Dansk
Konstruktiv kritik søges til konfirmations tale
Jeg skal, sjovt nok, skrive en konfirmations tale i dansk. Den skal være til min kusine, og den skal indeholde det info, at min kusine er blevet taget i at tage hash på skolens toilet, men hun nægter, at hun har gjort det.
I må meget gerne komme med kritik, kritik, kritik.. Ja!! For er ikke særlig god til dansk, ved det, men vil gerne blive god. Altså er den for kort? Hvad kan jeg gøre osv .. Går i 2.G
Konfirmations tale til Julie
Kære Julie… (Pause)
Jeg hader dig. Jeg hader dig så meget, at jeg snart flår kjolen af dig og sætter mig på din plads. Jeg ville give alt for at genopleve min konfirmation igen. Jeg husker tydeligt den dejlige fornemmelse i maven over alle disse gaver, der lå på mit bord og alt den opmærksomhed jeg fik. Det jeg ikke huskede, var den egentlige betydning af konfirmationen..
Først nogle år senere forstod jeg, hvad konfirmationen betød. Konfirmationen er jo ikke kun gaver og fest, men også en bekræftelse af dåben. Julie, du har i dag sagt ja til at tro på Gud, Helligånden og Jesus. Tre enigheden.
Ordet: ”Tro” er et stærkt begreb, ingen kan tage din tro fra dig, ingen kan tvinge dig til at tro på fx grønne Mars boer. Noget af det, der adskiller mennesker er troen. Nogle mennesker vælger at tro på nisser, andre tror på ufoer, og nogle tror sågar på et flyvende spaghetti monster. Alle mennesker tror.
Jeg kan huske da vi var mindre, at du og jeg troede på, at man kunne grave ned til kineserne. Vi troede så meget på det, at vi begyndte at grave med to plastik skovle fra sandkassen. Vi gravede i så lang tid, at min mor måtte hente os ind, da det simpelthen blev for mørkt. Dengang havde vi også troen, og i dag har vi troen.
Familiens tro blev testet for nogle uger siden, hvor hele familien fik besked om, at du Julie havde røget hash på skolens toilet. Du påstod, at du var uskyldig, og min familie og jeg valgte dog, at tro på dig. Familien tror på dig.
Vi tror på dig, fordi du er vores Julie. Du er den glade, munter Julie, der altid smiler og bringer familien i godt humør. Der er intet i denne verden, du ikke kan overkomme og klare, hvis du har viljen og troen på, at det kan lade sig gøre. Julie du er stærk og jeg ved, at din stædighed vil føre dig langt frem i livet.
Så husk på Julie, at tro ikke kun er en religion. Husk på Julie at være tro mod dig selv. Husk på Julie at være tro mod andre. Følg dine drømme, og gå dine egne veje.
Julie, jeg startede med at sige, at jeg hadede dig. Jeg håber du ved inderst inde, at det ikke passer. Jeg elsker dig, fordi du er den du er. Fordi du gav mig muligheden for at komme med til din konfirmation og fordi du gav mig mulighed for at mindes min egen. Tak – Julie.
SKÅL!!
Svar #1
09. november 2008 af 2007xMVK (Slettet)
Okay! den er da super!! dog nogle rettelser:
Hvis det var mig, ville jeg ikke indlede med at sige, at jeg hader dig. Din stil er som god nok, men jeg fik det indtryk, at du var sådan en, som allernødigst var blevet slæbt med til konfirmationen.
Mht. at sige: Familiens tro blev testet for nogle uger siden, hvor hele familien fik besked om, at du Julie havde røget hash på skolens toilet. Du påstod, at du var uskyldig, og min familie og jeg valgte dog, at tro på dig. Familien tror på dig.
ville jeg ikke sige det direkte, men lave noget i stil med: Som en familie må man stå stærkt, både hver for sig og sammen. Og som en familie skal man ikke have skeletter i skabene, for de hemmeligheder den vogter over, kan udvikle sig til noget meget værre med tiden. Problemer er som en tidsel: Jo mere man lader den gro, jo sværere er den at rive op med rod. Så Julie, tro kan flytte bjerge. Og troen fra andre kan få en til at gøre det mest utrolige.
Svar #2
09. november 2008 af kanonkugle16 (Slettet)
Tak for det :) , jeg vil straks kigge det igennem.
Skriv et svar til: Konstruktiv kritik søges til konfirmations tale
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
