Plation og staten

Her er lidt noter omkring de forskellige positioner i Staten, De er lavet ud fra bogen Malnes & Midgaard, Politiske Tenkning, Universitetsforlaget, Oslo, 2004

Platon – retfærdighed og lov styre (Malnes & Midgaard)

Tre opfattelser af retfærdighed:

1. Thrasymachos hævder: ”Det retfærdige er intet andet end det som gavner den stærke.” Som i dette tilfælde er; de styrende af staten. De styrende gør det klart at det - som gavner dem - gavner deres undersåtter. Hvis ikke de makker ret - så bliver de straffet som en forbryder; som en der handler uretfærdigt. (Malnes & Midgaard:21)

1a. Sokrates hævder: ”Det er retfærdigt at adlyde de styrende. Men - nogle gange kan magthaveren være nødsaget til at give befalinger – som ikke gavner ham selv.” Og deraf udledes det at det kan være retfærdigt, ikke at gøre det - som gavner den stærke. (Malnes & Midgaard:21)

2. Sokrates konkludere: ”At bare styre til fordel for de styrende eller for almenheden er retfærdigt eller legitimt.” (Malnes & Midgaard:22)

3. Glaukon hævder: at han ikke selv deler følgende syn; ”Efter sin natur følger menneskene egeninteresser, også selvom andre mennesker skades ved at forfølge dem. For de fleste mennesker vil summen af fordelene de opnår, når enhver frit kan følge sine egeninteresser, være mindre end summen af lidelser de påføres… (derfor) indgår de aftaler og blive enige om love. Det de opfatter som retfærdigt er gældende i disse (love).” (Malnes & Midgaard:22)

Retfærdighed som samvirke og specialisering – behovet for ’vogtere’
Individet i staten har en række behov (for beskyttelse mod ydre fjender) som det ikke selv kan dække. Derfor kræves der en specialenhed som kan vogte.

Hvad vogtere skal indeholde (åndeligt og fysisk)
- Årvågenhed
- Raskhed
- Styrke
- Mod
- En vilje eller aggressiv natur eller sjæl mod fjender
- En mildhed og venlighed overfor medborgene
- Naturlig filosofisk forståelse som skal udvikles på den rette måde (via korrekt opdragelse og uddannelse)

Det centrale i Platons billede af staten:
”Hvis ikke filosoferne bliver konger i staten eller de som nå kalles konger og herrer bliver virkelige filosofer, hvis ikke politisk makt og filosofi blir ett og det samme og alle de mange som forfølger det ene uten å tenke på det andre, bliver strengt avvist, så er det ikke noen ende på elendigheden, kjære Glaukon, Hverken for statene selv eller, skulle jeg tro, for den menneskelige slekt.” (Staten: Bog 5:473)

Den retfærdige stat
Sokrateses brede definition på retfærdighed ”rettferdighet består i at enhver har og gjør det som tilkommer ham” Altså består retfærdigheden i at enhver udfører sit arbejde i staten, nemlig det som bedst stemmer overens med hans naturlige anlæg. (Malnes & Midgaard:24)

Samfundet består af tre klasser: Vogtere, hjælpere og den øvrige befolkning.

Hovedtræk i den retfærdige stat (De fire kardinaldyder)
1. Visdom (fornuft / intelligens)
2. Mod
3. Selvbeherskelse
4. Retfærdighed

Det er svært at afgøre, hvilke af dyderne som har den største betydning for statens fuldkommenhed. Men den største forbrydelse – mod staten – består i uretfærdighed – det vil sige – at grænserne mellem de tre klasser udviskes. Disse dyder går igen i sjælen. Stabilitet mellem disse dyder skaber et harmonisk og lovlydigt samfund. Borgerne er så at sige motiveret af retfærdighed.
Stabilitet forudsætter stabilitet – hvordan skabes den tidlige stabilitet?