et reperationsenzym (siden det er så kræftfremkaldende er det sikkert p53-sekvensen, lige meget...). DNA-sekvensen punkmuteres, det vil sige, at der kun ændres én enkelt basesekvens, nemlig adenin (A) der laves om til cytosin (C) i den tredje af de viste tripletter (AGA-tripletten).

Nu har jeg ikke tjekket, præcis hvilken effekt det får, men jeg vil vædde med, at det ændrer hvilken aminosyre denne triplet koder for. Det betyder, at enzymet i sidste ende kan få en forkert struktur (Den nye aminosyrer kan fx have en anden polaritet, ladning eller størrelse). Da enzymer er meget specialliserede katalysator af proces, kan denne ændring føre til at enzymet ikke kan udføre sit virke. ALTSÅ PROBLEMER.

7 b) Kræftudvikling er et meget stort område og kræver meget lange forklaring for at være fyldestgørende, men kort og godt kan man sige: Vores krop består af milliarder af celler, der hver dag udsættes for mutationer i basesekvenserne. Da vi ved, at mutationer kan give kræft, hvorfor får vi det så sjældent, og oftest når vi har levet over de 60 år? Det skyldes, at kroppen har en række sikkerhedsforanstaltninger, som gør, at celler der rammes af mutationer enten repareres eller destrueres inden de bliver farlige.

Kræft er kort og godt celler eller væv, som deler sig uhæmmer og ude for kroppen kontrol. Kræftens Bekæmpelse har delt disse foranstaltninger op i det, de kalder "De Syv Barrierer", som er de barrierer, der ved fordelagtive mutationer skal sættes ud af drift, for at en celle kan udvikle sig til en tumor, enten benign (godartet, hvor den bliver i det omkringliggende væv) eller malign (ondartet, hvor den spredes = metasterer). Nu gidder jeg ikke gå i detaljer med disse barrierer, men de involverer bl.a. det vi kender som tumor-suppressor og transkriptionsfaktoer (protoonkogener). Tumor-suppressor-gener er gener der koder for enzymer, som kan hæve udviklingen af kræft. Det kan de enten ved, at reparere det beskadigt område på DNA, sætter cellen i et inaktivt stadie eller forårsage programmeret celledød (apoptose). Muteres disse tumor-suppressor-gener så de ikke kan danne virksomme enzymer, kan cellen ikke længere reparere eventuelle mutationer af denne vej. Transkriptionsfaktorer er enzymer, som sørger for at visse områder på DNA-strengen bliver transkripteret i forskellig grad. At disse muterer, så de transkripterer vækstfremmende proteiner er essentielt for at cellen kan begynde at dele sig uhæmmet. Ud over dette skal en række andre barrierer overvindes bl.a. telomerlængderne på kromosomerne, ilt-og næringstilførelsen fra andet væv skal etableres, receptorer på cellemembranen skal ændre for at narre immunsystemet og meget mere. Alt dette forklarer hvorfor vi kan have milliarder af celler med tusindvis af basepar (man plejer at sige som tommelfinger regel, at der opstår en mutation efter et par tusinde basepar) uden at vi alligevel bliver syge af kræft.

7 c) Her skal du bare opstille et forsøg, hvor den eneste forskel mellem dine to forsøgsopstillinger er den ene faktorer du ønsker testet (aflatoxiners kræftfremkaldende evne). Lav to burer med fx mus, giv dem alle de samme forhold, bortset fra at musene i det ene bur får indsprøjtet aflatoxin i bestemte doser. Forsøget kører over noget tid, og man kan derefter lave mikroskopering af musevævet fra bl.a. leveren, som der nævnes det angriber. Konstateres der et markant højere antal mus med kræft i det bur, hvor man tilsatte aflatoxin, har man verificeret af aflatoxin sandsynligvis er kræftfremkaldende.