Vandøkosystem

1. Et vandøkosystem kan, hvis vi tager søen som eksempel over en periode opdeles i termoklinespringlag grundet temperaturen (vand er tunges ved 4 grader celsius). Disse springlag opstår hen af foråret, når solen kommer højere på himlem (det bliver varmere), og forsvinder igen ved efteråret i takt med at temperaturen falder og efterårsstormene rusker op i vandlagene. Alt dette er med til at styre fordelingen af næringssalte i vandlagene, og kan bl.a. være grunden til, hvorfor man ser algeopblomstringer og iltsvind. Selvfølgelig har temperaturen også indflydelse på hvilke større dyr, der kan leve i vandøkosystemet, da højere temperature giver fiskene (som er koldblodede) mere energi til bevægelse og dermed en anden livscyklus end i koldere vande.

2. Ved det ikke præcis, men mit gæt er, at det er en fordel, fordi det betyder, at muslingerne får et bedre fødegrundlag. I de øvre vandlag er der nemlig flere fytoplankton og dermed også zooplankton, som blåmuslingen spiser. Om den højere temperatur gør, at de også vokser hurtige på grund af et højere stofskifte, ved jeg ikke.

3. En repræsentativ prøvetagning er når man tager et udsnit af fx havbunden på 1X1 meter, og undersøger antallet af dyr og antallet af forskellige arter inde for denne kvadratmeter. Ofte gør man biodiversiteten op ved at dele antallet af fundne arter og deler det med antallet af individer. Dette tal vil så spænde mellem lidt større end nul og en. Så vidt jeg husker, var det en dansker, der opfandt denne måde at udregne biodiversitet på...