Biologi

genetik

16. november 2008 af YodawgYowwwwwww

Okay, jeg har læst på nettet og i mine bøger, men jeg synes simpelthen følgende punkter inden for genetikken minder så stærkt om hinanden.. jeg bliver hele tiden forvirret over det.. Så jeg laver lige et eksempel her:) Vi snakker om egenskaben Brune øjne(B), overfor grønne øjne(b).. hvor vi så siger at brun er en dominerende farve.

Min far -->  Bb

Min mor --> Bb

Mig: Så siger man at min genotype er Bb x Bb?

          B           b

B      BB        Bb

b      Bb          bb

Okay, så hvis jeg får brune øjne, så har jeg de allele gener Bb f.eks. og det her er en heterozygot allel.

Prøv sådan at forstå den reele forskel mellem genotype og allele gener.. det kan være godt når i svarer at i svarer og giver mit eksempel som jeres eksempel så jeg kan forstå det bedre.. har simpelthen siddet og kæmpet med det hele dagen..

Så der en sidste ting, nemlig zygot.. der er jeg helt forvirret :Z 

Håber i kan hjælpe mig!


Brugbart svar (0)

Svar #1
19. november 2008 af johalae (Slettet)

To allele giver udfald af samme egenskab. F.eks. vil allelen B give brune øjne og allelen b give grønne øjne (i dit eksempel) . I mange tilfælde findes der flere alleler, men du vil altid kun have 2 af dem (din genotype), i en befolkningsgruppe vil der bare kunne findes flere kombinationer.

Så en genotype består af 2 allele gener (de kan så kode for samme udfald eller for 2 forskellige udfald)

Hvis både din mor og far har genotypen Bb (fænotypen Brune øjne), så kan du få de 3 genotyper, som du selv nævner i skemaet.

Din far og mor producerer begge kønsceller med hhv. B og b, og så ser man på kombinationerne. Der er 75% chance for, at du har brune øjne (BB, 2 x Bb) og 25% chance for at du har grønne øjne (bb). Hvis du har fænotypen 'Grønne øjne' ved du, at du har genotypen  bb  (de 2 allele gener koder for samme udfald af egenskaben øjenfarve). Har du brune øjne, så kan du både være med genotypen BB og Bb. Men du kan selvfølgelig kun være af én genotype. Har du brune øjne, ved du altså IKKE, hvilken genotype du har. Det er jo kun fænotypen, som vi ser.

Så genotype og allele gener hænger meget sammen. En genotype består af 2 allele gener, men i en større gruppe kan der findes flere alleler !

Zygote : Resultatet af sammensmeltning af æg- og sædcelle. Altså det befrugtede æg.

Homozygot : De 2 alleler i genotypen koder for samme udfald (BB og bb i dit eksempel)

Heterozygot : De 2 alleler i genotypen koder for forskellige udfald (Bb i det eksempel)


Skriv et svar til: genetik

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.