Hjælp til rettlse! :D

Ups. her er den

Børnene fra Pompeji
 

Forfatter: Maria Helleberg
Forlag: Sesam – Et Egmont forlag
Udgivelsesår: 2001

Bogen handler om familien Holconius, som er rig. En morgen når Gajus står op får han at vide at hans forældre skal skilles, og hans mor skal giftes med en anden mand. Han tager du for at lede efter sin mor i Herculaneum. På vejen derhen møder han Kalos, som hjælper ham med at finde vejen. Men det er værre end de troede. For der kommer hele tiden jordskælv. Det er grunden til at han mister nogle som han elsker meget højt.

En tidlig morgen stod Gajus op med et sæt, det var dagen han længe havde ventet på. Han var endelig fyldt 10 år. Han lå dér og ventede på sine forældre. De skulle give ham en hvalp til fødselsdagsgave. Men han kunne ikke finde dem eller hvalpen.
Endelig fandt han sig far, omgivet af en flok mænd. Han havde svært ved at tale til ham, men da de endelig gik, fik de talt. Hans far fortalte ham, at ham og mor skulle skilles. Gajus skulle bo hos sin far, mens moren skulle giftes med en anden mand. Hun havde forladt ham uden at sige farvel. Hvordan kunne hun gøre det mod ham?
Hans far havde købt en pædagog ved navn Platon til ham. Han skulle undervise ham. Gajus fandt ud af at hans mor var i Herculaneum, og ville tager derhen. Han kendte en pige på hans egen alder ved navn Diana, som var slave der. Han klædte sig som en slave, tog penge med til mad og drog af sted. Han tænkte på sin mor som han aldrig havde gjort før: havde hun virkelig forladt ham? Elskede hun ham overhoved? Hvordan kunne hun gøre dette mod ham?
Da han var nået midtvejs så han fire personer, og spurgte om han måtte få et glas vand, som han kunne betale for. Da de så alle de kobbermønter gav de ham et glas vin i stedet. Efter at have drukket det besvimede han og da han stod op efter flere timer hørte han hviskende stemmer. En dreng kom til syne og sagde at Gajus skulle følge ham for at overleve. Mens de løb væk i en fart fortalte Kalos (drengen) at de ville havet solgt ham til en ond man der piner børn. Gajus kom til at fortælle ham alt hvad han havde oplevet efter at have snakket med sin far. Kalos spurgte hvordan hans mor så ud, og Gajus fortalte at hun var høj og smuk med langt brunt hår og duftede som ingen andre. Før de vidste det var det blevet mørkt, og Kalos hentede nogle bær, som de kunne mase og drikke saften af derefter. Efter den lange dag var de meget udmattede og fandt et tørt sted under et træ hvor de kunne sove natten over. Næste morgen blev Gajus vækket af Kalos fordi de skulle af sted. Efter at havet været flere villaer rundt, tænkte Gajus at det ikke ville blive så let, som han troede. Han vidste heller ikke hvad han skulle sige til sin mor når de endelig fandt hende, eller om de nogensinde fandt hende. Det kunne være hun var rejst til Rom eller et helt andet sted. For at stikke af fra ham og hans far.
Herren ville have Diana til at passe på hans og Cornelias barn, Julia. Cornelia ville i starten ikke have at Diana skulle passe på barnet, men fik alligevel lov. Cornelia og Diana gik gennem en port med Julia. Her hørte Diana en stemme hun før havde hørt. Det var Gajus’ mor. Mens de to snakkede, tog Diana noget af Julias tøj af, så hun kunne være fri. Men da Cornelia så det blev hun sur, og skældte hende ud. På vejen hjem genkendte Diana gaden. Her lå tandlægen, som engang hev hendes to tænder ud. Da de spadserede gaden kom der pludseligt et lille jordskælv. Diana holdt godt fast om Julia, så fast som hun aldrig nogen sinde havde gjort før; af ren kærlighed og tryghed. Da de kom hjem gik de op på Cornelias værelse. Cornelia talte frit til Diana. Det blev Diana overrasket over. Da Diana gik ud af værelset og var på vej ned ad trapperne, holdt hun Julia i armen, men hun faldt pludselig ned ad trappen. Hun nåede lige at redde Julia, ved at holde om hendes hoved. Da Cornelia fik de at vide af køkkendamen, sagde hun at det var et bevis på at Diana kunne passe på Julia, og ville give sit liv for hende.
Derefter gik Cornelia ned for at åbne døren. Der stod Gajus’ mor i døråbningen. De omfavnede hinanden og tog af sted med herren for at se på en teaterforestilling. Efter et stykke tid bankede det på døren, og der stod Gajus og Kalos. De kom ind og Diana fortalte at hans mor lige var taget af sted til teateret. Gajus og Kalos tog allerede af sted igen for at lede efter hende. På vejen derhen kom der et jordskælv igen, som var større denne gang. De spurgte folk om vej, og i sidste ende fandt de teateret. De gik indenfor og ledte. Efter lang tids søgen kom der en mand som Diana havde sendt. Han sagde at de var taget til Rom, pga. jordskælvet. Da de fik det at vide tog de ’hjem’ til Diana igen. Gajus lagde mærke til at der ingen fugle var, og hundene gøede som rasende. Da de ankom fortalte Gajus alt hvad han vidste til Diana. Hun spurgte mange spørgsmål, som Gajus ikke kunne svare på. De satte sig ved bordet for at spise. Mens de sad der kom der et meget større jordskælv end de to andre. Denne gang troede de at de skulle dø med det samme. Gajus og Kalos skulle til at løbe væk, men Diana ville ikke flygte. Hun måtte ikke hun var slave, hun kunne blive pisket for det. Gajus prøvede på at overtale hende, men intet hjalp. Gajus sagde at alle sammen løb; slaver, sælgere, alle sammen. En soldat, som ville hjælpe dem kom til syne, og sagde de skulle løbe med ham. Lige før de løb kom der et brag til.
Mens de sejlede hen til basen, Misenum, kunne de høre stemmer fra jamrende kvinder, råb fra skræmte børn og mænd der kaldte på deres hustruer, børn og dyr. Vesuv glødede. En sort sky var kommet over bjerget. Gajus kunne ikke lade være med at stirre på det. Der lå en kvinde uden for sin hoveddør, hvis hovedskal var knust, og ansigtet var fladt og presset ind i hovedet af en stor sten, som havde ramt hende, efter hun havde trådt ud af sit hjem. De skulle forbi en skrå gang for at komme hen til bådehusene og stranden. Gajus kom til at træde på en kloak. Soldaten skubbede dem derned. De gik gennem den og da de kom ud igen, var det første de så en stor, smuk, rød hest uden seletøj. Soldaten rakte Gajus en halskæde, han skulle give til soldatens kone, Atia, som boede i Pompeji. Da de kom hen til Dianas gamle hjem, så de at deres fine og elegante både var forsvundet under vandet. Gajus holdt hænderne for Dianas øjne, så hun ikke kun se det. En grædende dame stod op af en væg som hun bankede i, fordi bådene var gået under vandet. Kalos var forsvundet og Julia blev ramt af en sten, og blødte på panden. Nu var alt gået galt, en dame kom hen til dem for at købe en båd, som hun skulle bruge til at hente sin mand, som var til konsul i Rom. Men der var desværre ingen både. Kalos sagde at de skulle løbe væk nu, men Gajus ville ikke forlade Diana, mens hun havde det så skidt over at Julia var blevet sorbet. Men Kalos tog fat om ham, og løb.
Da Gajus stod op var han splitternøgen, alt omkring ham var ødelagt fra vulkanens lava. Det var som om verden var blevet dækket af jern og sten. Ved siden af lå Kalos, som også var nøgen. Men han var en pige. ”Han” fortalte at hun var en pige. Hun var stukket af fra et horehus, fordi hun ikke ville være en horeunge. Hun ville gerne kaldes for Kalos. Diana og Julia var døde, og Gajus var sorget over at have mistet dem. Men de skulle videre, de kunne ikke bare stoppe efter alt det de havde været igennem. Der var tomt overalt, ingen dyr, mennesker, mad eller vand i brøndene i byen. Gajus hørte en lyd og gik imod den. Den førte hen til et skur, hvori der var en lille sød hund gøede. Gajus tog den til sig, for det var lige det han ønskede sig. Kalos forstod ikke hvorfor han tog den til sig, hun havde aldrig nogensinde elsket nogen. Derimod Gajus, som holdt af mange; hans mor, far, Platon, slaverne og sit gamle liv, som han ville ønske han kunne vænne tilbage til. De gik ind i et hus, hvor alt var knust af sten som havde ramt det. De havde tænkt sig at tage direkte hen til Rom. På vejen spurgte Gajus om hendes rigtige navn igen, men hun havde ikke bestemt sig endnu.
De fandt nogle friske fodspor. Tæt på dem var der et hus, hvor de havde tænkt sig at overnatte. De gik derind, og lagde sig ned for at sove. Kalos puttede sig ind til Gajus.
Pludselig stod der tre voksne mennesker foran dem. De bandt Gajus’ hænder og Kalos var pist forsvundet, men Gajus tænkte at hun måtte være i nærheden. Hun kunne aldrig tænke på at svigte ham. De gik ud af huset, og der stod der syv andre mennesker, hvis hænder også var bundet. De skulle alle sammen føres hen til Capua, hvor de skulle sælges, og måske blive gjort til gladiatorer. På vejen derhen fortalte Gajus om sig selv bl.a. hvem han var, om sin mor der var taget til Rom med sin nye mand og at hans far, som boede i Pompeji ville betale for at få ham tilbage. Lige efter han havde nævnt det, sagde en ældre mand, at han skulle tie stille, for de ville gøre alt for penge. Men det eneste Gajus ville, var at komme hjem igen. En kvinde som bevogtede fangerne sagde at Pompeji var dækket af sort sand. Derfor skulle de til Rom, så moren kunne betale i stedet, men allerførst skulle de hen til et hus, hvor de fik køkkenaffaldet at spise af. Efter at havet spist skulle de sove. Mens Gajus sov kom Kalos. Hun vækkede ham og fortalte at hun ikke stolede på dem. Kalos tog en køkkenkniv frem og skar Gajus fri. De klædte sig ud, og gik derefter hen til dørvagten. Da dørvagten tog fat i Kalos, råbte hun så alle de andre fangere kunne høre det. De kom ud alle sammen og takkede dem og derefter tog de hjem. En af fangerne sagde at de kunne komme hjem til ham og hans kone, så kunne de få noget at spise og drikke. Mens de spiste fortalte Kalos at hun var Atia. Manden spurgte hvem der var Gajus’ slægtninge i Capua. Det var hans morfars bror, Cornelius. Den gamle mand sagde at Cornelius var død. Da Gajus skulle til at fortælle om Diana, kom han til at græde. Da manden sagde at ville have børn som dem sparkede Gajus Kalos’ skinneben, fordi Kalos gerne ville adopteres af dem. Men Gajus ville blive ved med at være en Holconius.
De tog hen til kejserens udsending, hvor man enten skulle have beviser eller vidner, for at få penge for skaderne og værger. Kalos (Atia) fortalte sin historie., om hendes far. Hun viste den amulet frem som kun rige børn havde (Hun havde taget Gajus’, uden han vidste det). Udsenderen sagde at hun ville få penge for husets værdi, og en værge, som blev Cæsaren. Gajus fortalte sin historie, men blev afvist, og blev bundet fast til en kærre og skulle sælges i en auktion. Til auktionen bød Atia tyvetusinde sestertier* på ham. Atia sagde til udsenderen at de var søskende, og det var grunden til hun købte ham. Lidt senere gav hun ham hans amulet tilbage, men han tog ikke imod den. Han sagde at de var søskende, og at han ville få en ny af hans mor.
De hørte en stemme henne ved porten, og gik derned. Der stod hans mor og hendes nye mand. Hun græd rigtig meget, mens hun omfavnede ham. Da hun holdt op præsenterede hun sin nye mand og Gajus’ stedfar, Sextus. Hun var så glad at hun sagde ja til alt hvad han ville have; Atia og hunden. Moren insisterede på at give de penge tilbage til Atia, som hun havde brugt til at befri Gajus med. Da moren og Gajus fik talt sammen, fortalte hun at alt var ødelagt i Pompeji og at hans far og Platon var døde. Gajus blev meget ked af det.
På vejen hjem var Atia og Gajus meget glade. Atia sagde tillykke til ham.

Sestertier: det romerske system for penge

Personkarakteristik:

Hovedpersoner:

Gajus Holconius:
Gajus er 10 år. Han har ikke de udstående ører som hans far og bedstefar. Han kunne fornemme at noget ville gå galt, før hans far fortalte at ham og mor skulle skilles.

Kalos:
Første gang Gajus så ham, var hans tunika kort og meget beskidt, Ansigtet var snavset, og øjnene kulsorte og kæmpestore. Han arbejde for det bedte horehus i Oplontis (havde han sagt) Men i ’virkeligheden’ var det en pige som var stukket af fra horehuset, Fordi hun ikke ville være en horeunge længere.

Bipersoner:

Platon:
Platon har langt uglet hår og skæg, tænderne er hvide og øjnene vandblå. Han var fuld af gammeldags udtryk.

Far:
Hans hår var stridt og sat ned over panden. Ørene var udstående, som næsten hele familien Holconius havde. Hver gang han var stædig og træt, satte han armene over brystet. Elskede vin, som blev lavet af druer der dyrkes oppe på Vesuv.

Plautilla (Mor):
Gajus’ mor har langt brunt hår, og duftede altid godt. Hun er høj, smuk og bleg.

Diana:
Er en slave på 10 år. Senere hen skulle hun passe på Julia. Havde ingen sko eller ordentligt tøj. Hendes mor døde da hun var to år gammel.

Fruen, Cornelia Tertia: Har en gul dragt og lysegrønt gennemsigtigt sjal på, første dag Diana ser hende. Hun har et barn (baby) ved navn, Julia.

Sextus:
Han er yngre og højere end Gajus’ far, og har fint lyst hår.

Min mening om bogen:

Jeg synes at bogen er en smule forvirrende. Nogle gange for man at vide at han spiser, og pludselig får man at vide, at han står op. Der måtte også gerne være mere beskrivelse om personerne, og deres inderste følelser, så jeg kunne være ’en del’ af bogen. Handlingen er en smule dårlig, for Maria Helleberg fortæller hele tiden om det samme. Der måtte gerne være en lidt mere spændende handling. Det er ikke lige en bog jeg ville anbefale til andre.