Biologi
Primærproduktion, CO2-indhold, pH-værdi
Hej alle biokemiske hoveder :-)
Jeg har brug for hjælp til min biologirapport om planktonalgers primærproduktion. Jeg er gået i tænkeboks mht. et spørgsmål om tilstedeværelsen af planktoniske dyr.
Hvordan påvirker planktoniske dyr målingen af vandplantens iltforbrug-/produktion? Jeg har selv udtænkt, at mikroorganismernes respiration påvirker O2-målingen negativt, men hvad gør planktondyrene ellers?
Nogen der ved noget de vil dele?
Svar #1
05. oktober 2008 af Zipzap112 (Slettet)
Er det under fejlkilder, du skriver det her? Jeg tror ikke, at fytoplanktons eller zooplankton indflydelse på resultatet er særlig stor. Især ikke hvis forsøget udføres i almindelig vandværksvand. Det er nærmest umuligt at trække deres indflydelse fra. Altså fytoplanktonen må give en anelse højere iltproduktion, som dog (hvis det er søvand i bruger) modregnes af eventuel zooplankton, der forbruger en smule af ilten (negativt som du siger). Nu ved jeg ikke, hvordan jeres forsøg er opstillet, men effekten må være minimal. Med mindre i selvfølgelig har glemt at fiske en fisk op af glasset med vand vandplanten.
Svar #2
05. oktober 2008 af 123Lotte (Slettet)
Vi har udtaget nogle søvandsprøver med vandplanter i, hhv. en flaske der udsættes for lys og en, der pakkes ind i staniol. Jeg skal svare på et spørgsmål vedr. planktoniske dyrs indflydelse på måleresultaterne (O2-indhold og pH-værdi). Synes også det virker som en meget lille fejlkilde, men ikke desto mindre er det en del af opgavebesvarelsen. Så jeg kan ikke så godt snige mig udenom. Men tak for hjælpen alligevel - mange tak :-)
Svar #3
05. oktober 2008 af Zipzap112 (Slettet)
Ja, hvis der kun er tale om nogle små prøver med planter i, tror jeg at planktonens (både fyto og zoo) inflydelse er meget lille. Men ja, hvis du vil have det med, er det selvfølgelig rigtigt, at zooplankton sænker iltkoncentrationen i vandet, og dermed har indflydelse på, hvad man tror er primærproduktionen.
En prøve man ofte har brugt til målinger af primærproduktionen er C14 metoden, som tager højde for eventuelle respirerende organismer:
Den går ud på, at du nedsænker et glas fyldt med fytoplankton i en vis havdybde. Vi kender glassets indehold af almindelig kuldioxid (C12), og glasset fyldes derefter med en kendt mængde C14 kuldioxid. Efter en tidsperiode kan vi nu kigge på optaget af C14-kludioxiden, som kan måles med en geigertæller, da det er radioaktivt. Vi antager at begge former for kuldioxid optages i samme forhold:
1,05 · 14Coptaget / 14Ctilsat = 12Coptaget / 12Ctilsat (14C optages dog 5% langsommere end C12, derfor skal vi gange med denne faktor)
Hvis vi isolerer, får vi derefter bruttoprimærproduktionen: 12Coptaget = (1,05 · 14Coptaget · 12Ctilsat) / 14Ctilsat.
Skriv et svar til: Primærproduktion, CO2-indhold, pH-værdi
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
