Andre fag

Geografi opgave

20. april 2003 af Xabbu (Slettet)
Hejsa !
Jeg sidder her med en opgave i geografi som hedder: "Kulturlandskabets ændringer" og som tager udgangspunkt i 4 billeder, som er på side 342 og 343 i Geografihåndbogen. Der skal jeg beskrive den viste udvikling. Men jeg mangler ligesom lidt for at komme i gang, så ville høre om der var nogen der evt. havde lavet den før / kender noget til den og kan give nogle gode råd.

På forhånd tak

/Xabbu

Brugbart svar (0)

Svar #1
20. april 2003 af SP anonym (Slettet)

Hej!
Jeg har engang lavet den opgave, og der fandt jeg alle svarene i bogen. Jeg har haft den samme bog som dig, så kom igang med at læse, det er altid en god idé:) God arbejdslyst!!

Svar #2
21. april 2003 af Xabbu (Slettet)

Jeg har jo ingen desiderede spørgsmål. Men kan du komme med ideer til hvad man kan starte med at skrive om ?

Svar #3
21. april 2003 af Xabbu (Slettet)

Ingen der kan hjælpe?

Brugbart svar (0)

Svar #4
21. april 2003 af Kaare (Slettet)

Jeg har ikke nogen ide om hvad der er på de billeder men hvis jeg skulle lave sådan en opgave ville jeg skynde mig at få den drejet over på noget hvor jeg kunen analysere sammenhængen mellem det landskab der kommer til udtryk på billederne og så den kultur der ´har formet landskabet. Hvordan udtrykker vi tidens ideer og værdier gennem vores formning af naturen omkring os...

Svar #5
27. april 2003 af Xabbu (Slettet)

Jeg er stadig på bar bund med hvor jeg skal starte og slutte.. Er der nogen som har lavet opgaven som kan gi et hint til hvad man kan starte med at skrive om og sådan ?

Tak.

Svar #6
01. maj 2003 af Xabbu (Slettet)

Ingen der kan hjælpe ? Vil gerne have hjælp...

Brugbart svar (0)

Svar #7
01. maj 2003 af Kaare (Slettet)

Jeg ville enormt gerne hjælpe men det er altså svært at komme med helt vildt geniale ideer uden at kende billederne :-/

Svar #8
01. maj 2003 af Xabbu (Slettet)

Kaare: Jeg har scannet billederne ind. Du kan finde dem her:
http://www.xabbu.dk/geografi1.jpg
og http://www.xabbu.dk/geografi2.jpg

Min opgave er at jeg skal beskrive den viste udvikling. Og jeg skal inddrage demografi, klima i vandet, åer og søer, havet og grundvandet pga. ændringer i produktionsformerne i dels landbruget og dels i industrien. Dette skal så kædes sammen med erhvervsudviklingen, som det fremgår af billederne.

Håber du gider hjælpe mig.

/Xabbu

Svar #9
01. maj 2003 af Xabbu (Slettet)

Kaare: Jeg har scannet billederne ind. Du kan finde dem her:
http://www.xabbu.dk/geografi1.jpg
og http://www.xabbu.dk/geografi2.jpg

Min opgave er at jeg skal beskrive den viste udvikling. Og jeg skal inddrage demografi, klima i vandet, åer og søer, havet og grundvandet pga. ændringer i produktionsformerne i dels landbruget og dels i industrien. Dette skal så kædes sammen med erhvervsudviklingen, som det fremgår af billederne.

Håber du gider hjælpe mig.

/Xabbu

Svar #10
01. maj 2003 af Xabbu (Slettet)

Kaare: Jeg har scannet billederne ind. Du kan finde dem her:
http://www.xabbu.dk/geografi1.jpg
og http://www.xabbu.dk/geografi2.jpg

Min opgave er at jeg skal beskrive den viste udvikling. Og jeg skal inddrage demografi, klima i vandet, åer og søer, havet og grundvandet pga. ændringer i produktionsformerne i dels landbruget og dels i industrien. Dette skal så kædes sammen med erhvervsudviklingen, som det fremgår af billederne.

Håber du gider hjælpe mig.

/Xabbu

Svar #11
01. maj 2003 af Xabbu (Slettet)

Kaare: Jeg har scannet billederne ind. Du kan finde dem her:
http://www.xabbu.dk/geografi1.jpg
og http://www.xabbu.dk/geografi2.jpg

Min opgave er at jeg skal beskrive den viste udvikling. Og jeg skal inddrage demografi, klima i vandet, åer og søer, havet og grundvandet pga. ændringer i produktionsformerne i dels landbruget og dels i industrien. Dette skal så kædes sammen med erhvervsudviklingen, som det fremgår af billederne.

Håber du gider hjælpe mig.

/Xabbu

Svar #12
03. maj 2003 af Xabbu (Slettet)

Må lige holde tråden varm...

Brugbart svar (0)

Svar #13
03. maj 2003 af Casanova (Slettet)

Hvorfor kan du ikk' selv klare det? Det kan da ikk' være så svært! Kom med et forslag selv til en indledning fx, også kan du hører de andre herinde, om det er fornuftigt!

Svar #14
03. maj 2003 af Xabbu (Slettet)

Jamen jeg ved jo ikke hvad man kan starte med, og hvilke emner man kan inddrage...

Brugbart svar (0)

Svar #15
04. maj 2003 af Bubbles (Slettet)

Har du ikke fået et oplæg af din lærer? Nu hvor det omhandler faget geografi er der sikkert nogle problemer du skal beskæftige dig med? Start eventuelt med at beskrive billederne og bagefter kan du kigge på hvorgan landskkabet har forandret sig. Det vil være et stort plus hvis du selv kan prøve at komme med mulige forklaringer til ændringerne.

Svar #16
05. maj 2003 af Xabbu (Slettet)

Jeg har nu prøvet på at lave opgaven, og har skrevet følgende:

Udfra de fire billeder ses det tydeligt at der gennem de sidste 250 år, er sket en meget stor forandring i det danske kulturlandskab.
Man kan starte fra en ende af og kigge på billedet fra 1750.
Der ses det at landskabet ser meget naturligt ud, mennesket har endnu ikke haft så meget indflydelse på det, og alt ser fredeligt ud. Der bliver kun dyrket hvad der er brug for, altså til egen selvforsyning, såsom korn. Markerne er meget koncentreret lige rundt om byen og inde i byen ligger gårdene så. Der er kun gårde og en kirke, altså alle der bor i byen arbejder sandsynligvis på en af gårdene. Hver gård ejer en lille stribe på hver af de mange marker, så alle får del i både den gode og den mindre gode jord.
Produktionsformen er håndkraft og dyr i et begrænset omfang. Næsten alle bønder arbejdede dengang i marken da maskinerne ikke var kommet frem endnu.
På billedet ses det også at området omkring åen er fuldstændig uberørt og bliver ikke brugt til dyrkning af nogen art. Hverken landskabet eller klimaet er fra menneskenes side blevet påvirket endnu, og forurening ses dårligt. Alt er meget roligt og folk arbejder for deres egen føde.

I 1850 ses der straks nogle ændringer, men det er ikke så store ændringer. Der er ca. lige så mange gårde som i 1750 og byen er ikke rigtig vokset. Der er dog nogle enkelte gårde som er flyttet ud til hvor deres marker er, og dermed bor folk ikke så ”tæt” mere. Markerne er blevet mere strukturerede altså mere feltopdelt. Vi ser også at en del af skoven er blevet fældet og der ser ud til at landskabet udnyttes bedre end førhen. Markerne er begyndt at komme længere ned mod åen og moselandskabet der før lå nær åen er delvist blevet fyldt op.
Arbejdet foregår stadig via håndkraft, og stadig er der ingen maskiner, dog ses en hesteplov af og til. Dyrene er også begyndt at komme mere med i arbejdet som fx hesten der trækker ploven.
Erhvervene er begyndt at blive lidt mere spredte. De er gået fra næsten kun landmænd (dog også en enkelt kro, station og kirke) til en fabrik, en læge, et hotel, en skole, en sluse, en smedje og en restaurant, mens der også stadigvæk er mange landmænd (der er jo også kommet meget mere jord at opdyrke).
Med hensyn til påvirkningen af landskabet så er nogle af de små søer og åer blevet drænet væk. Den store å er blevet rettet lidt op. Sumpområderne omkring åen er blevet udnyttet. Landskabet begynder så småt at blive påvirket men det er stadig kun meget lidt.

Så går vi over til 1950, altså 100 år senere og der ses det straks at der er blevet færre gårde. Byen er vokset, der er kommet flere forskellige slags huse, og færre af gårdene ejer jord. Markerne er også blevet større. Før var det en masse små felter, nu er det nogle meget store markfelter. Byen er også begyndt at udvikle sig, Vandområderne er blevet større p.g.a. at der er kommet vand i sumpområderne omkring åen. Åen er blevet rettet mere ud. De deciderede søer er mere eller mindre forsvundet eller er nok mere korrekt blevet til sumpområder.
Man ser også at den smule træer der er tilbage ligner træer som er plantet, og ikke træer som er kommet af naturlig vej. Der er mindre og mindre vildt tilbage såsom planter og træer.
De første maskiner er kommet til, fx traktoren. Men selvom traktoren og andre maskiner er kommet til, lever landmændene stadig meget primitivt, og det ses stadig at landmændene render rundt i marken og arbejder, men maskinerne er så småt ved at overtage.
Ved at kigge på billedet ser vi også at der er kommet en jernbane. Byen er nu blevet en af de utallige mange stationsbyer som blev til dengang så nu er det straks meget nemmere at transportere ting gennem landet. Det er blevet sværere at se landskabets konturer. Der er stadig træer langs med vejene og mellem markerne, hvilket vi også kender fra den dag i dag, specielt det med træer langs vejkanten. Men det er så mere som pynt.

Så kommer vi frem til vores tid, nemlig 1995. Nu er der for alvor ikke ret mange gårde tilbage, og af de som er tilbage er det kun et par stykker af dem som ejer alt jorden omkring dem. Landskabet er nu fuldt ud udnyttet, og der er absolut ikke noget vildt tilbage. Det eneste man kan se på billede fra 1995 som også er på billedet fra 1750 er nok kirken. Den er stadig samme sted og har samme funktion som den altid har haft. Byen har vokset sig større og der er kommet nogle industribygninger / lejlighedskomplekser og små villakvarterer. Der er kommet en landevej, og åen er blevet fuldstændig lige, ren ”mortorvejs-å”. Der er også kommet elmaster, hvilket tyder på, at nu er hele Danmark forsynet med elektricitet, mens det før i tiden kun var de ”større” byer, som var forsynet med elektricitet. På den anden side af åen er der kommet nogle store industribygninger altså nogle fabrikker af en art. Gårdene er også blevet meget store og ligner nærmest industrigårde.
Som man kan se på billederne vokser byerne meget i den sidste halvdel af det 19. århundrede. Folk flyttede nemlig fra landet ind til byerne, da det primære erhverv blev mere og mere effektivt, så der var ikke nær så stort et behov for arbejdskraften ved dem længere, men derimod ved de sekundære og tertiære erhverv.
Da det primære erhverv; landbruget blev mere effektivt, blev de små landbrug nedlagt eller opkøbt og derfor voksede markerne. Derudover er det jo klart, at når byerne vokser, vil der bliver mindre af naturen.

Landsbyen startede med at være en 100% landbrugsby hvor alle var landmænd, og alle arbejde på markerne, for at få føde til dem selv og deres familie. I dag er det blevet en by, hvor man bor, men for de flestes vedkomne arbejder man et andet sted, som fx kunne være inde i storbyen, medmindre man arbejder på en af de nærliggende fabrikker.
Landsbyen startede med at være en samling af gårde, som levede af markene rundt om byen, men i dag er det blevet til en by som folk flytter ud til for at komme væk fra storbyens stress og jag. Det er blevet et sted man bor, for at køre ind til storbyen at arbejde. Markerne er der stadig, men som tidligere fortalt ejes de kun af en eller to landmænd, frem for tidligere hvor alle ejede en lille andel jord.
I dag dyrker man ikke så meget afgrøder til selvforsyning men nu er det primært foder til dyrene på gården, grise, køer osv. Ellers dyrkes der til eksport.
I 1750 var hele byen afhængig af afgrøderne ude fra marken, og i dag er landbruget blevet til et erhverv ligesom alle andre, og det er ikke mere en livsnødvendig kilde som folk skal benytte for at få mad på bordet.


Så er det jeg vil høre om det er helt hen i vejret eller om det lyder okay ?

/Xabbu

Brugbart svar (0)

Svar #17
05. maj 2003 af Bubbles (Slettet)

Jeg synes det lyder helt fint... Håber din lærer synes om den.

Brugbart svar (0)

Svar #18
05. maj 2003 af SP anonym (Slettet)

Du har vist ikke fulgt med i geografitimerne? Jeg er skuffet over det niveau du fremviser i din opgave... håber du dumper i årskarakter, for din indsats underminerer andres.

Brugbart svar (0)

Svar #19
05. maj 2003 af SP anonym (Slettet)

Seriøst? Vil du have et råd dumpap ?







DROP UD!

Svar #20
05. maj 2003 af Xabbu (Slettet)

Hvad er jeres problem ? Jeg bad om kommentarer og rettelser og dessuden er det ikke et emne som vi har haft i geografi, så kan ikke have fulgt med når det ikke er gennemgået. Og nu det er så dårligt, så fortæl mig venligst hvad der er galt så jeg kan rette det.

Forrige 1 2 Næste

Der er 29 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.