Biologi

Elektrontransportkæden

11. december 2008 af oddense (Slettet)

Er der nogen, som ligger inde med en god og forståelig beskrivelse af elektrontransportkæden. Synes ikke jeg kan finde nogen?


Brugbart svar (0)

Svar #1
11. december 2008 af Stenalt (Slettet)

Elektrontransportkæden er en gruppe af proteiner der ligger i den indre mitochondiemembran... NADH og FADH2 (der laves ud fra NAD+ og FAD+ under TCA cyklus og aerob glycolyse) afgiver deres H til det første protein i kæden... Gennem reaktioner flyttes elektroner fra protein til protein... Dette ender med at der dannes H20 (det er her ilt bruges)... Denne transport medfører en aktiv udpumpning af H+ (ialt 10 per NADH) Dette skaber en H+ gradient... H+ strømmer ind gennem partikler der roterer og omdanner ADp + Pi til ATP...


Brugbart svar (0)

Svar #2
11. december 2008 af Arctan (Slettet)

Lad mig lige komme med nogle smårettelser. FAD+ skal retteligt være FADH og FADH afleverer sin H+ til proteinkompleks II (ikke I). Man skelner ikke mellem aerob glycolyse og anaerob glycolyse.

Jeg præciserer lige den sidste del for god ordens skyld. Kompleks I modtager elektroner fra NADH fra matrixsiden; de overføres af Q til kompleks III, og cyt c viderefører dem til kompleks IV. Ved elektronernes passage gennem komplekserne I, III og IV pumpes protoner fra matrixsiden ud i det intramembranale rum. Herved vedligeholdes en protonmotorisk kraft. Den kan bruges til at danne ATP med og det sker ved, at de energirige protoner passerer gennem protonkanalen i kompleks V (F0 - ATP-syntase) og driver syntesen af ATP - en proces kaldet kemiosmose - (i matrix), katalyseret af kompleks V's F1-del. Oxygen, bundet i kompleks IV, modtager successivt 4 elektroner, optager fra matrix 4 protoner og reduceres herved til vand. Hele denne måde at danne ATP på betegnes oxidativ fosforylering.


Brugbart svar (0)

Svar #3
11. december 2008 af Arctan (Slettet)

Hov, ikke FADH, men FAD - men uden ladning.


Brugbart svar (0)

Svar #4
11. december 2008 af Stenalt (Slettet)

Valgte med vilje ikke at tage en masse detaljer med... Synes det giver god mening at skelne mellem aerob og anaerib glycolyse... Ved anaerob glycolyse udnyttes NADH jo ikke da cellen skal opretholde NAD+/NADH ratio... Dette sker jo ved omdannelse af pyruvat til lactat... Så ved aerob får du NADH ud af det, mens der ved anaerob ikke kommer noget NADH...


Brugbart svar (0)

Svar #5
11. december 2008 af Arctan (Slettet)

#4.

Men det kan forvirre. Glykolysen er jo som bekendt fuldstændig uafhængig af ilt. At NAD+ regenereres ved lactat- eller ethanoldannelse har sådan set ikke ret meget med glykolyseprocessen at gøre. :-)

No offence.


Brugbart svar (0)

Svar #6
11. december 2008 af Stenalt (Slettet)

Ok der er vi så uenige.. Mener absolut også forelæsnerne laver denne opdeling da det er af stor fysiologisk betynding om glycolyseprocessen sker under aerobe forhold eller anerobe forhold...


Skriv et svar til: Elektrontransportkæden

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.