Historie

hjælp til en sso opgave

18. december 2008 af Usser (Slettet)

jeg skal analysere principper, holdninger og metoder i Akbar regeringstid fra 1556-1605 i mogulriget, men jeg er tvivl nu da min lære ikke svare tilbage om jeg har gjort rigtigt... Læs følgende som er et uddrag af det jeg har skrevet:

Efter dette kom Akbar til magten og han fortsatte i Sher Shahs fodspor idet han var en dygtig diplomat der udspillede sine fjender mod hinanden og skabte en rigsorginasation der var inspirationen til et nyt styre hvor det var delt op ligesom i Sher Shahs. Han lod opføre en bygning(ibadat khana) der havde til formål at samle forskellige religiøse(kristne,parsere,hinduer og jainaer) overhoveder i riget til at skabe en debat. Han var åbent og tolerant for religiøse forhold såsom lod han hinduerne i hans hof udøve deres ceremoniere(s. 104 jm) i paladset. Han var også retfærdig og forbød børnebryllupper og ænkebrændinger mod deres vilje, der var en tradition i Indien(s. 104 jm).
Han havde 7 rådgiver som også fungerede som ceronimestre.( kilde Antonio Monserrates s. 104 jm) Hver dag sørgede de for at overbringe hyldest og bønskrifter til kongen som de svarede på hans vegne, om det så var almindelig eller adelig fik de lov til at besøge ham. Disse folk tog han sig godt af og han viste dem respekt og var elskværdig samtidig med at være venlig( s.104 am jm) mod dem.
Han bevægede sig fra den ene side til den anden og skabte sig et stort had blandt muslimer der ikke så ham som en muslimsk lederskikke.
Akbar elskede sit folk og lyttede til dem, han hjalp sågar fyrster og ambassadøre der var fordrevet fra deres riger til at skaffe magten tilbage hvis de anerkendte og betalte skatter(s. 106 am jm) til ham.
Når Akbar skulle tage en beslutning samlede han sine bedste erfarne rådgivere(s.106 jm) og bad dem om råd. Hvis de delte den samme meningen som kongen lod han den udføre straks, men hvis meningerne modstrides med hans rådgivere kunne han finde på at lave sin mening om undervejs også selvom han havde besluttet sig det modsatte.
Dette viser klart at Akbar var en leder som prøvede at få den retfærdig beslutning igennem for sit folk og ikke bare var en eneherskere. Han var en velovervejet herskere der brugte sin fornuft til at styre sit imperium på den retfærdige og åbenhjertige måde selvom han var hårde mod forbrydelserne. Modsat de muslimske domstole hvor det afgøres overfor to dommer, havde Akbar sat sig for at udøve denne magt selv ved vigtige sager(s. 107 jm). Men dog havde han det bemærkelsesværdige i sig når han forlangte at en dom ikke måtte udføres før han havde udstedt ordrerne tre gange (s. 107 jm). Dette viser at han også kunne være tilgivende og derfor skulle tænke tingene igennem i hovedet for at kunne komme frem til den endelig og rigtige beslutning.

Udover sine syv rådgivere havde han nogle sekretære(s.106 am jm) der skrev ned hvilke ordere eller regler der skulle udstedes i riget. Disse var samlet i en stor sal hvor de overvåges af en dygtig chef. For at være sikre på at der ikke var nogen der prøvede på at bedrage ordrene med falsk signatur lod han sit stempel ligge inde hos dronningen.
Alle Akbars medarbejder eller embedsmænd såsom kaptajner, politichefen, tjenere, kok og så videre havde alle en plads i paladset. De sidstnævnte kunne være folk af den laveste klasse som med tiden fik højere rang. Dette medførte at han fik flere der sluttede til ham.


 


Skriv et svar til: hjælp til en sso opgave

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.