Industrisamfund --> informationssamfund i de seneste 50 år, 3 konsekvenser af dette?

Én af konsekvenserne er vel at informationssamfundet ophæver rum og tid. Vælgeradfærden er nu påvirket af en lang række faktorer, som den ikke tidligere har været udsat for. Den lette adgang til internettet og massemedierne spiller en væsentlig rolle og har indflydelse på vores normopfattelse og værdisæt, samt hvordan vi anskuer forskellige problemstillinger.

Du skal nok tænke rokkans trekant i det her (hvis du kender den) Men før jordskredsvalget i 79 var der jo kun de fire gamle partier som repræsenterede klasserne bagd en gamle skillelinje/konfliktlinje mellem land og by, samt landbrug og indsutri. Dvs. før 79 var det meget socioøkonomiske faktorer der spillede en stor rolle for vælgeradfærd, men siden 70´rne (Eller var det allerede i 60´rne?) Der har socioøkonomiske faktorer fået en mindre rolle, hvor det nye bud er at uddannelse nu måske er den mest vigtige faktor for vælgeradfærd. De sidste 50 år er befolkningen jo også blevet mere og mere oplyst.

Her er en redegørelse over skillelinjer og ændringer i vælgeradfærd fra 1960 - 2001. Hvis du vil have kilde henvisninger så sig til.

Hvilke skillelinjer kan der identificeres i det danske vælgerkorps, og hvilken udvikling(er) har der været i skillelinjernes betydninger for vælgeradfærd, fra ca. 1960 til 2001? Disse to centrale spørgsmål stiller Rune Stubager (2003), hvor formålet med spørgsmålene er på den side, at afklare udviklingen i de politiske lag, som ligger under folketingets sammensætning. Og på den anden side, at undersøge muligheden i skillelinjestrukturen, for at opnå en forbedret forståelse af de grundlæggende mekanismer bag den vælgermæssige udvikling de seneste fire årtier. Men før at vi når en dybere redegørelse af Stubagers artikel, er det på sin plads, at redegøre for hvad begrebet skillelinje indeholder.

Hvis vi tager udgangspunkt i de to centrale spørgsmål, kan vi se at Stubager regner med, at kunne identificere en kollektiv bevidsthed, og at denne kollektive bevidsthed, som er manifesteret i en skillelinje har: 1) en betydning for vælgerkorpsets adfærd fordelt i lag, det vil sige implicit, at en skillelinje indeholder kollektive præferencer der adskiller vælgerkorpset. 2) og at disse kollektive præferencer, forklarer de grundlæggende mekanismer bag den vælgermæssige udvikling, det vil implicit sige, at skillelinjer formodes at være dynamiske. Stubager selv, henviser til Knutson og Scarbroughs skillelinjedefinition som er, at skillelinjer per definition først eksisterer, ”når medlemmer af bestemte sociale grupper identificerer sig med deres grupper, har bestemte gruppespecifikke værdier og støtter organisationer (typisk partier), der fremfører disse værdier i den politiske arena.” (Stubager, 2003: 377).

Den dynamiske karakter i skillelinjer, er i et begrebsmæssigt (og historisk) perspektiv meget væsentlig at fremhæve. Fordi man på den side hævder at de traditionelle socioøkonomiske, og sociostrukturelle skillelinjer (arbejder/arbejdsgiver og by/land) er ophævet, på baggrund af en opløsning i de sociale fællesskaber, samt, at det stigende uddannelsesniveau frigøre vælger fra deres tidligere behov, i form af støtte i sociale grupper i deres politiske adfærd. Med andre ord overtager værdier og kortsigtsfaktorer de centrale pladser i skillelinjerne, som henholdsvis mobiliserer og adskiller vælgerkorpset i den politiske arena. En diskussion vedrørende distinktionen mellem det normative og økonomiske niveau, er ikke på sin plads her. Det er derimod en yderligere udredelse af begrebet skillelinje.

Indtil videre kan vi konkludere at en skillelinje mobilisere, og at selve det der adskiller befolkningen i en skillelinje, at forandres over tid. Tidligere i historien har der været en stærk tendens til at socioøkonomiske og sociokulturelle skillelinjer forklarede udviklingen i vælgerkorpset, mens vi nu ikke kan afvise at normative skillelinjer er ved at få en plads i korpset. Dog skal vi her understrege, at de nye normative skillelinjer, ikke har overtaget de socioøkonomiske, og sociokulturelle plads endnu.
 

 E det muligt, at du kan komme med kildehenvisninger, inden aftenen er omme i aften ? :)

http://www.dr.dk/gymnasium/emner/politiske_partier/politiske_partier.pdf

Der kan du se en hel masse bøger som de foreslår

 er der nogen af jer der har statistikker på disse ændringer der kan synliggøre det illustrativt ?

 næææh