Giv karakter på novelle

Hejsa! Jeg har lige afleveret en stil til min dansklærer.

Jeg skulle skrive en novelle om 'svage mennesker i samfundet' så derfor har jeg valgt at skrive en novelle om en narkoman. Håber du/I vil læse den igennem og sige hvad i synes om den og evt. fejl. Og giv en karakter efter 7-trins skalaen.

 Her er den så:

En sidste gang

Hver gang Tom var på vej hjem fra Johns kælder, tænkte han altid de samme tanker: ’Hvorfor gør jeg det her? Hvorfor stopper jeg ikke med det samme? Der ryger alligevel en masse penge ud af det her!’ Men Tom kunne ikke stoppe.
Da han gik op ad trapperne til lejligheden, fik han øje på en stor, fed rotte. Stanken af urin og skrald gav ham kvalme. Han fik kuldegysninger men tænkte ikke videre over det. Inde i lejligheden lå Anne nede på gulvet og læste i et ugeblad. Lejligheden var beskidt som altid, og han kunne se at hun ikke havde gjort rent endnu. Hun havde sagt at hun ville gøre rent i to uger, men var stadig ikke begyndt.
”Har du været henne og købe stofferne hos John?” spurgte hun træt.
”Ja, men jeg har kun nok til mig selv. Priserne på heroinen er steget skide meget.” svarede Tom.
”Ej Tom,” udbrød hun ”du ved jo godt, at jeg lige er blevet fyret i sidste uge! Jeg har jo ikke råd.”
Tom tænkte, at hun jo selv kunne købe noget for sine egne penge. Hun vidste jo godt, at han levede på bistandshjælp.
”Kom nu, skat!” bad hun.
”Okay, så!” han følte lidt sympati for hende ”Det ligger i min pung! Men du må kun tage ét stik heroin!”
Anne har været hans kæreste i 3 år. Tom kan huske, da han mødte hende. Det var, dengang han var på dobbeltdate med Brian, Brians ekskæreste og Anne. De har været kærester lige siden. Tom blev forelsket i hendes halvlange lyse hår og hendes store blå øjne. Hun havde den lækreste krop og det smukkeste smil. Men nu var hun desperat efter narkotika. Hun var ikke den samme glade pige, som hun var engang.
Næste morgen bankede det på døren. Tom var ikke vant til at stå tidligt op, og han var bestemt ikke glad.
”Hvem er fanden er det?” brølede han.
”Det er Troels... Din vicevært.” sagde en lille stemme.
Tom kiggede ind i hoveddørens kighul.
”Åh nej ikke ham igen!” sagde han stille.
Tom åbnede døren men bød ham ikke indenfor. Troels stod med sin sædvanlige grå jakke og blå jeans. Han stod med et stykke hvidt papir.
”Tom Eriksen!” Troels så en smule gal ud. ”Du har tre dage til at pakke dine ting sammen og flytte. Du har ikke betalt dit husleje i et halvt år nu. Jeg kan desværre ikke give dig flere chancer. ”
”Smider du mig ud?!” udbrød Tom.
”Ja, dét gør jeg. Og her har du kontrakten, dér står det tydeligt. Sort på hvidt.” sagde Troels helt ligeglad.
Tom tog kontrakten og smækkede døren i hovedet på Troels.
Hele natten sad Tom, Anne og Brian og tog stoffer. Nu havde han den kraftigste hovedpine. Brian var Toms gode ven. De mødes da de gik i gymnasiet. Dengang var Tom en stærk og mere maskulin fyr. Ikke som han var nu. Lige efter de blev studenter, begyndte de at eksperimentere med stoffer. Først tog de hash. Senere hen udviklede det sig til ecstasy, og nu tager de lidt af hvert. I en alder af toogtredive boede Brian i en rådden lejlighed, som var mange gange værre Toms. Brian boede lige overfor Tom. På det tidspunkt var Tom stadig en smule vred over, at Brian præsenterede ham for stofmisbrugets verden. Den verden der gjorde, at Tom mistede al forbindelse til sin familie og gamle venner. Og som gjorde at Tom ikke længere kunne styre sit liv og droppede ud af skolen.
Da Anne vågnede løb hun hen til badeværelset og kastede op. Et par minutter senere kom hun tilbage lagde sig ned på den gamle stinkende sofa.
”Åh, jeg sværger, at jeg rører aldrig det stads igen.” udbrød hun. ”Tom, lad os stoppe sammen. Vi kan jo godt, ikke?”
”Vi er blevet smidt ud af lejligheden, Anne.” Tom stirrede ligeud.
”Hvad fanden snakker du om?” hun var alt for træt til at råbe.
”Vi skal være ude om højst tre dage. Jeg har ikke betalt for huslejen i flere måneder på grund af stofferne. Min bistandsløn dækker ikke for begge dele, og du ved det!”
”For helvede. Skal vi nu bo på gaden? Det er sgu da midt i januar!.” sagde hun med en spinkel stemme.”
”Altså, vi kan bare bo hos Brian, han bor ikke så langt væk.” sagde han opmundrende. ”Og vi har jo ikke særlig mange møbler, kun sofaen, bordet, sengen og vores tøj. Vi kan jo også kun tage tøjet med!”
Anne gik hen på toilettet og begyndte at skrige.
De tre dage gik med skænderi, råben og frustrationer.
Da de flyttede ind hos Brian viste han hvor de skulle sove. Han pejede på gulvet.
”Jeg har desværre ingen seng, så i bliver nødt til at sove på gulvet. Og ja, jeg ved godt, at det er nogle usle forhold, så jeg skal nok give nogle bajer i aften. Jeg skylder jer noget, når jeg lader jer bo så dårligt.Vi tager også noget heroin for hyggens skyld!” grinede han.
”Jeg tror, at Anne er stoppet med at tage stoffer.” sagde Tom
”Argh, en til kan sgu ikke skade, vel?” smilede Anne
”Så smutter jeg lige ned til John og køber noget, okay? Vi ses om lidt” sagde Brian, mens han tog sin jakke og sko på.
Brian plejede at arbejde med journalistik for ca. to år siden. Desværre tog stofferne kontrollen, og Brian blev fyret fra sit job. Nu er han på bistandshjælp.
Den aften sad de alle tre og insprøjtede heroin i deres arme.
Før de sov hviskede Anne:
”Nu mener jeg det altså. Jeg tager aldrig heroin eller noget som helst slags narkotika igen! Det her bliver min sidste gang”
”Ja helt sikkert!” sagde Brian ironisk.
Den nat sov Anne ikke særlig godt. Hun skreg og råbte hele natten. Tom hørte hende godt, men han var for træt til at stoppe hende.
Næste morgen vågnede Tom brat ved lyden af et hyl. Derefter løb han hen til badeværelset. Det var Brian der skreg. Først kiggede Tom forvirret rundt, men så fik han øje på en skikkelse på gulvet. Anne!
”Hvad er der sket?!” råbte Tom
”Anne... An...!” Brian hulkede
Anne lå på gulvet, død.
”Jeg kom ind og så at hun lå her... Hun er sikkert død af overdosis” græd Brian.
”Men... Men hun tog jo ikke særlig meget i går. Vi tog mere!” sagde Tom, fortvivlet.
”Kom nu mand! Tag dine ting vi skrider.” råbte Brian henne fra gangen.
Tom var lidt i tvivl med hvad Brian mente, men han gik alligevel med. De tog deres sko og jakker på. Så løb de ud. Hen til telefonboksen.
De tastede 112 og fik en dame i røret.
”Der ligger en pige i en lejlighed. Hun er død.” fortalte de
”Hvad døde pigen af?” spurgte damen.
”Overdosis, tror vi. Ved det ikke helt! Hun ligger på Istedgade, nr. 166, 1. th, København N.”
Efter de lagde på havde de begge en følelse af at de ikke vidste hvad de skulle gøre. Mens de sad på en bænk, gik virkeligheden op for Tom. ’Det her er min sidste gang, var det sidste Anne sagde til mig. Og det blev også hendes sidste gang.’ tænkte Tom. ’Jeg vil stoppe med stoffer. Og i går vil det være den sidste gang vi begge tog det.’
Nu spekulerede Tom på hvordan han skulle få sit liv til at fungere igen, som det havde gjort før.
 

slut.