Bakterier

1)
du laver forskellige opløsninger med dit antibiotika, hvor indholdet hele tiden halveres. herefter tilsætter du dit dine opløsninger til hver deres kultur af bakterier, og ser i hvilke kulturer væksten falder (eller bakterierne dør). Den suspension med den mindste koncentration, der hæmmer vækst (eller slår bakterierne ihjel) kaldes MIC (minimum inhibitory concentration). Dette anvendes som guidelines når man overvåger antibiotikaniveauet eller doserer antibiotika hos inficerede patienter.
2)
Antibiotika kan anvendes i genteknologi til at selektere stammer, der har optaget et ønsket plasmid. Dette plasmid skal indeholde dels generne for de produkter man gerne vil have produceret, og dels et gen, der koder for resistens (eks beta laktamase, der nedbryder penicilin G og V). bakterier der dyrkes på et medium, der indeholder et antibiotika, vil kun overleve, hvis de har optaget det plasmid.
3)
Bakterier kan gøre flere ting for at undslippe antibiotikas virkning. Dels kan de udskille enzymer der nedbryder antibiotika, de kan aktivt pumpe antibiotika ud, eller de kan have mutationer i gener, der koder for de proteiner, som antibiotika normalt virker på.
Resistensen udvikles initielt ved en selektion af mutanter, der besidder resistensmekanismen. Sidder denne på et plasmid kan dette i nogle tilfælde overføres ved konjugation (hvilket nærmest kan beskrives som sex mellem bakterier) eller de kan optage plasmider fra mediet de vokser i, der stammer fra bakterier der er døde. Endeligt kan resistens ervherves fra virus, idet bakterier kan "smittes" med viralt arvemateriale fra de såkaldte bakteriofager.